Naturorganisationer: Svanemærket skader regnskoven
Nye regler for Svanemærket betyder, at produkter lavet af tropiske træarter de facto ikke længere kan opnå mærket. ”Fagligt er det helt ude i hampen”, påpeger Verdens Skove, mens WWF kraftigt anbefaler, at reglerne tages af bordet igen.
Hvis efterspørgslen på FSC-certificeret træ falder, kan det føre til mere ulovlig hugst, mener WWF Verdensnaturfonden..
Produkter lavet af tropisk træ kan ikke længere opnå svanemærkning. Det er konsekvensen af at Nordisk Miljømærkning har indført en revision af Svanemærket, der udelukker tropiske træarter, der er nævnt på naturorganisationen IUCN’s liste over truede træarter.
IUCN’s liste er nemlig så omfattende, at den blandt andet også udelukker FSC-certificeret tropisk træ, der ellers sætter standarder for bæredygtig skovdrift.
- Vi har kontroller en gang om året, hvor en tredjepart gennemgår leverandører ud fra en meget lang række af kriterier, som FSC-certificeret træ skal leve op til. Blandt andet at arterne eller deres levesteder ikke må være meget sjældne eller truet af udryddelse. Derfor er det helt uforståeligt for os, at produkter lavet med træ med vores certificering ikke kan opnå Svanemærket, siger Loa Worm, sekretariatsleder i organisationen FSC Danmark.
Hun kan dog ikke give nogen garanti for, at der ikke kan opstå sager, hvor certificeringens regler er blevet brudt.
- Det er der jo ikke nogen, der kan. Derfor håber vi, at Miljømærkning Danmark hurtigst muligt ændrer kriteriet, så det bliver mere nuanceret og accepterer FSC-certificeret tropisk træ. Vi har i mange år bakket produkter op, der både er FSC- og Svanemærket og opfordret mange virksomheder og kommuner til at gå den vej. Vi vil meget nødigt være tvunget ud i en situation, hvor vi ikke længere kan gøre dette, siger Loa Worm.
Se også "Verdensmålkompasset - vejledning til virksomheders arbejde med verdensmålene"
Naturorganisationer bakker op
- Rent fagligt er det helt ude i hampen at udelukke så mange tropiske tømmerarter, fordi de optræder på IUCN’s lister. Langt de fleste af træarterne er meget almindelige og udbredt i eksempelvis hele Amazonas. Man har groft sagt sat stort set alle arter fra regnskov på IUCN-listen uden hensyn til, om de reelt er truede eller sjældne. De fleste af regnskovsarterne er kommet på listen, fordi regnskovene svinder ind og dermed deres udbredelsesområde, men ikke fordi de som arter på nogen måde er truet eller sjældne, siger biolog og regnskovsekspert Jens Holm Kanstrup, Verdens Skove.
Verdens Skove støtter brugen af bæredygtigt tropisk træ.
- Svanemærket skyder sig selv i foden ved stort set at udelukke tropisk træ over én kam. Hvis efterspørgslen på FSC-certificeret træ falder, kan det føre til mere ulovlig hugst. Eller - endnu værre – områderne kan blive lagt om til græsmarker, palmeolieplantager eller på bekostning af skov, fordi ejerne mister muligheden for at tjene penge på bæredygtig tømmerhugst, siger Jens Holm Kanstrup.
Også WWF Verdensnaturfonden finder reglerne bekymrende.
- Vi er nødt til at understøtte bæredygtig tropisk skovdrift, hvis vi som nordisk region ønsker at tage ansvar for udviklingen i disse områder. Det reviderede Svanemærke er desværre et skridt i den forkerte retning, og vi vil kraftigt anbefale, at det bliver taget af bordet i sin nuværende form, siger Jacob Fjalland, International Programchef i WWF Verdensnaturfonden.
Læs også: Fald i dansk forbrug af palmeolie er problematisk
DANIDA-støttet produktion udelukket
Begge Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden var medunderskrivere på et brev, der i foråret 2016 blev sendt til Nordisk Miljømærkning, der står bag Svanemærket.
I brevet advarede også de to organisationer Dansk Træforening, Træ- og Møbelindustrien samt en række andre organisationer og virksomheder mod de reviderede regler. Det har dog ikke ført til ændringer i forslaget.
- Det er endda sådan, at de nye regler vil betyde udelukkelse af træarter, som blandt andet er støttet af Danida-projekter, og som har til formål både at sikre bæredygtighed og økonomisk grundlag for virksomheder og fattige skovejere i udviklingslande. Det virker helt uholdbart, at der på denne vis er offentlig støtte til en mærkningsordning, som tilsyneladende bidrager til at underminere dele af dansk udviklingsbistand, siger direktør Jakob Rygg Klaumann, Dansk Træforening.
I Træ- og Møbelindustrien opfordrer branchedirektør Flemming Larsen til, at Svanemærket ikke bliver en del af offentlige udbud, før mærket er blevet revideret.
- Vi er klart tilhængere af, at der er bæredygtighedskrav. Men i denne sag virker det, som om Svanemærket har glemt at tage i betragtning, at de underminerer forsyningen af bæredygtigt træ til virksomhederne. Indtil kriterierne bliver ændret, må vi advare mod anvendelse af mærket på dette område, siger Flemming Larsen.
Læs også: Skovudspil kan fælde danske savværker
Svanemærket holder (foreløbig) fast
I Nordisk Miljømærkning, hvor kriterierne for Svanemærket fastsættes, tager kriteriechef for Danmark Lisbeth Engel Hansen den hårde kritik af Svanemærkets kriterier for tropisk træ til efterretning.
- Vi hører kritikken og har også haft dette synspunkt med i vores vurdering. Vi har som udgangspunkt stor tiltro til FSC-mærket, og parternes indvendinger har også indgået i diskussionen under udformningen af kriterierne. Vi har samlet vurderet, at vi af miljøhensyn og risikoen for tab af biodiversitet i tropiske regnskove er nødt til at have kriterier, der er mere vidtrækkende, end disse organisationer anbefaler, siger Lisbeth Engel Hansen.
Hun åbner dog en dør på klem for, at kriterierne kan blive tilpasset.
- Det kommer ikke til at ske i morgen, men i slutningen af 2017 eller begyndelsen af 2018 er der en mulighed for, at vi igen vil se på, hvilke træarter der skal stå på listen og ændre den, hvis vi vurderer, at der er behov for det, siger kriteriechefen.
Organisationen oplyser, at træsorten Guariuba er et eksempel på en tropisk træsort, der fortsat kan anvendes.
Læs også: Forskning i politisk stormvejr
