Dansk virksomhed udvikler løsning på madspild i industrien - og skal bruge dig til at komme videre

NordInvent er klar med ny patenteret maskine, der kan hjælpe fødevareproducenter med at reducere madspild fra produktionen og nedsætte CO2-udledningen. Finansieringen af næste skridt går gennem crowdlending så du kan også være med til at knække den store klimanød, som madspild er.

Mange fødevareproducenter har i dag et enormt spild af råvarer, og mange af de restprodukter, der er tilovers fra fødevareproduktion, som f.eks. bønnepulp, mæsk og rejeskaller, ender som affald, selvom det stadig har en ernæringsmæssig værdi.

Det lyder måske ikke som noget større problem, men det årlige madspild i industrien løber op i 385.000 tons.  Oven i det bliver ressourcer ikke altid anvendt optimalt, f.eks. går meget vand til spilde og affaldshåndteringen ender ofte med et stort CO2-aftryk.

NordInvent er klar med en del af løsningen
Det mener den danske start-up NordInvent, at de har nøglen til at gøre noget ved. Faktisk er det deres mission at gøre noget ved det store ressourcespild.

Læs mere om Danmarks nationale madspilsdag 

NordInvent har derfor i samarbejde med Rodeé, der sammen med DTU har været en del af konceptudviklingen, udviklet en ny patenteret maskine, der gør det muligt for fødevareproducenter, at udskille spildproduktionen i forskellige fraktioner, som kan genanvendes og skabe nye produkter af de restprodukter, der ellers ville være endt som affald. Løsningen giver derudover mulighed for en stor reduktion i CO2-udledningen i forbindelse med affaldshåndteringen.

Stort potentiale for grøn impact

Potentialet er stort med NordInvents nye maskine og gevinster for fødevareindustrien er mange:

  • Effektiv dehydreringsproces
  • Bedre holdbarhed i tørstoffer
  • Reduceret CO2-udledning
  • Minimerer spild
  • Maksimerer udnyttelse af ressourcer
  • Optimeret affaldshåndtering

Lars Ingolf Hansen, medejer af NordInvent og maskiningeniør, har i de 10 år, han har bygget maskiner, oplevet det store spild i fødevareindustrien:

"Producenterne har meget fokus på slutproduktet. De overser derfor værdien i restprodukterne, der ofte stadig har en ernæringsmæssig værdi. Vores maskine gør det muligt for producenterne at genanvende og skabe nye produkter af de restprodukter, der ellers ender som affald," siger han.

Potentialet og efterspørgsel på plads
NordInvent har igennem flere testprojekter bevist maskinens potentiale.

Et testforsøg med at omdanne bønnepulp til nye produkter resulterede i et 89% lavere energiforbrug i forhold til traditionelle metoder. Dermed skaber det en CO2-reduktion på linje med Parisaftalens 1,5-graders mål. I et andet forsøg kørte NordInvent med succes rejeskaller igennem den nye maskine, og endte med flere nyttige materialer: væske, som kan bruges til skaldyrsfond, olier, som kan anvendes til kosmetik og helsekost samt mineraler og proteiner fra tørstof, der bl.a. kan anvendes til kosttilskud.

Læs mere om beregningen af impact her

Derudover kan vandet filtreres, renses og føres tilbage i produktionsprocessen og dermed spare på en knap ressource. Og maskinen kan integreres direkte i virksomhedernes produktionsproces og tilpasses individuelt.

Efterspørgslen på NordInvents nye maskine kommer allerede fra både ind- og udland, bl.a. fra Kroatien, Ukraine og Kenya. De kan bare kun næsten levere.

Ubehandlet tørstof når det er kommet ud af processen..

Skal du være med til at give maskinen vinger?
Problemet er altså stort. Den nye maskine kan beviseligt være med til at løse det. Der er efterspørgsel på produktet. Nu mangler der bare midler til at tage næste skridt: NordInvent skal bruge to nye maskiner og udvide deres produktionsfaciliteter i Søborg.

Til det formål har NordInvent indgået samarbejde med Makari - Sustainable Crowdlending, som gør det muligt for privatpersoner at låne ud til bæredygtige projekter i danske virksomheder.

Det er muligt at investere fra 1.000 kr. og opefter (og der er ingen gebyrer). Ideen er at mange mennesker går sammen, med store eller små beløb, for at finansiere et lån til en virksomhed. Så det er en investering - ikke en gave. 

Så skal du eller din virksomhed være med? NordInvent står i hvert fald klar med en mulighed for at bidrage til at reducere madspild i fødevareindustrien, og samtidig realisere det store potentiale i NordInvents opfindelse. 

Klik her - hvis du vil investere - eller bare vide mere. 

28.01.2022NordInvent ApS

Sponseret

Dansk virksomhed udvikler løsning på madspild i industrien - og skal bruge dig til at komme videre