Mærsk vender tilbage til indisk ophugning

Ansvarlig og bæredygtig ophugning af skibe har i en del år været en central del af Mærsks strategi, hvilket har været ensbetydende med, at den danske rederimastodonts udtjente fartøjer har endt deres dage på ophugningsværfter i Tyrkiet eller Kina i stedet for strande i Sydøstasien, hvor miljøskadelig beaching og dårlige arbejdsforhold er udbredt.

Læs også: CO2 fra shipping skal halveres, uenighed om med hvilke midler

Det er imidlertid forbundet med store omkostninger (op til 15 mio. kr. ekstra pr. skib), så derfor har man på Esplanaden besluttet sig for igen af sende sine skibe til den berygtede Alang Beach nord for millionbyen Mumbai i det vestlige Indien. Mærsk forlod ellers stranden i 2009, fordi forholdene var dybt kritisable, men på det seneste har man set fremskridt, og på den baggrund forsvarer Mærsk sin tilbagevenden til den indiske ophugningsindustri. Det fremgår af koncernens nye CSR-rapport for 2015.

I en pressemeddelelse forklarer Mærsk, at der over de sidste par år har været ”stabile fremskridt i forholdene i Alang”, hvor fire ophuggere nu er certificeret til standarden under International Maritime Organisation (IMO) og den såkaldte Hong Kong-konvention, der – når (eller hvis) den ellers træder i kraft – skal understøtte sikker og miljømæssigt forsvarlig genbrug af skibe. Med det afsæt mener Mærsk nu, at tiden er inde til at skubbe på for yderligere forbedringer på området, hvilket det danske rederi med sin størrelse mener det kan hjælpe til med.

”Vi vil gerne spille en rolle i forhold til at sikre, at ansvarlig genbrug bliver en realitet i Alang. For at finde bæredygtige løsninger arbejder vi på at opbygge en bredere koalition med andre skibsejere og har startet samarbejde med et antal nøje udvalgte værfter i Alang. Dette indebærer en forbedring af lokale affaldsfaciliteter og hospitaler – og en opgradering af boligforholdene for migrantarbejderne i Alang, siger head of sustainability i Maersk Group, Annette Stube.

Miljøskadelig praksis og utilstrækkelige arbejdsforhold
Den udmelding giver man dog ikke meget for i NGO’en Shipbreaking Platform, der kalder Mærsks fornyede engagement i Indien for ’hyklerisk’ og angriber det økonomiske grundlag for den ændrede strategi.

”Ved at sælge skibe til Alang-stranden fralægger Mærsk sig omkostningerne til ordentligt genbrug og underminerer standarderne fastsat af European Ship Recycling Regulation. Vi forventede visionært lederskab fra Mærsk (…), i stedet blåstempler de praksisser, de tidligere afviste”, siger NGO’ens executive director, Patrizia Heidegger, i en pressemeddelelse.

Beaching-metoden, der er forbudt i Europa, indebærer at containerskibe og lignende sejles op på stranden, hvor de bliver hugget op i vandkanten, hvilket ifølge Shipbreaking Platform medfører, at olie, malingrester, isoleringsmateriale og lign. ender i den ubeskyttede natur. Samtidig påpeger NGO’en også, at arbejds- og livsvilkårene i regionen er ”utilstrækkelige”, hvilket Mærsk ikke kan nå at udbedre inden det første, lyseblå fartøj ankommer til Alang.

I sin CSR-rapport forklarer Mærsk at man vil have Maersk Group-ansatte til stede i Indien for at følge processen, og over for DR understreger Anette Stube, at ”Han forlader først stedet, når vores skib er fuldt ophugget, og det kommer til at gælde alle skibe, vi sender til Alang”.

Læs også: Mærsk: store skibe ikke eneste nøgle til mindre CO2

Ifølge CSR-rapporten har antallet af Mærsk-skibe, der er blevet sendt til ophug, været begrænset det sidste årti, men over de næste fem år vil et ”større antal” af selskabets aktiver nå end of life. Det vil ud fra Mærsks egne estimater koste koncernen mere end 150 mio. dollars i ekstra omkostninger kun at bruge ansvarlige ophugningsværfter sammenlignet med ”opgraderede faciliteter” i Indien.

På verdensplan blev 768 skibe hugget op i 2015. Her af endte de 469 på strande i Indien, Pakistan og Bangladesh.