26.03.2015  |  Klima, miljø og energi

Ny klimapartner til Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har indgået en aftale med EnviDan om en række nye miljøtiltag.

Aarhus Kommune har indgået en aftale med EnviDan om vand og spildevand. Envidan skal således rådgive Aarhus og hjælpe med implementeringen af et større projekt om de stigende mængder nedbør i kommunen, forklarer Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

Læs også: Aarhus når ikke mål om CO2-neutralitet i 2030

"En central del i Aarhus Kommunes klimaindsats er at tilpasse byen til de stigende vandmængder. Det gør vi blandt andet ved at lave projekter, der afhjælper konkrete udfordringer og som afprøver nye løsninger. Det er min forventning, at det kommende samarbejde kan bidrage til den proces”, siger han.

Ud over vand og spildevand skal EnviDan bidrage med kompetencer inden for biogas og fjernvarme.

Aarhus er frontløber
EnviDans administrerende direktør Morten Fjerbæk er glad for, at netop Aarhus har indgået partnerskab med virksomheden. For Aarhus har allerede strakt sig langt i klimaspørgsmål.

”Aarhus Kommune har vist, at den er klar til at gå forrest, når det handler om klimavenlige løsninger. Det vil vi gerne være en del af, og vi tror på, at vi har meget at bidrage med i klimapartnerskabet”, siger han.

Læs også: Aarhus vil ikke længere være Fairtrade-by

Miljøvirksomheden, der har kontorer i flere danske byer, er involveret i et stort vandprojekt i Risvangen, nord for Aarhus C og skal derudover være totalleverandør af et nyt energiproducerende renseanlæg i Egå. 

-JPN

Mere fra Joacim

Joacim Præst Nielsen

Redaktionsassistent

Uddannelse: Journalist ved Danmarks Medie- & Journalisthøjskole 2011-2015 og Institut Hautes Études de Communication Sociale i Bruxelles. Kandidatstuderende ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Udlært som journalist ved Udenrigsministeriets Presseenhed, Dagbladet Børsen. Fokusområder: Internationale relationer, EU, erhvervsjournalistik og virksomheder i hans arbejds- og studi…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere