Ny analyse: Solceller skal ud af det politiske mørke

Danmarks energisystem skal være fossilfrit i 2050. Vindenergi og biomasse vil udgøre rygraden, men vi kommer ikke uden om solcellerne. Derfor er der behov for, at solcellerne kommer mere i fokus, og for at styrke markedet skal der ændres på flere års ustabil politik og skiftende regler. En ny analyse fra Aalborg Universitet giver konkrete anbefalinger i forhold til udbygning af solcelleanlæg, herunder at der opsættes solceller således at den samlede kapacitet kommer op på 5.000 MW – det er omkring en femdobling i forhold til i dag.

”Fremtidens energisystem vil være et komplekst samspil mellem forskellige teknologier inden for energibesparelser, energieffektivisering, energilagring og fossilfri energiproduktion, der tilsammen sikrer et robust, smart og effektivt system. Solceller kommer derfor i fremtiden til at have en vigtig rolle som et væsentligt supplement til især vind og biomasse,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet og har været med til at lave analysen.

Men det kræver politisk vilje til at sætte solceller højere op på dagsordenen.

”De seneste års stop-and-go-politik har sat en effektiv stopper for udbygningen af solcelleanlæg i Danmark. Det kan betyde, at omstillingen til et fossilfrit energisystem i 2050 bliver dyrere – og at vores forbrug af fossile brændsler og biomasse bliver højere og strækker sig længere end nødvendigt. Derfor skal vi allerede nu sætte gang i udbygningen af solceller – og det kræver frem for alt ny lovgivning på området.”

Tagene skal i brug
Analysen fra Aalborg Universitet giver fem anbefalinger til, hvordan Danmark kan komme videre fra det politiske vadested og i stedet tage del i den globale rivende udvikling, der sker på området i disse år. Vejen dertil går gennem langsigtet planlægning og udvikling frem mod 2050.

Aalborg Universitet peger på, at der bør bygges solcelleanlæg på tage fremfor marker. Mulighederne for at sætte solceller på Danmarks tage er store og tagene kan bære langt over den nødvendige kapacitet. Det anbefales derfor, at der fremover bygges tagbaserede solcelleanlæg således at den samlede solcellekapacitet kommer op på 5.000 MW.

Flere solceller på tagene vil desuden give bykommuner en mulighed for at engagere sig i omstillingen af energisystemet, da der er størst potentiale for tagbaserede solcelleanlæg i tæt bebyggede områder.

Ny ordning skal afkoble produktion og forbrug
De øvrige anbefalinger handler om en forenkling af administration og lovgivning på området, for at gøre det nemmere at bygge solceller. Aalborg Universitet anbefaler, at den såkaldte nettomålerordning skiftes ud.

Ifølge analysen skaber den nuværende ordning et incitament til at installere husstandsbatterier, fordi det ikke kan betale sig for en solcelleejer at producere mere strøm end til eget forbrug. Det kan forbedre økonomien for den enkelte solcelleejer, men analysen viser, at husstandsbatterier gør det samlede energisystem dyrere, ligesom det kan forhøje CO2-udledningen og øge forbrug af kul eller biomasse unødigt.

I stedet foreslår Aalborg Universitet, at al solcelleproduceret strøm sendes på elnettet uden mulighed for eget forbrug uden om måleren, og at strømmen afregnes enten efter en fast afregningspris eller et fast pristillæg. Produktion og forbrug af el bliver dermed afkoblet fra hinanden, så det ikke længere er den enkelte solcelleejers egetforbrug, der afgør størrelsen på et solcelleanlæg.

En ny ordning kan sammen med Aalborg Universitets øvrige anbefalinger være med til at løse stop-and-go-problematikken, der har været skadelig for udviklingen af solcellemarkedet i Danmark, fremgår det af analysen.

Aalborg Universitets fem anbefalinger kort

1. Ny ordning, der afkobler produktion og forbrug: den nuværende nettomålerordning bør udskiftes med en ny ordning, der adskiller produktion og forbrug af el.
2. Solceller ud af bygningsreglementet: solceller bør ikke længere indgå som en del af bygningers energiramme.
3. Ny pulje til tagbasererede solceller: en årlig udbudspulje, der kan sikre en bæredygtig og gradvis udbygning af tagbaserede solceller. Puljen kan i de første år være mindre, men i løbet af en femårig periode bør puljen komme op på 150 MW om året, i takt med at kompetencer udvikles og priserne på solcelleanlæg falder.
4. Fokusér på de store tage og lokalt medejerskab: store tage bør prioriteres over små tage for at fremme de mest effektive løsninger. Derfor anbefales minimumsgrænse i hvert bud. Lokale fællesanlæg med mange ejere bør være en reel mulighed i udbudspuljen.
5. Mindre administration: for at de bedste placeringer udnyttes, skal de administrative procedurer være på et minimum. For eksempel bør nye anlæg være uafhængige af bygningers ejerforhold og de samme vilkår bør gælde for virksomheder, parcelhusejere, kommuner, boligselskaber og andre organisationer.

For uddybning af anbefalingerne, se analysen.

Fakta: Solceller – en del af fremtidens energisystem
Analysen ”The role of photovoltaics towards 100 % renewable energy systems – based on international market developments and Danish analysis” er udarbejdet af Brian Vad Mathiesen, Andrei David, Silas A. Pedersen, Karl Sperling, Kenneth Hansen, Henrik Lund, Joana Neves og Steffen Nielsen fra Aalborg Universitet. Analysen er lavet som led i projekterne PV Active Roofs and Facades og Low Cost Active House BIPV, der er støttet af ForskVE. Analysen præsenteres på konferencen ”Solceller – en del af fremtidens energisystem” og kan læses i sin helhed på www.energyplan.eu/pv fra kl. 12, tirsdag den 26. september 2017.

Ved samme konference præsenteres analysen ”Markedsanalyse for BIPV i Danmark og internationalt”. Den er lavet af DAMVAD Analytics for partnerorganisationen Gate 21 og projekterne BIPV Quality Cities, Low Cost Active House BIPV og PV Active Roofs and Facades. Projekterne er støttet af ForskVE. Læs mere her.

Yderligere information
Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet bvm@plan.aau.dk / 9940 7218 / @BrianVad