Masser af muligheder for danske virksomheder i FN’s udviklingsmål

Under overskriften ’The business of development’ inviterede Dansk Industri i fredags til konference i Industriens Hus i København. Formålet var – som titlen angiver – at adressere mulighederne for både små og store danske virksomhederne i forbindelse med realiseringen af FN’s nyligt vedtagne 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG’er) på verdensplan frem mod 2030.

Læs også: Miljøministeren spår dansk eksporteventyr i nye FN-mål

Banen blev straks kridtet op. Efter at Kronprinsesse Mary havde budt velkommen blev scenen således indtaget af udenrigsminister Kristian Jensen (V) og adm. direktør for DI, Karsten Dybvad. De blev begge bedt om, hvad der konkret skal lykkes for verdenssamfundet, hvis de 17 mål skal indfries inden for tidsrammen – og hvordan det danske erhvervsliv kan (og ifølge ministeren også skal) bidrage i den sammenhæng.

”Det vil koste omkring 2.500 mia. dollars om året på verdensplan at opnå målene, og alle de midler kan ikke komme fra den offentlige sektor, så virksomhederne skal med på vognen. Som politikere er vores opgave at gøre det attraktivt at investere, bl.a. ved at bekæmpe korruption, og gøre det nemmere at involvere sig som privat selskab. Det er nødvendigt for at komme fra aid til trade”, sagde Kristian Jensen, der dermed samtidig – mellem linjerne – fik forsvaret sin regerings ellers udskældte nedskæringer på såvel bistands- som klimaområdet.

På sine medlemmers vegne bakkede dagens vært op om ministerens udmelding i forhold til det at lette virksomhedernes adgang til de nye markeder:

Vent ikke for længe
”Der skal skabes bedre infrastruktur, bedre rettigheder, nemmere adgang til ressourcer og færre restriktioner for de investeringsvillige firmaer. Al erfaring viser, at den private sektor er altafgørende for jobskabelsen, specielt i lande, hvor staten er mindre stærk”, sagde Karsten Dybvad.

Ministeren understregede dog, at de danske virksomheder også selv skal rykke, hvis de vil have del i kagen.

”Hvis en embedsmand fra et afrikansk land, man måske ikke lige kender det store til, efterspørger noget kapital og man kan se et potentiale, så skal man også turde følge op på det. Kinesiske virksomheder står i kø for den slags. Så dansk erhvervsliv skal ud af sin comfort zone, og de skal ikke tænke alt for længe over det, for så lukker vinduet”, sagde Kristian Jensen.

Afslutningsvis efterlyste ministeren en åben diskussion om, hvor Danmark som erhvervsnation bedst kan gøre en forskel, for som han sagde, ”man kan ikke rigtig have 17 førsteprioriteter, og som virksomhed vil man gerne have nogle få forretningsområder, man kan koncentrere sig om”.

NGO’er skal være mindre skeptiske
Ud over den politiske sfære og erhvervslivet er der også en anden aktørgruppe, der med jævne mellemrum blev nævnt i løbet af dagen. Ved siden af nationalstater, virksomheder og det gigantiske FN-maskineri er en lang række andre mellemstatslige organisationer, not for profit-initiativer og NGO’er således også engageret i udviklingsarbejde rundt om i verden.

En af dem, der kom til orde ved konferencen, var Dansk Røde Kors, og herfra var generalsekretær Anders Ladekarl ikke kun enig i trade-not-aid-vinklen, men også klar til at se indad i forhold til det arbejde, der venter.

”Folk i udviklingslandende er mere end villige til at handle, og der er muligheder nok, men også barrierer. En af de centrale, vi står oplever, er manglen på risikovillig kapital, men det kan der også godt være ’indre’ årsager til. I min optik er der mange NGO’er, der skal være mindre skeptiske over for virksomheder, som gerne vil lave en forretning ud af udvikling. De udfordringer, udviklingsmålene adresserer, kræver nye partnerskaber at løse, og det kalder på mod fra alle parter”, sagde han.

CSR-strategi er fundamental
Det førnævnte FN-apparat var på konferencen bl.a. repræsenteret af direktør for Istanbul international center for private sector in development under UNDP, Marcos Athias Neto, og han understøttede perspektivet i forhold til vigtigheden i, at virksomhederne skal omfavne udviklingsmålene for at kunne få en forretning ud af dem. En nylig undersøgelse viste ifølge Neto således, at selvom rigtig mange virksomheder (92 procent) kender de 17 mål, så ved kun de færreste (13 procent), hvordan de skal håndtere dem.

”Der er helt klart penge at tjene på SDG’erne, så derfor er en CSR-strategi, der inkluderer dem, fundamental for at kunne udnytte potentialet. Og for at det skal slå igennem og skabe virkelig forandring, skal den integreres i alle forretningsområder”, sagde han.

Læs også: 'De gode penge ligger i bæredygtighed'

Spørgsmålet rigtig mange danske virksomheder naturligvis stiller sig selv i den forbindelse er ”Hvordan gør vi det?” Til at give nogle (bud på) svar i den retning, havde arrangørerne bag fredagens konference indbudt en stribe store og mindre selskaber, herunder bl.a. Grundfos, Danfoss, Bluetown og COOP.

Du kan læse meget mere om deres tilgang til mulighederne i SDG’erne i anden del af CSR.dks dækning af The business of development, her.