Kan bonusordninger rette op på Danmarks få kvinder i lederstillinger?
CBS-forsker Sara Louise Muhr foreslog for nylig, at virksomheder skal indføre bonus for at øge antallet af kvindelige ledere. Men hvad siger erhvervslivet til det? Det har Berlingske spurgt Columbus og Niras's direktører om.
I Danmark er kun én ud af syv topledere i de største virksomheder en kvinde, og det er under EU-gennemsnittet. Men måske kan bonusordninger rette op på dette. Arkivfoto..
Hvad skal vi i Danmark gøre for at få flere kvinder i lederstillinger?
Det er et relevant spørgsmål at stille. Danmark halter nemlig efter de øvrige nordiske lande og ligger også under EU-gennemsnittet, når det handler om kvinder på lederposter i erhvervslivet. I Danmark er kun én ud af syv topledere i de største virksomheder en kvinde. I Sverige er hver fjerde topleder en kvinde. Målt på lavere ledelsesniveau i store virksomheder og i det offentlige er der i Danmark 28 procent kvinder mod 40 procent i Sverige.
Det skriver Berlingske.
Læs også: Ligestilling i toppen af dansk erhvervsliv er gået i stå
En velkendt - men også omdiskuteret - metode er indførelsen af kvoter. Det er dog de færreste, der efterhånden tør foreslå det, for både i erhvervslivet og blandt de politiske partier bliver forslag om kvoter i bestyrelser pandet ned, hver gang de dukker op. Et forslag om kvoter på ledelsesniveau vil formentlig lide samme skæbne.
”Det er ikke, fordi jeg bryder mig om kvoter, men hvis man både i det private og det offentlige lægger sig i selen for at have en vis balance mellem kønnene i bestyrelser og ledelser, så kan man ret hurtigt flytte noget. Det er en opfordring til, at man bør kigge på det her og sørge for, at der er en vis balance”, sagde Innovationsfondens direktør, Peter Høngaard Andersen, til Berlingske i sidste måned, og gjorde sig dermed til en af de få, der i nyere tid har gjort sig til talsmand for en form for kvotering.
Hvis man ikke vil indføre dissiderede kvoter, så kan et andet tiltag i værktøjskassen være bonusordninger. Det foreslog CBS-professor Sara Louise Muhr, der forsker i forskellige aspekter af diversitet, i hvert fald for nylig.
”Vi giver bonusordninger for alt muligt andet, så hvorfor ikke give bonus for diversitet”? sagde hun ifølge Berlingske til et arrangement, hvor Erhvervsministeriet præsenterede en række inspirationscases, der skal være med til at få flere kvinder på ledelsesgangene og i bestyrelserne.
Ikke afvisende over for bonus
I dele af erhvervslivet er man da heller ikke afvisende over for bonus-ordninger.
”Det er ikke noget, vi har talt om. Men det kunne godt være noget, vi kunne finde på at overveje. Jeg er ikke helt afvisende”, siger CEO i IT-virksomheden Columbus Thomas Honoré til Berlingske og tilføjer:
”Man skal bare være opmærksom på, at hvis man knytter bonus til noget, så kan det være, at man glemmer noget andet. Det er eksempelvis også meget vigtigt for os at få unge medarbejdere ind i vores virksomhed, men måske kunne vi der slå to fluer med ét smæk”, siger han.
I den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras er CEO Carsten Toft Boesen dog modsat ikke lun på tanken om at benytte bonus til at øge andelen af kvinder i ledende stillinger.
”Vi har en fælles opfattelse af, at vi skal øge andelen af kvindelige ledere i de dele af forretningen, hvor der er få kvindelig ledere, og det skal vi gøre, ved at vi vælger den bedste. Hvis vi kommunikerer noget som helst andet, så vil alle se på den pågældende kvindelige chef og tænke, at det var, fordi nogen skulle have nogle bonuspoint”, siger Carsten Toft Boesen til Berlingske.
Læs også: Flere kvinder i ledelse kræver længere barsel til mændene
Det argument er CBS-forsker Sara Louise Muhr dog ikke enig i, og hun undrer sig over, at bonusordninger ikke i større grad benyttes i Danmark som et middel til at få flere kvinder i ledelse.
”Hvorfor er vi i Danmark så bange for kvoter, bonus eller KPIer på kvinder? Det er formentlig, fordi det sårer vores nationale stolthed og selvbillede af, at vi selvfølgelig er lige. Vi bliver nødt til at vågne op i Danmark og erkende, at vi sørme blev overhalet af nogle andre lande. For vi er faktisk ikke lige. Jeg tror, det gør ondt på rigtig mange – specielt mænd – at skulle vedstå, at vi faktisk ikke er lige, fordi de tager det som et personligt angreb”, siger hun til Berlingske.
Hun opfordrer derfor danske topchefer til at tage ansvar for at få flere kvinder op gennem hierarkierne og peger samtidig på, at viljen er der, men at der hersker en vis rådvildhed.
”Det er ikke, fordi viljen ikke er der, men man ved ikke, hvad man skal gøre, og man er bange for at stikke hånden ned i en hvepserede”, siger hun til Berlingske.
- JMA
