“It was spraying all over us. The same evening I lost the child”

Disse ord kommer fra en kenyansk kvinde, der arbejder på en blomsterfarm. For hende og tusindvis af andre er hverdagen noget, vi i Danmark har svært ved at relatere til, men det kan ikke længere kan ignoreres.

Foto: USP

Forestil dig at vågne op klokken 4.30. Dine øjne er tunge, kroppen udmattet, men du ved, at der ikke er tid til hvile. 

Klokken 6.00 står du på arbejde, omgivet af tusinder af blomster, som skal høstes og pakkes, inden solen går ned. 

Klokken 17.00 er din arbejdsdag endelig slut, men du er først hjemme klokken 19.00.

Din dag er lang, hård, og gentager sig seks dage om ugen.

Og når lønnen tikker ind den 1. i måneden? 240 kroner. Det er alt, hvad du får for dine 66 timers arbejde hver uge.

Du arbejder på en masseproducerende blomsterfarm, hvor pesticider hænger tungt i luften. Dit beskyttelsesudstyr er utilstrækkeligt og langt fra at give den nødvendige sikkerhed.

Hvilke konsekvenser kan dette arbejde have for dig? 

I værste fald: Du mister livet. Du risikerer alvorlige sygdomme som kræft, mister din fertilitet, og dine børn er konstant syge. Hver dag er der en risiko for overgreb, voldsomme allergier og kroniske smerter.

Og hvad med mulighederne for forfremmelse? De er der – og de er bedst hvis du er villig til at lade dig seksuelt udnytte af din chef.

Dette er virkeligheden for mange kenyanske børn, kvinder og mænd. Og uden at tænke over det, er du som dansk forbruger med til at støtte det.

Blomster, især roser – symbolet på kærlighed – importeres i stor stil fra lande som Kenya. Ironisk, ikke?

Dette er ikke noget, man normalt tænker på, når man køber en buket. For blomster bringer glæde ind i vores hjem, men deres vej til vores vase er langt fra glædelig.

Tænk over, hvor dine blomster kommer fra næste gang du køber en buket.

Vil du se med egne øjne, hvad disse mennesker gennemgår? På YouTube kan du søge på Deadly Bloom & The impact of cut flower industry in Kenya og få et indblik i de forfærdelige forhold, de arbejder under.

Rapport fra miljøstyrrelsen

Den seneste rapport fra  2023, som undersøgte 100 blomster importeret til Danmark fra Ecuador, Colombia og Kenya, fandt 90 forskellige pesticidrester, hvoraf 31 er ulovlige i Europa, fordi de udgør en fare for mennesker og miljø. 

Ti stoffer er prioriteret til at indgå i risikovurderingen på baggrund af deres skadelige egenskaber i henhold til CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008."

24.11.2024Floral Affairs ApS

Sponseret

En unik & perfekt julegave til kollegaerne

25.10.2024Floral Affairs ApS

Sponseret

Dansk iværksætter vil revolutionere den globale blomsterindustri

14.10.2024Floral Affairs ApS

Sponseret

Vi fejrer 1-års jubilæum – få en gratis buket fra os!

20.08.2024Floral Affairs ApS

Sponseret

“It was spraying all over us. The same evening I lost the child”

05.08.2024Floral Affairs ApS

Sponseret

"For at give en f*** må vi reconnecte med naturen"

26.07.2024Floral Affairs ApS

Sponseret

”Jeg har brugt min ungdom i denne industri. Det smukke ved blomster forsvinder med sandheden bag"