Krav til klimaregnskab: 2024, 2025 og 2026
Klimaet indtager en stadig større plads i danskernes hverdag, og virksomhederne mærker presset fra de nye EU-krav om CO2-rapportering. Gennemsigtighed og ansvar er blevet nøgleord – og meget tyder på, at teknologi kommer til at spille en uundgåelig og afgørende rolle i fremtidens CO2-beregning.
Foto: Verarca
De nye klimakrav fra EU tvinger de europæiske og danske virksomheder til at tage ansvar for deres CO2-udledning – og det starter allerede i år. Fra 2024 bliver det nemlig obligatorisk for store børsnoterede virksomheder at inkludere CO2-kortlægning i deres årsrapporter. I 2025 omfatter kravene også større ikke-børsnoterede virksomheder og finansielle institutioner, der opfylder mindst to af følgende tre kriterier: over 250 ansatte, mere end 40 millioner euro i nettoomsætning, eller en balancesum på over 20 millioner euro.
Og i 2026 vil det ramme SMV'er, der er børsnoterede, samt finansielle institutioner og forsikringsselskaber. Derudover strammes kravene yderligere med krav om rapportering af scope 3-emissioner, som dækker indirekte udledninger i værdikæden. Samtidig øges fokus på verifikation og revision, hvilket gør klimaregnskaber endnu mere omfattende og komplekse.
EU’s klimakrav presser virksomheder i alle sektorer
Særligt sektorer med høj CO2-udledning, såsom energi, transport og industri, står over for betydelige udfordringer, da de skal investere massivt i måling og rapportering af deres emissioner. Også finanssektoren og virksomheder med globale værdikæder vil mærke presset, ligesom små og mellemstore virksomheder, der leverer til større kunder, vil møde stigende krav om præcis klimakortlægning. Kort sagt, klimakravene vil berøre alle virksomheder – store som små.
Virksomheder kan forvente at skulle afsætte store mængder af både tid og ressourcer til CO2-kortlægning, som omfatter både dataindsamling, emissionsanalyse og rapportudarbejdelse. En udbredt udfordring for virksomhederne er de unøjagtige emissionsdata, som blot gør opgaven endnu mere ressourcetung og tidskrævende, og som i stor grad kan trække tænder ud og føre til utallige overarbejdstimer.
Som virksomhed kan det derfor være en god ide at begynde forberedelserne i god tid for at være klar, når kravene træder i kraft. Virksomheder, der ikke tidligt investerer i teknologi til CO2-rapportering, risikerer at blive fanget i en ressourcekrævende opgave, når kravene skærpes i 2025 og 2026.
Sindico Group bruger dansk software til CO2-beregning
Sindico Group i Ikast er en af de virksomheder, der med mere end 70 selskaber i forskellige brancher i porteføljen, allerede imødekommer de nye krav fra EU om ESG-rapportering.
Med et centralt bogholderi, men forskellige branchekoder, økonomisystemer og revisionshuse, havde Sindico brug for en platform, som kunne omfavne det hele for at sikre problemfri drift. Deres løsning blev at bruge den danske softwarevirksomhed Verarca.
Verarca har udviklet en avanceret softwareløsning, der revolutionerer måden, virksomheder beregner og rapporterer deres CO2-aftryk. Med en kombination af præcise algoritmer og en brugervenlig grænseflade tilbyder Verarca en platform, der gør det muligt for virksomheder at få et klart og detaljeret billede af deres klimamæssige aftryk gennem automatisering, sporbar dokumentation på enhedsniveau og realtids-rapportering.
Søren Orluf, der er CEO hos Verarca, forklarer: “Vores software er designet til at håndtere komplekse data og levere præcise CO2-beregninger. Vi vil gøre det nemt for virksomheder at opfylde ESG-krav og samtidig give dem de værktøjer, de har brug for til at forstå og forbedre deres miljøpåvirkning. Og det hele sker på en platform, der passer ind i deres eksisterende regnskabsprogram”.
Hos Sindico er de også glade for Verarcas måde at håndtere ESG-rapporteringen. “Vi har undersøgt flere løsninger ift. at aflægge klimaregnskab. Verarca er for mig at se den software, som leverer den mest nøjagtige automatiske CO2-beregner,” fortæller Daniel Høj, der er partner i Sindico Group.
