Køb grøn it
Der er gode muligheder for at købe grønt, når det offentlige Danmark indkøber it og it-ydelser.
Med regeringens strategi for grønne offentlige indkøb – "Grønne indkøb for en grøn fremtid" – blev der i efteråret 2020 sat fokus på offentlige indkøbs rolle i forbindelse med den grønne omstilling. Det gælder også it-området.
It-området har traditionelt set ikke haft det store fokus, når det offentlige Danmark skal købe "grønt" ind. Men det er næsten kun fantasien, som sætter grænser. Allerede nu er der nemlig gode muligheder for at tænke hensynet til miljøet ind, når der skal købes it – eller omvendt: At tænkte it ind som et middel til at sikre grønnere indkøb. Det gælder, uanset om der er tale om software, hardware eller andre it-ydelser.
IT TIL UNDERSTØTTELSE AF GRØN OMSTILLING
Nyere teknologier som AI, IoT og cloud computing giver mulighed for besparelser – såvel i de økonomiske som i de grønne regnskaber.
Fx indkøb af intelligente transportsystemer (ITS), der giver mulighed for bedre trafikplanlægning. Erfaringerne viser, at den mindre kødannelse på selv gennemsnitligt belastede strækninger giver mulighed for en større reduktion af mængden af CO2 fra biler og lastbiler.
På samme måde kan indkøb af it-systemer til fjernaflæsning af vand- og varmemålere bidrage til mere viden om den enkelte kundes forbrug og minimere vand- og varmespild, bl.a. ved at kunne opfange lækager.
GRØNNE KRAV TIL HARDWARE
Hardware er det område inden for it, der er længst fremme i forhold til standardisering og mærker. Det er derfor også det område, hvor man som organisation hurtigst kan lave en grøn omstilling. Det er derfor oplagt at stille krav til energiforbrug, produktlevetid og bortskaffelse af udtjent udstyr, når der købes nyt.
Der findes allerede en række mærker og standarder, der gør det simpelt at stille krav, der sikrer, at produkterne opfylder ordregivers krav. Inden for energiforbrug kan nævnes "Energy Star", mens krav om mærkning af plastdele efter ISO 11449 eller ISO 1049-1 relaterer sig til bortskaffelsen af udstyr.
I forhold til produktlevetid vil der bl.a. kunne stilles krav om længere garanti eller reparation af udstyr, at der er adgang til reservedele i fx 5 år efter køb, og at specifikke dele som fx harddisk, hukommelse og batterier er lette at udskifte.
Ovenstående kan anvendes både som en del af de tekniske specifikationer og som konkurrenceparametre, dvs. som grundlag for tildelingen, hvor der konkurreres om overopfyldelse.
ER IT-DRIFT NÆSTE BØLGE?
It-drift er formentlig næste område, hvor der vil blive stillet flere "grønne" krav til it-leverandørerne i fremtiden.
At grøn omstilling og økonomi ikke behøver at være hinandens modpoler, er optimering af serverkapacitet et eksempel på. Krav om brug af personale med dokumenteret erfaring og kompetencer inden for optimering af serverkapacitet har således både en økonomisk og en grøn effekt. Her er det bl.a. oplagt at se på anvendelsen af cloud computing.
Decideret "grønne" krav kunne fx vedrøre servernes reducerede påvirkning af miljøet, brug af vedvarende energi i driften, brug af kølemidler uden brug af drivhusgasser og genbrug af spildvarme.
Desuden vil der kunne stilles krav til driftsleverandørens energi- og miljøledelsessystemer efter henholdsvis ISO 50001 og ISO 14000.
Til brug for udbud af datacentre, serverrum eller cloudtjenester vil der fx kunne stilles krav efter ISO 50600, der bl.a. vedrører energiforbrug, energieffektivitet og vedvarende energi.
HUSK UDBUDSREGLERNE OG KONTROL
I udbud gælder, at alle krav, der stilles til produkter eller ydelser, skal være forbundet med kontraktens genstand. Efter EU-Domstolens og Klagenævnet for Udbuds praksis anses et krav for at være knyttet til kontraktens genstand, hvis kravet relaterer sig til en del af produktets eller ydelsens livscyklus. Det vil fx være tilfældet, hvis der stilles krav til transport/logistik, emballage og genbrug. Kravet skal således ikke nødvendigvis relatere sig direkte til produktet eller ydelsen, men kan angå et tidligere eller efterfølgende led i "produktionskæden".
Anvendelsen af standarder og (miljø)mærker skal ske i overensstemmelse med udbudsloven. Det betyder bl.a., at standarder skal efterfølges af udtrykket "eller tilsvarende", og at de skal anvendes i overensstemmelse med den rangorden, der er angivet i udbudsloven; Nationale standarder, der gennemfører en europæisk standard skal således anvendes forud for en international eller national standard.
I udbudsloven stilles en række krav til de (miljø)mærker, der anvendes som en del af de tekniske specifikationer eller i forbindelse med tildelingen. I forhold til tidligere indebærer bestemmelsen dog en betydelig forenkling, da det er tilstrækkeligt at henvise til det pågældende mærke som dokumentation for opfyldelsen af ordregivers krav. Ordregiver kan således stille krav om, at et produkt skal have et bestemt mærke, fx et energimærke.
Ud over at anvendelsen af standarder og mærker kan være hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af kravspecifikationen, vil de også være en hjælp i forbindelse med evaluering og kontraktopfølgning. Overholdelsen af standarder og mærker vil således almindeligvis betyde, at leverandøren overholder kravet, ligesom det er relativt enkelt at kontrollere overholdelsen.
