Virksomheder sætter ambitiøse klima-mål, men ikke alle følger op

Langt de fleste virksomheder sætter ambitiøse klima-mål. Men kun hver tredje virksomhed måler udledningen af CO2, fordi klima-mål i de fleste tilfælde stadig forpligter, og bruges som løftestang til en lang række indsatser her og nu.

Markant flere virksomheder sætter mål for deres CO2-reduktioner end tidligere, viser en survey blandt 1236 erhvervsledere.

I surveyen, der er foretaget af Lederne, svarer 45 procent af lederne, at de arbejder i en virksomhed, der har sat et ”konkret mål for reduktion af CO2”. Det er langt flere end i en lignende undersøgelse fra januar 2020 foretaget af UN Global Compact. Her svarede blot 13 procent, at de havde sat et reduktionsmål.

De to undersøgelser er ikke helt sammenlignelige, fordi der er en større andel af store virksomheder i Ledernes survey. Men udviklingen vidner alligevel om et erhvervsliv, der har set gevinsten ved at arbejde seriøst med klima-udfordringerne.

Erhvervsledere har fået øjnene op for, at en tydelig og konkret klimaprofil tiltrækker unge talenter, gør virksomhederne mere attraktive i konkurrencen om ordrer og udbud og gør det lettere at tiltrække investeringer. 

En anden afgørende fordel er, at de klima-ambitiøse virksomheder kommer på forkant med de politiske krav. Både de nuværende og forventede kommende krav. I så fald vil de virksomheder, der er gået længere end det, de er pålagt i dag, blive belønnet, og de fodslæbende virksomheder vil tabe pusten.

Der er i forbindelse med COP26 et stort fokus på CO2-neutralitet eller netto-nuludledninger. De fleste lande sætter dog deadlinen i 2050, hvilket kan virke uforpligtende. Derfor er det tankevækkende, at en forholdsvis stor andel af de danske virksomheder har sat mål om CO2-neutralitet allerede i 2030. 13 procent af alle adspurgte i Ledernes survey svarer, at de vil være neutrale i eller senest i 2030, altså 20 år før de fleste lande.

Mens 45 procent af lederne svarer, at deres virksomhed har sat sig et klimamål, er det kun 32 procent, der svarer, at deres virksomhed måler på de faktiske udledninger. På sin vis kan det forekomme utilstrækkeligt, at en virksomhed sætter et mål uden at kende sit reelle CO2-aftryk. Men det kan faktisk godt give mening at sætte sig et mål frem mod eksempelvis 2030, selvom man som virksomhed ikke er begyndt at måle på CO2-udledningerne endnu. Målet vil i de fleste tilfælde stadig forpligte, når det først er sat, og man kan bruge det som løftestang til en lang række indsatser her og nu, som man måler på senere.

Flere krav i vente
Blandt de ledere, der angiver at de slet ikke måler, er det hyppigst angivne svar, at de ikke mener, der er behov for målinger. Mange ledere mærker lige nu mest klima-presset som krav fra virksomhedskunder, der ønsker, at deres leverandører kan byde ind med klimavenlige produkter og ydelser. En anden nylig survey fra Lederne viste eksempelvis, at ledere oplever et ret beskedent pres fra banker og forsikringsselskaber.

Men der vil snart komme langt strengere krav fra flere sider, for netop investorer, banker og forsikringsselskaber varsler allerede nye krav om dokumentation af klima-performance. Det vil virksomheder, som ikke allerede har sat sig klima-mål, også opleve. Det gælder også mindre virksomheder. Generelt vil vi se, at de ledere, der kommer hurtigst i gang med den grønne omstilling, vil skabe endnu større værdi. Derfor er der næppe nogen tvivl om, at endnu flere virksomheder de kommende år vil sætte sig ambitiøse klima-mål.

22.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Efter seks år med verdensmålene halter vi stadig bagud

13.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Grøn omstilling kræver også nye lederkompetencer

09.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Virksomheder sætter ambitiøse klima-mål, men ikke alle følger op

31.01.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Se mod Carlsberg og forstå potentialet

21.01.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Lederne: Her er de fire nye, grønne kompetencer for ledere

29.11.2021Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Lederne: Ingen grøn omstilling uden mere arbejdskraft