Klimaudfordringerne: Vi kan ikke blive ved at sige ’mañana’

Det går for langsomt med at nedbringe CO2-udledningerne, hvis vi skal nå det ambitiøse klimamål for 2030. Derfor er der ingen grund til at tøve med en CO2-afgift.

Regeringen satser på, at ny teknologi kan hjælpe os til at nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Hos Lederne håber og tror vi også, at nye, endnu ukendte teknologier kan løse nogle af klimaudfordringerne, men vi tror, at det er for usikkert at regne med, at teknologien kan fjerne alle sten på vejen frem mod målet om 10 år. Derfor er det også nødvendigt, at der indføres en CO2-afgift, som afspejler de danske klimaambitioner.

Vi aner nemlig af gode grunde ikke, hvilke teknologiske landvindinger fremtiden byder på. Og vi kan ikke løbe an på, at teknologien kan løse klimaproblemerne inden 2030. Ny teknologi kan tage lang tid at udvikle og udbrede. Eksempelvis blev den første solcelle sat til salg i 1950’erne, men det er først efter årtusindskiftet, at den kommercielle udvikling af solceller for alvor har taget fart. På andre områder, som eksempelvis eldrevne fly, tager udviklingen også tid, og flyene har endnu ikke rigtigt fået luft under vingerne.

For at løse klimaudfordringen må der derfor flere værktøjer i brug. Som flere eksperter peger på, er en bred CO2-afgift nødvendig. Det haster med at melde ud til lederne på landets virksomheder, hvordan en CO2-afgift skrues sammen, så lederne kan begynde at planlægge efter det. Lederne er allerede i gang med den grønne omstilling, og en del af dem ser positivt på en CO2-afgift, viser spørgeundersøgelser blandt medlemmer af Lederne. Men de er nødt til at have tid til omstille sig på de nye tider med et grønt skatte- og afgiftssystem.

En CO2-afgift skal indrettes, så virksomhederne får incitament til at omlægge deres produktion uden at deres konkurrenceevne undergraves. Derfor er det vigtigt, at afgiften indfases over en længere periode, og at andre skatter og afgifter lempes samtidig, så skattetrykket på virksomhederne ikke øges nævneværdigt.

Af Mette Skak-Nielsen, chefkonsulent, Ledernes Hovedorganisation

22.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Efter seks år med verdensmålene halter vi stadig bagud

13.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Grøn omstilling kræver også nye lederkompetencer

09.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Virksomheder sætter ambitiøse klima-mål, men ikke alle følger op

31.01.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Se mod Carlsberg og forstå potentialet

21.01.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Lederne: Her er de fire nye, grønne kompetencer for ledere

29.11.2021Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Lederne: Ingen grøn omstilling uden mere arbejdskraft