Klimadebatten bør have mere fokus på store multinationale selskaber
Selvom det sjældent fremgår af den offentlige debat, så er det multinationale energiselskaber, der står for hovedparten af C02-udledningen. Det skriver Michael Seidelin i et debatindlæg, hvor han peger på det hykleriske ved, at flere af selskaberne er statsejede.
Gazprom, der er delvist ejet af den russiske stat, er et af de multinationale selskaber, der fortsat borer efter fossile brændstoffer over hele verden..
Hvert år, når FN’s klimarapport bliver offentliggjort, fyldes medierne med historier om nemme emner som forbruget af bøffer, flyrejser og madspild. Derimod fylder politik sjældent meget i debatten.
Læs også: Olieselskaber vil offentliggøre klimadata efter pres
Det skriver Europakorrespondent Michael Seidelin i et debatindlæg i Politiken i anledning af, at FN har udgivet endnu en rapport, der viser, CO2-udledningen vokser støt, og hvori de opfordrer alle til at tage ansvar.
Han mener i langt højere grad, at fokus burde være på de 100 multinationale selskaber, der ifølge tal fra de britiske ngo’er Carbon Disclosure Project og Climate Accountability Institute har været ansvarlige for 71 procent af CO2-udledningen siden 1988, da FN tog beslutningen om at nedsætte klimapanelet.
”Det statslige kinesiske kulselskab slår alle rekorder i CO2-udslip, og herefter kommer gamle kendinge som russiske Gazprom, BP, Exxon, Aramco (Saudi-Arabien), Shell og det statslige franske energiselskab Total”, skriver Michael Seidelin og fortsætter:
”Fælles for dem er, at de iværksætter nye boringer efter fossile brændstoffer overalt i verden, mens canadiske, australske og amerikanske mineselskaber åbner miner som aldrig før. Afrika er det nye slaraffenland, mens de multinationale har deres blikke stiftet rettet mod Arktis”.
Flere af selskaberne er statsejede
I sit debatindlæg citerer Michael Seideling talskvinden for den indflydelsesrige amerikanske miljøorganisation Friends of the Earth, Kate DeAngelis, der har påpeget hykleriet ved, at flere af ovenstående selskaber er politisk støttet.
”I flere tilfælde er der tale om statsejede selskaber, og mineselskaberne kan ikke operere uden offentlige licenser”, skriver Michael Seidelin og fortsætter:
”De samme politikere, som underskriver klimaerklæringer, bidrager med andre ord til at holde svineriet i gang og ovenikøbet gøre det værre”.
I forbindelse med et G20-møde i Hamburg for to år siden, der havde miljø på dagsordenen, præsenterede netop Kate DeAngelis en rapport, der forholder sig til de multinationale selskabers forsøg på at give sig selv et grønt image.
Læs også: Dokumentar: Olieindustrien har tiet om klimaforandringerne i 60 år
”Mens de multinationale roser hinanden for at investere i bæredygtig energi hjemme, kaster de milliarder af dollars i forurenende fossile projekter i udviklingslande”, lød det dengang fra Kate DeAngelis.
- JMA
