07.05.2020 | Strategi & ledelse
Ny analyse: standarder har stor betydning for den grønne omstilling
Indhold fra partner Hvad er dette?
Reduceret miljøbelastning, øget brug af klimavenlige materialer og større udbredelse af grønne løsninger. Det er blot nogle af gevinsterne for den grønne omstilling ved anvendelsen af standarder, viser en ny analyse blandt knap 600 danske virksomheder.
En ny analyse foretaget af Oxford Research viser, at standarder spiller en væsentlig rolle for den grønne omstilling. Således angiver 66 pct. af virksomhederne, at standarder er vigtige for den grønne omstilling i deres branche.
Standarder fremmer grønne løsninger
”Jeg er glad for at se, at virksomhederne vurderer, at standarder fremmer den grønne omstilling – både i forhold til reduktion af deres eget klimaaftryk samt i forhold til udbredelse og implementering af grønne løsninger på tværs af værdikæden”, siger Anne Hasløv, administrerende direktør i Dansk Standard.
Analysen viser, at 45 pct. af virksomhederne bruger standarder til at udbrede deres grønne løsninger, der er med til at reducere klimabelastningen hos deres kunder eller slutbrugeren. Når det handler om at afsætte produkter og services, så er det i høj grad tilliden til løsningerne, der tæller for kunderne, samt en lettere kommunikation omkring disse. Men også det, at standarder bidrager til kvaliteten af løsningerne, er vigtigt for virksomhederne.
Når standarder har så stor betydning for den grønne omstilling, handler det særligt om, at standarder kan flytte et marked i en grønnere retning og kan fungere som enabler for ny teknologi. Samtidigt er standarder et fælles sprog, der hjælper med at definere og konkretisere:
”Når man som virksomhed kan vise, at ens grønne produkter og løsninger lever op til standarderne og dermed kan dokumentere, hvad de kan og at kvaliteten er i orden, bliver de også lettere at afsætte til kunderne. Det handler i bund og grund om, at standarderne giver kunderne tillid til, at de produkter og løsninger, de vil købe, er grønne”, uddyber Anne Hasløv.
Virksomheder peger på standarder som vigtige for cirkulær økonomi
Samtidigt er standarder et effektivt værktøj for danske virksomheders interne miljø- og klimaarbejde. 41 pct. svarer i analysen, at de har reduceret egen miljø- og klimabelastning ved hjælp af standarder. Særligt fremhæver virksomhederne øget ressource- og energieffektivitet i interne processer samt øget brug af klimavenlige materialer.
Derudover peger en del af virksomhederne på standarders betydning for cirkulær økonomi. Af ovenstående 41 pct. siger 27 pct., at de direkte har øget genanvendeligheden af materialer i deres produkter, 24 pct. har øget brug af genbrugsmaterialer i deres løsninger og 21 pct. har opnået længere holdbarhed.
”Standarder spiller således allerede i dag en væsentlig rolle i forhold til cirkulær økonomi for rigtig mange virksomheder. Og vi forventer, at denne tendens vil blive endnu stærkere fremadrettet. Vi har en lang række standarder for cirkulær økonomi under udvikling, som vil understøtte omstillingen endnu mere,” siger Anne Hasløv.
Brug for flere standarder
Men der er brug for mere. 64 pct. af virksomhederne efterlyser flere standarder indenfor grøn omstilling – og 65 pct. ønsker, at standarder bliver brugt af endnu flere. Og samtidigt efterlyses bl.a. viden blandt leverandører og kunder om fordelene ved at bruge standarder til at fremme den grønne omstilling.
”Vi er i fuld gang med at udvikle standarder indenfor grøn omstilling og bæredygtighed sammen med førende eksperter fra både Danmark og resten af verden, så vi i fællesskab får sat endnu mere fart på den grønne omstilling. Det er en omstilling, der er afgørende for danske virksomheder, og vores ambitionsniveau er højt,” slutter Anne Hasløv.
Læs mere om standarder indenfor grøn omstilling og muligheden for at være med til at sætte de kommende standarder på området og dermed få indflydelse på fremtidens markedskrav her: ds.dk/groen-omstilling
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er baseret på 580 surveysvar fra danske virksomheder, der anvender standarder, samt underbygget med opfølgende kvalitative interviews blandt udvalgte virksomheder og eksperter.
Læs hele analysen her: ds.dk/groen-omstilling
Denne artikel er en del af temaet I fokus: Verdensmål i forretningen
Strategi & ledelse

Ledelsesstandarder er et rigtig godt udgangspunkt for al compliance
Mange har allerede et system, der kan hjælpe dem med at blive klar til de nye rapporteringskrav. De ved det bare ikke altid selv.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Standarder bidrager til den grønne omstilling, viser analyse fra Teknologisk Institut
Analysen har undersøgt virksomheders køb af grønne, internationale standarder samt deres effekt. Det står klart, at standarderne i høj grad har hjulpet virksomhederne i den grønne omstilling og styrket deres konkurrenceevne.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Sådan kan din virksomhed spare ressourcer og bidrage til den grønne omstilling
Der er mange fordele at hente ved at reducere virksomhedens ressourceforbrug, men det kan være svært at komme i gang. I denne artikel får du nogle konkrete bud.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Grønne standarder gavner både miljø og forretning
Efterspørgsel på bæredygtighed og dokumentation heraf var hvad virksomheden Ellab pludselig oplevede fra deres kunder. Derfor valgte Ellab at implementere et energi- og miljøledelsessystem, hvilket siden har vist sig at være fordelagtigt.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Energiledelse kan hjælpe kommuner med at reducere ressourceforbruget og tackle energikrisen
Samfundet står over for to store udfordringer – energikrisen og CO2-udledningen. Derfor er det en god idé for kommuner at anvende standarden for energiledelse til at arbejde struktureret og målrettet med at reducere energiforbruget.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny guide til en mere bæredygtig produktion
Det er god forretning at arbejde med bæredygtighed i virksomheden og produktionen, men hvordan gør man det i praksis? Dansk Standard har netop udgivet en guide, der giver inspiration til, hvordan standarder kan vise vej til en mere bæredygtig produktion.
Indhold fra partner