Nu bliver det alvor

Hvor går man hen, hvis man vil vide noget om CSR-rapporteringens tilstand i Danmark? Et godt bud er at spørge Birgitte Mogensen, formand for CSR-udvalget i FSR – danske revisorer. CSR Quarterly bringer et interview her.

Q: HVOR STÅR RAPPORTERING OM SAMFUNDSANSVAR I DAG?
Vi er ved at nå frem til generation 3.0 inden for CSR-rapportering. De første indsatser og rapporter fokuserede på et moralsk-etisk medansvar for at virksomheden bidrog til at løse globale udfordringer, mens de seneste syv år har handlet om forretningsdrevet samfundsansvar, og de risici og muligheder der var forbundet med det set fra et virksomhedssyn.

Nu virker det som om der er trådt en ny alvor ind i CSR-arbejdet. I generation 3.0 kommer den fælles værdiskabelse i spil (Shared Value). Virksomhedsledelserne begynder at se, at det her har en dobbelt alvorlighed. FN’s bæredygtighedsmål og Parisaftalen har udkrystalliseret det. Virksomhederne begynder at tale om impact og værdikæder, og hvad kan vi gøre – alene og sammen med andre – så vi og andre får noget ud af det? Det er ikke kun forretning og ikke kun moral. Det er begge dele.

Q: HVAD BETYDER DET FOR RAPPORTERINGEN?
Det skifte betyder, at arbejdet med CSR-emner flytter op på direktionsniveau, hvor der nu bliver taget flere beslutninger og prioriteret skarpere. Og det giver nogle mere forskellige rapporter, end man har set før, fordi virksomhederne skal begrunde, hvorfor de vælger noget til og noget andet fra. Derfor vil alle jo heller ikke skrive om præcis det samme.

Q: SKAL ALLE BEGYNDE AT BRUGE SDG’ERNE?
Ja, det synes jeg. Det har været en lang proces og de her mål er verden så blevet enige om. De 17 mål og 169 undermål er bruttolisten over det, som er relevant for verden at kigge på lige nu. Så lad os da bruge det! Når du skal kommunikere med dine leverandører og kunder og andre interessenter, om hvad det er for nogle briller man ser verden med, så lad os bruge de fælles SDG briller, som allerede er udviklet.

Det samme gælder i væsentlighedsanalysen/materiality-arbejdet. Her giver SDG målene et anerkendt udgangspunkt at gå ud fra. For mange virksomheder har det været svært at komme i gang med en væsentlighedsanalyse. Hvor skulle man starte? Nu er der med SDG’erne en faktuel bruttoliste, som man kan gå i gang med.

Q: HVOR LIGGER DE STØRSTE UDFORDRINGER I FORBINDELSE MED DEN NYE §99A I ÅRSREGNSKABSLOVEN?
For det første, bliver det interessant for mange, at komme igennem den øvelse at sætte CSR i forbindelse med sin forretningsmodel. Jeg tror, at der kommer til at gå et par år endnu, før vi ser nogle rigtig gode tilgange til at beskrive og udmønte de forbindelser i sin rapportering. Bl.a. fordi det er en erkendelsesproces at skabe det overblik, ikke en skriveøvelse. Og fordi en god beskrivelse af en virksomheds CSR-strategi sat i samspil med virksomhedens forretningsmodelforudsætter samarbejde på tværs af afdelinger i de fleste virksomheder.

For det andet, kommer vi til at kæmpe lidt med beskrivelsen af risici – især fordi definitionen af risiko er forskellig afhængig af, om man arbejder med finansiel eller ikke-finansiel rapportering. Traditionelt risikoarbejde handler om, hvad der kommer fra omverdenen og påvirker virksomhedens evne til at nå sine mål. Men på CSR-området taler man om de risici virksomhedens aktiviteter påvirker omverdenen med. I dag har vi altså to forskellige risici-definitioner i samme lovgivning, som virksomhederne skal komme overens med.

Det er lidt ærgerligt, at man ikke i EU-direktivet fik fanget den forskel. Det kommer til at skabe forvirring i virksomhederne, Den forskel skal man komme overens med inde i virksomhederne.

Q: HVAD VIL ELLERS UDFORDRE RAPPORTERING I FREMTIDEN?
Vi kommer til at se mere rapportering længere ud i værdikæden - især for miljø og klima-forhold – hvor man vil være udfordret på evnen til at skaffe data. Hvor langt skal man ud, og hvilke informationer kan man skaffe, hvor pålidelige er de, og hvad betyder de? Har en virksomhed ikke tilstrækkelig viden om, hvad der foregår i dens værdikæde, kan den ikke forholde sig til, hvor dens største impact ligger – og dermed heller ikke gøre noget ved det.

Der er forskellige vejledninger og standarder på vej som eksempelvis Natural Capital Accounting Protocol, men der er ikke en entydig, international anerkendt model i dag. Modellen der opgør miljø og klimapåvirkninger i monetære enheder ville gøre underværker – for en udvikling hvor virksomheders værdier hos investorer og finansanalytikere favnede en rigtig bæredygtighedsagenda.

Ellers bliver den store udfordring at få hånd om menneskerettighedsrapportering. Det kan være svært for virksomhederne at se igennem de lag, der ligger mellem en rettighed og det operationelle ansvar, der håndteres og er kendt i virksomheden i dag. På det område tror jeg virksomhederne må erkende at de er i en læringsproces. En proces hvor de også må lære at rapportere om hvor de er på ”rejsen” i at inddrage menneskerettighedsområdet i virksomhedens strategi og operative aktiviteter. Jeg forventer, at vi skal satse på at læse om virksomhedernes til- og fravalg under ”rejsen”.

Q: FLERE VIRKSOMHEDER ER VED AT FINDE DERES VEJ IND I CSR. SKAL MAN ALTID SATSE PÅ AT RAPPORTERE?
Rapportering skal man være parat til. Så hvis man skal i gang eller videre med CSR nu, så vil det være nærliggende at bruge lidt tid på at forholde sig til de 17 SDG’er og ikke mindst de 169 undermål, og spørge sig selv om der er noget i dem, som egentlig er os i en mulighedernes eller risikoens verden?

Noget af det vigtigste for god rapportering er, at informationerne og de data/ KPI’er der er i rapporten, har en intern og ledelsesmæssig forankring. For hvis rapporteringens substans ikke er en del af det informationsgrundlag som virksomheden ledes efter, så ender rapportering ovre i feel-good og storytelling – som ellers er på vej ud af rapporterne. Rapportering må aldrig bare blive om det, hvor vi overhovedet kan rapportere. Det er jo ikke rapportering, det er en feberredning.