Ny lov om klimatilpasning

Folketinget vedtog den 18. december et lovforslag om spildevandsselskabers deltagelse i klimatilpasning. Lovforslaget udmønter en politisk aftale indgået den 15. maj 2020 og afskaffer blandt andet de gældende regler om medfinansieringsprojekter. Som konsekvens heraf er der udstedt en række nye bekendtgørelser.

De nye regler i hovedtræk

Spildevandsselskabers håndtering af tag- og overfladevand
Spildevandsselskabers håndtering af tag- og overfladevand (regnvand) skal i fremtiden opfylde tre grundlæggende krav:

1. Der skal være tale om regnvand, som spildevandsselskabet har ansvaret for.
2. Det fastsatte serviceniveau skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
3. Den valgte løsning skal være selskabsøkonomisk effektiv.

Hvis betingelserne er opfyldt, kan spildevandsselskaberne finansiere op til 100% af anlægs- og driftsomkostningerne forbundet med opgaven – forudsat at omkostningerne er nødvendige af hensyn til selskabets håndtering af spildevand. Dette gælder, uanset om der er tale om spildevandsanlæg eller investeringer i tredjemands anlæg.

Der er ikke begrænsninger i, hvem selskaberne kan samarbejde med om klimatilpasning – kommuner, private, staten, regioner eller fremmede stater, som har ejendom i Danmark. Og selskaberne kan spille en aktiv rolle i gennemførelse af projekterne og driften af anlæggene, også selvom der er tale om tredjemands anlæg.

Selskaberne kan desuden etablere anlæg, som kan levere et højere serviceniveau, end selskabet kan finansiere over taksterne, hvis andre ønsker at afholde alle ekstra-omkostninger forbundet med at øge serviceniveauet.

Effektiviseringskrav
Samtidig med at spildevandsselskaberne får friere hænder til at planlægge den mest optimale håndtering af regnvand, bliver alle tillæg underlagt effektiviseringskrav.

Dette har rejst en del kritik, blandt andet fra en række forsyninger og fra DANVA. Energistyrelsen har indtil videre henvist til, at den økonomiske regulering af vandsektoren skal evalueres i den sidste halvdel af 2021. i den forbindelse må forligspartierne også vurdere, om spildevandsselskabernes investeringer i håndtering af tag- og overfladevand fortsat skal være omfattet af de generelle regler om effektivisering.

Samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed
Tillæg til vandselskabernes indtægtsramme er betinget af, at klimatilpasningsindsatsen er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Hvad der nærmere skal forstås ved dette begreb, uddybes kort i en ny serviceniveaubekendtgørelse.

Her fremgår det i et bilag, at begrebet positiv nettonutidsværdi, også kaldet nettogevinst, er et udtryk for graden af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed af et givent serviceniveau med givne klimatilpasningsløsninger for et opland.

Hvis serviceniveauet for et projekt enten overstiger det serviceniveau, der anses som samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, eller hvis det indebærer en dyrere løsning end nødvendigt til varetagelsen af selskabets opgaver, kan vandselskabet modtage betaling af meromkostningerne fra andre parter, som har en interesse i et sådant projekt. Omkostningsbekendtgørelsen stiller dog en række minimumskrav til en sådan aftale, herunder til projektets omkostningsfordeling.

Ifølge vores oplysninger vil Forsyningssekretariatet ikke udarbejde en standardaftale, som spildevandsselskaberne kan bruge som afsæt for aftaler med tredjemand.

Vandselskaberne kan deltage i flere forskellige projekter
Spildevandsselskaberne kan deltage aktivt i at gennemføre klimatilpasningsprojekter på lige fod med andre parter, også selvom projektet foregår uden for selskabets egne spildevandsanlæg. Selskaberne kan forestå planlægning og projektudførelse af projekter eller de dele heraf, som vedrører selskabets opgaver.

Nyt tilsyn med klimatilpasningsprojekter

Som noget nyt skal Forsyningssekretariatet fremover føre tilsyn med klimatilpasningsprojekter. Det påtænkes, at tilsynet skal udføres i forbindelse med selskabernes ansøgning om tillæg eller forhåndsgodkendelse af tillæg til indtægtsrammen.

Spildevandsselskaberne bliver forpligtet til at indrapportere alle klimatilpasningsprojekter, selskabet deltager i, som tages i drift i 2021 eller senere.

Hvor selskabet finansierer tiltagene inden for deres indtægtsramme efter vandsektorloven og altså ikke søger om tillæg, er der lagt op til, at Forsyningssekretariatets tilsyn alene skal være stikprøvebaseret om med fokus på selskabernes projekter med tredjemand.

Vigtige frister for overgangsordningen

Den 1. januar 2021
For medfinansieringsaftaler, som er indgået inden den 1. januar 2021, kan de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

A. Forsyningssekretariatet har inden den 1. januar 2021 truffet afgørelse om at give tillæg til den økonomiske ramme for det pågældende projekt, eller
B. Projektejeren har inden den 1. januar 2021 foretaget væsentlige irreversible investeringer i projektet i forhold til håndtering af tag- og overfladevand.

Den 15. april 2021
Spildevandsselskaberne skal anmelde alle deres eksisterende aftaler, der er indgået inden den 1. januar 2021 – og som ikke ønskes omfattet af de nye regler – til Forsyningssekretariatet senest den 15. april 2021.

Den 1. januar 2027
Projekter omfattet af de aftaler kan videreføres efter de hidtil gældende regler, hvis anlæg af projekterne er igangsat senest den 1. januar 2027 og er anmeldt senest den 15. april 2028. Hvis ikke det er tilfældet, vil projektet blive omfattet af de nye regler.