Krüger Veolia skal i FEED study afklare al vandbehandling i det første anlæg til at producere grønt brændstof til flyindustrien
I Vordingborg er det første anlæg til at producere grønt brændstof til flyindustrien ved hjælp af Power-to-X på vej. Her vil Arcadia efuels bygge et stort anlæg, der skal producere 100 millioner liter grønt brændstof om året ved hjælp af vedvarende el, havvand og bio CO2. Brændstofferne er eDiesel, eKerosene og eNaphtha.
Krüger Veolia
Krüger Veolia er den førende specialist inden for afsaltning af havvand, forberedelse af kedelfødevand, vandbehandling og spildevandsbehandling. Konkret vil vi yde teknisk rådgivning og assistance til Arcadia eFuels inden for procesdesign, projektering, indkøb, site management og test/commissioning samt levering af udvalgte installationer til etablering af et procesvands- og et spildevandsbehandlingsanlæg.
Rådgivningsrammeaftalen skal understøtte færdiggørelsen af et FEED (Front End Engineering and Design) til Arcadia eFuels’ første projekt i Vordingborg. Herefter skal den optimale tekniske løsning for designfasen etableres. Final Investment Decision er sat til udgangen af 2023, og anlægget er planlagt til opstart i 2026.
Solid viden og teknologier efterspurgt
Arcadia eFuels har valgt Krüger Veolia som leverandør af FEED Study med henblik på senere levering af teknologier til vandbehandlingen. Krüger Veolia har en stor palette af moderne teknologier til hele vandforløbet i Arcadia’s eFuel anlæg, fra afsaltning af havvand og viderebehandling før elektrolysen til spildevandsbehandlingen efter syntesen, hvor eFuel fremstilles.
"Krüger Veolia’s expertise in process and plant design for water handling will be invaluable to the success of our sustainable eFuels production project"
- Jeroen Moors, Technical Director of Arcadia eFuels
Vi er stolte over, at Arcadia eFuels har valgt Krüger Veolia til at udvikle projektet under en rammeaftale.
"Vi har omfattende viden om videregående bæredygtig vandbehandling, som vi glæder os til at stille til rådighed for projektet og på den måde give et væsentligt bidrag til den grønne omstilling"
- Christian Døring, salgschef for industri hos Krüger