28.04.2020 | Klima, miljø og energi
Ny LA FEMME ROUSSE-tøjkollektion af vores kasserede tekstiler er mere cirkulær
Indhold fra partner Hvad er dette?
Verdens stigende tøjforbrug belaster klimaet, og hos Berendsen har vi sat os det mål, at 100 % af vores tekstiler skal genanvendes i 2030. Derfor er vi glade for vores mange partnerskaber, hvor vores kasserede tekstiler indgår i upcyclingsprojekter.
I modeugen i vinteren 2020 udsendte Susanne Guldager sin lookbook, hvor landets tøjbutikker kunne se den 2. kollektion fra hendes bæredygtige tøjbrand: LA FEMME ROUSSE. Ligesom i den første LA FEMME ROUSSE-kollektion er flere af de nye styles syet af vores kasserede tekstiler, som hun har suppleret med andre cirkulære tekstiler.
"Jeg fik en meget positiv tilbagemelding fra butikkerne på min første LA FEMME ROUSSE-kollektion – og især på de styles med upcyclede Berendsen-lagner. Butikkerne syntes, at det var en rigtig god historie at fortælle til deres kunder, og jeg kan mærke, at modeindustrien har flyttet sig og ikke kun har fokus på f.eks. økologisk bomuld – men også på at vi må tænke cirkulært og udnytte ressourcerne bedre. Derfor er min nye kollektion også syet af kasserede Berendsen-tekstiler – og de supplerende tekstiler er denne gang endnu mere cirkulære, da de primært er fremstillet af 100 % genanvendt bomuld og en kombination af forskellige primært genanvendte materialer", siger Susanne Guldager.
Håndmaling minimerer tekstilspild
Flere styles i den nye kollektion har Susanne Guldager selv håndmalet, og som hun fortæller, har det også betydning for tøjets bæredygtighed:
"Når du designer f.eks. en hvid skjorte, skal den være helt perfekt hvid. Selvom jeg naturligvis klipper alle synlige pletter væk fra Berendsens kasserede tekstiler, vil jeg helst undgå at klippe de mindste prikker væk, som næsten ikke kan ses med det blotte øje – for så kan jeg udnytte stoffet langt bedre. Når jeg dekorerer mine styles med håndmaling, kan jeg male over de bittesmå prikker, og samtidig gør det hvert stykke tøj personligt og unikt – så den æstetiske værdi bliver højere, og brugeren vil forhåbentlig passe bedre på tøjet og gemme det længere".
Studerende designer tøj til blinde af kasserede tekstiler
Hos Berendsen mærker vi også en stigende interesse for upcycling, da flere studerende fra bl.a. Københavns Erhvervsakademi (KEA) og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) løbende henvender sig til os for at bruge vores kasserede tekstiler til skabe nye produkter som f.eks. stole, badekåber og tøj. Når Susanne Guldager ikke arbejder på sine LA FEMME ROUSSE-kollektioner, underviser hun på Københavns Erhvervsakademis professionsbacheloruddannelse i Design & Business indenfor specialet Sustainable Fashion. Hun har bl.a. sammen med sine kollegaer igangsat et projekt, hvor de studerende skulle upcycle vores kasserede tekstiler til ikke kun miljøvenlige – men også menneskeligt ansvarlige – styles til blinde.
"De studerende interviewede blinde om deres tøjbehov – og af Berendsens kasserede tekstiler fik de designet tøj med bl.a. lommer til blindestokke, som var taktilt og nemt at tage på… og med kontrastfarver til de svagsynede, der kunne se lidt farver. De blinde måtte beholde tøjet, og de studerende syntes, det var sjovt, at de på samme tid kunne give kasserede tekstiler nyt liv og en ekstra værdi for en marginaliseret målgruppe", siger Susanne Guldager.
Du kan læse mere om den første LA FEMME ROUSSE-kollektion af vores kasserede tekstiler i artiklen her
Klima, miljø og energi

Sammen gør Rygaards Skole og Elis en bæredygtig forskel
Elis (tidl. Berendsen) og Rygaards Skole vil gøre en forskel for mennesker og naturen. I år er det 10 år siden, de startede deres samarbejde, som skaber miljøvenlige og sunde rammer for skolens elever og mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.
Indhold fra partner
Kommunikation

CSR-rapport: Årsrapport: Se Elis’ 2021-resultater for miljø, mennesker og økonomi
Nu har Elis Danmark (tidl. Berendsen) offentliggjort årsrapporten for 2021. Den viser, at mere end 92 % af Elis’ omsætning sidste år var bundet op på cirkularitet, og at Elis fik taget store skridt på virksomhedens bæredygtige rejse.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis Danmark har kortlagt virksomhedens samlede CO2-udledning
Elis’ (tidl. Berendsen) vil have et fuldt overblik over, hvordan de bedst kan gøre en forskel for klimaet. Derfor har virksomheden nu fået kortlagt den samlede CO2-udledning for hele deres værdikæde.
Indhold fra partner
Medarbejder

Elis baner vej for, at virksomhedens lederteams samler sig om afdelingens fælles mål
I Roskilde-afdelingen har hver af Elis’ (tidl. Berendsen) ledere hængt et kort op, som beskriver deres teamrolle, styrker og ageren på en god og dårlig dag. Det minder alle ledere om at respektere hinandens forskelligheder og samles om fælles mål.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny analyse: Stor CO2-besparelse ved svanemærket tekstilservice
Alle Elis’ (tidl. Berendsen) vaskerier er svanemærkede – og en ny analyse fra Nordisk Miljømærkning dokumenterer, at man kan spare mindst 27 % CO2 ved at vælge svanemærket tekstilservice til vask af arbejdstøj.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis er på en bæredygtig rejse mod en fremtid med cirkulære tekstiler og ressourceforbrug
Danmarks førende tekstilservicevirksomhed Elis’ (tidl. Berendsen) tager et stort ansvar for at drive en cirkulær forretning – så både Elis og landets virksomheder kan nedbringe forbruget af tekstiler og naturressourcer.
Indhold fra partner