06.07.2020 | Klima, miljø og energi
Ny konkurrencedygtig finansieringskilde til dansk solenergi
Indhold fra partner Hvad er dette?
Med et nyt, grønt samarbejde sætter Better Energy og Nykredit fart på den grønne omstilling ved at introducere danske solcelleparker for den klassiske danske realkreditmodel. Det er første gang i Danmark, at solcelleparker finansieres med realkreditlån.
Better Energy har udviklet en meget stærk model for at etablere og drive store solcelleparker, der kan producere vedvarende energi helt uden statsstøtte. I de kommende år opføres et stort antal solcelleparker, der vil bidrage væsentligt til den grønne omstilling i Danmark, samtidig med biodiversiteten styrkes i og omkring parkerne.
”Siden 2015 har vi i Better Energy arbejdet dedikeret på at kunne producere solenergi i Danmark på markedsvilkår, og sidste år nåede vi i mål. I dag er vores storskala solcelleparker det mest kommercielt skalerbare vedvarende energipotentiale, som vi har i Danmark. Realkreditten er et vigtigt instrument i at finansiere og realisere dette. Det er en opskrift, der for alvor sætter fart på den grønne omstilling,” fortæller Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy, og fortsætter:
”For at vi kan komme i mål med den grønne omstilling, har vi brug for kommercielle og skalerbare løsninger. Det gælder også på den finansielle side, hvilket giver en ganske betydelig rolle for den finansielle sektor i Danmark. Adgangen til billig og langsigtet finansiering er simpelthen afgørende. Det er her enormt vigtigt, at vi sammen med Nykredit har fået åbnet op for realkreditfinansiering til vores solcelleparker.”
Regeringen og Folketinget har sat mål om 70% lavere CO2-udledning i 2030 sammenlignet med 1990. Denne målsætning kræver en markant udbygning af den vedvarende energi, hvor storskala solcelleparker sammen med vindmøller er drivkraften. Helt konkret vurderer energi- og forsyningssektoren, at Danmarks samlede elektricitetsbehov ca. vil fordobles fra 35 TWh i 2019 til 71 TWh i 2030. Det indebærer et ganske stort behov for investeringer og tilhørende finansiering.
”Realkredit er en unik finansieringsform, som man ikke har mange andre steder i verden, og som også har været med til at drive udviklingen i andre sektorer ved at sikre konkurrencedygtig finansiering. Ligesom Nykredit var blandt de allerførste til at finansiere vindmøller, elnet og fibernet med realkredit, står Nykredit også bag finansieringen af Better Energys solcelleparker, der åbner et nyt marked for en konkurrencedygtig finansieringskilde til grøn energi. Nykredit ser et stort potentiale i at tage ansvar i den grønne omstilling ved at sikre den rette finansiering,” fortæller Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit, og fortsætter:
”Som Danmarks store, foreningsejede bank vil vi i Nykredit bidrage til den grønne omstilling, hvor vi kan. Det er en del af vores ansvar som landets største udlåner, og det her er et sted, vi kan gøre en forskel. Vi er meget stolte af, at det for første gang nu også er muligt at finansiere solcelleparker via et realkreditlån.”
De første tre Better Energy solcelleparker, der finansieres med realkreditlån fra Nykredit, forsyner henholdsvis den danske fødevareingrediensvirksomhed Chr. Hansen og den danske hovedstad København med grøn energi. To af solcelleparkerne, der forsyner Chr. Hansen, vil fremadrettet fortsat være ejet af Better Energy, mens den tredje, der indgår i forsyningen af København, er frasolgt til hovedstadens forsyningsselskab, HOFOR. De tre solcelleparker leverer strøm svarende til 19.000 danske husstandes årlige elforbrug.
Klima, miljø og energi

Better Energy og Industriens Pension går sammen om historisk milliardinvestering i nye danske solcelleparker
Med et nyt partnerskab mellem Industriens Pension og energiselskabet Better Energy bliver mere end 400.000 danskere nu medejere af nye solcelleparker i Danmark og formentligt også Polen for en samlet anlægssum på op til 4 mia. kr.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny statsstøtte-fri Better Energy solcellepark skal forsyne Google med ny grøn energi
En ny Better Energy solcellepark i Næstved Kommune er nu færdigopført og driftsklar. Google vil købe den nye grønne energi til at forsyne deres nye datacenter i Fredericia.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Better Energy lancerer ny type solcellepark til lavbundsjorder
I Vordingborg Kommune anlægger energiselskabet Better Energy et nyt pilotprojekt. Den kommende solcellepark bygges på et kulstofrigt lavbundsareal og skal vise, at solcelleparker kan bygges ovenpå lavbundsarealer i fremtiden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Northern Europe’s largest solar plant is being built without subsidies
The new solar plant has a capacity of over 200 MW with a total electricity production corresponding to the energy consumption of approximately 127,000 Danes. The solar plant is in Holstebro Municipality, where there are about 59,000 residents.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Danmarks Grønne Investeringsfond og Better Energy tager hul på nyt grønt eventyr
Partnerskabet mellem Danmarks Grønne Investeringsfond og det danske energiselskab Better Energy styrkes nu yderligere.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Better Energy og Habitats skaber trædesten for biodiversitet Danmark
Nye perspektivplaner for øget biodiversitet er vejen frem for det danske vedvarende energiselskab Better Energy. I samarbejde med danske Habitats, der er specialister inden for erhverv og biodiversitet, udvikler Better Energy en ny plan for anlæg og lands
Indhold fra partner