29.11.2018  |  Samfund

Krüger hjælper udsatte familier

Indhold fra partner Hvad er dette?

Rotarys ønsketræ, som mange kender fra indkøbscentrene, kommer nu til Krüger. Det er første gang, en virksomhed deltager i samarbejdet om ønsketræet.

Ønsketræet er et juletræ med ønskemærker fra børn af udsatte familier. Det står normalt i større indkøbscentre, men nu er det også kommet til Krüger. Her kan medarbejderne – hvis de har lyst - tage et mærke fra træet, købe en gave og lægge den under træet sammen med ønskemærket. Rotary sørger for, at gaven bliver afleveret til barnet. På den måde skaber træet stor glæde hos et barn fra en udsat familie i København NV. For hver gave Krügers medarbejdere bidrager med, giver København Grundtvig Rotary klub også en gave.

Henvendelsen til Rotary skete på opfordring fra en af Krügers medarbejdere.

  • Krüger har tradition for at tænke bæredygtighed og socialt ansvar ind i virksomhedens forretningsgrundlag og arbejder netop nu med at bidrage til opfyldelsen af FN’s verdensmål. I den forbindelse er medarbejderne blevet opfordret til at komme med gode ideer til, hvordan vi kan bidrage til en bedre verden – og at få ønsketræet til Krüger var en af dem, siger Anne Abraham, HR- og kommunikationsdirektør i Krüger.

I første omgang var målet at bidrage med 25 gaver fra Krügers medarbejdere, men allerede inden træet var pyntet, måtte Krüger bede om flere gaveønsker. Interessen var ganske enkelt stor.

Krüger er den første virksomhed, som indgår samarbejde med Rotary om ønsketræet.

  • Det er et spændende samarbejde, vi har indgået med Krüger, forklarer Susanne Gram-Hanssen, der er medlem i København Grundtvig Rotary klub. At samarbejde med virksomheder giver helt andre muligheder for vores velgørende indsats, for vi har mulighed for at komme langt bredere ud. Derfor var vi meget begejstrede, da Krüger henvendte sig til os. Det kunne være rigtig spændende at brede et projekt som ønsketræet ud til flere virksomheder eller at samarbejde med virksomheder om andre projekter.

Gaveønskerne er indsamlet på en social eftermiddagscafé, som afholdes i Morgencafeen for hjemløses lokaler i København NV. Den sociale eftermiddagscafé besøges af mange udsatte børnefamilier i området.

Kontakt for yderligere oplysninger:
Anne Abraham, HR- og Kommunikationsdirektør, ana@kruger.dk, 39690222

Susanne Gram-Hanssen, Guvernør i Rotary distrikt 1470, dg1470-1819@rotary.dk, 20801056

Rotary er et internationalt netværk for ledere, selvstændige, konsulenter og andre aktive mennesker, der mødes ugentligt med henblik på gensidig inspiration og udvikling. Rotary har på verdensplan 1,2 mio. medlemmer. Udover selve netværket er Rotary en velgørende organisation, som støtter nationale og internationale projekter samt har ungdomsudveksling.

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter. 

Vi er i dag en internationalt orienteret dansk virksomhed med 450 medarbejdere, der fokuserer på at levere tekniske løsninger tilpasset kundens behov. Vi leverer helhedsorienterede og miljøbæredygtige løsninger inden for vand og spildevand til industrier og offentlige myndigheder. Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 163.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.

Tags: Krüger

Mere fra Krüger

Krüger

http://www.kruger.dk/

Bæredygtighed For Krüger er det vigtigt at fremme global bæredygtighed. Derfor fokuserer vi på innovative løsninger og teknologier, der reducerer energiforbruget i vandbehandling, spildevandsrensning og slamhåndteringsanlæg, og som bevarer og genvinder ressourcer. Det er blandt andet vandløsninger, hvor der kontinuerligt er fokus på at bevare ressourcer, minimere forbrug og geninvinde ressour…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere