Institutionernes klimaløsninger findes på gulvet
Folkeskoler og børnehaver har bæredygtighed på dagsordenen. Et af målene er at optimere eksisterende bygninger og bruge materialer med dokumenterede klimadata i hele livscyklussen. Det gør linoleumsgulve til en del af svaret på, hvordan vi opgraderer.
Landsbyskolen. Aulaskolen. Projektarbejdsskolen. De danske folkeskoler har gennem tiden haft mange navne og forme. Nu skal de i en form, der ikke kun tager vare på pædagogiske mål, men som også har klimamålene for øje. Certificeringer og standarder sikrer de nybyggede institutioner, men størstedelen af de offentlige bygninger har et stort efterslæb på vedligeholdelse og opgradering. Dermed har de også et stort potentiale for at blive mere klimavenlige, end de er i dag – også uden at lave nybyg.
Skolerne halter efter
Energimærke D er det hyppigst forekommende energimærke blandt de danske folkeskoler. Det er efterfulgt af energimærke C og E, hvilket på mange måder tager temperatuen på klimaformen over en bred kam. Blandt de danske folkeskoler er få nye, nogle gamle, nogle har haft løbende vedligehold gennem årene, mens andre kun har haft begrænsede opgraderinger.
Fakta om de danske folkeskoler
- 50 pct. af bygningerne er bygget i 1960’erne og 1970’erne
- I 2006 blev der for første gang introduceret et energirammekrav til offentlige bygninger
- Under 5 pct. af de danske skoler er bygget herefter
- Størstedelen af skolebygningerne er forældede i forhold til nutidens standarder og har derfor behov for at blive opdateret
*Indeklima i Skoler, Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet – Forår 2016
En lang proces
Det kan være et stort projekt at restaurere og bygge bæredygtige institutioner op fra bunden. Særligt med stramme anlægsbudgetter og pressede tidsplaner. Men vejen til mere bæredygtige offetnlige bygninger kan også ske med få, gennemtænkte tiltag ad gangen.
Det har bl.a. Frydenstrand Skoleafdeling i Frederikshavn valgt. Skolen er en tidstypisk institution fra 1970’erne: En klyngearkitektur af tæt grupperede, lave bygninger i rødt tegl, der i dag danner ramme om en specialbørnehave og en vuggestue.
”Med de nye opgraderinger var det ikke bare den økonomiske balance, der var til vurdering. Det handlede i lige så høj grad om materialernes evne til at skabe klimasunde, levedygtige løsninger. Og her har kommunens drifts- og vedligeholdelsesafdeling gennem mange år høstet gode erfaringer med både vinyl og linoleum som robuste gulvbelægninger med lang holdbarhed,”
forklarer Bo Niebuhr, afdelingsleder hos Ejendomscenter Frederikshavn.
Et gulv der kan klare tre skolegenerationer og stadig genanvedes
Forbos førende brand indenfor linoleumsgulve er Marmoleum. Det er en ekstrem holdbar og slidbar gulvbelægning, der bygger på naturens egne ingredienser. 97 pct. af gulvet er lavet naturlige råvarer, hvoraf 72 pct. er fornybare og vokser tilbage i naturen på bare 10 år. Derudover er 43 pct. af gulvet genanvendte materialer.
Alt dette gør Marmoleum til en naturlig gulvbelægning, som efter lang levetid på mere end 30 år stadig kan genanvendes. Marmoleum er biologisk nedbrydeligt og kan derfor kasseres tilbage til naturen. Som alternativ kan Marmoleum brændes, da det har en høj brændværdi og skaber mere varmeenergi end den energi, som blev anvendt i produktionen. Det er en livscyklus, som er til fordel for naturen – og for de offentlige institutioner.
Et gulv til glæde og til gavn
I renoveringen af Frydendal Skoleafdeling er der foruden klimaet lagt vægt på, at indretningen skal skabe større livsglæde for de børn, der bruger stedet hver dag. Derfor er der valgt kulørte cirkler på gulvene og store, farvede flader på væggene, alt sammen med Forbos Marmoleum linoleum.
”Farverne på Marmoleum-gulvene fra Forbo har ikke bare skabt et tidssvarende miljø, men anslår også en tone af livsglæde, som virker positivt på både medarbejdere og børn,” siger Bo Niebuhr.
Marmoleum kommer i mere end 300 farver og i mere end 11 kollektioner som både hele banevarer eller enkelte modulære fliser. Billeder af Frydenstrand Skoleafdelings klimatiltag i forbindelse med renoveringen kan ses i artiklen her.
- Læs mere om Forbos bæredygtige initiativer og løsninger i børnehaver, folkeskoler og gymnasier her.
- Læs mere om kollektionen Forbo Sphera her.
Om Forbo Flooring Systems
Forbo Flooring Systems er en førende global aktør inden for kommercielle kvalitets gulvbelægninger og totalløsninger som linoleum, vinyl, design vinyl fliser, indgangsmåtter, Flotex samt tæppefliser.