27.01.2021 | Kommunikation
Nye bæredygtighedskrav til finansielle virksomheder: EU’s taksonomi får store konsekvenser for byggeri og ejendomsinvesteringer
Første del af EU's klassifikationssystem for afrapportering af bæredygtige investeringer og aktiviteter har fokus på klima og CO2-reduktion. I første omgang er rapportering frivillig, men fra 1. januar 2022, er det et lovkrav for finansielle markedsaktører og store virksomheder at redegøre for deres investeringers indvirkning på miljøet. Ekspert i EU's taksonomi, Alexander Kaae Petersson fra Sweco, fortæller her om de nye krav til investeringer i nybyggeri og renovering, som EU håber, vil bidrage markant til den grønne omstilling.
Ingeniører og teknikere får en vigtig rolle i arbejdet med EU’s taksonomi, når finansielle markedsaktører og store selskaber fra 1. januar 2022 skal til at redegøre for, hvorvidt deres investeringer i ejendomme er grønne eller ej.
Ingeniører og teknikere får en vigtig rolle i arbejdet med EU’s taksonomi, når finansielle markedsaktører og store selskaber fra 1. januar 2022 skal til at redegøre for, hvorvidt deres investeringer i ejendomme er grønne eller ej.
Som et led i EU’s Handlingsplan for en grønnere og renere økonomi, der lever op til Parisaftalen og FN’s verdensmål, indfaser EU et nyt klassifikationssystem, der skal sikre en ensartet identifikation af grønne og miljømæssigt bæredygtige investeringer på det europæiske marked. Taksonomien klassificerer en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig ud fra en række kriterier, der har indflydelse på seks miljømål.
Læs også: Nyt EU-regelsæt skal sætte skub i den grønne omstilling
”Forenklet sagt bidrager taksonomien til at definere, om din investering er grøn eller ej. Det er med andre ord slut med greenwashing, for nu har vi en ramme, som ud fra grænseværdier og benchmarks definerer, hvad der er miljømæssigt bæredygtigt, og ikke er det. Det sætter standarden for en harmoniseret og ensartet måling af bæredygtige økonomiske aktiviteter og investeringer på tværs af virksomheder i EU,” forklarer Alexander Kaae Petersson, fra Swecos Facilities Management-afdeling og ekspert i taksonomien.
Både krav og fordele
EU’s taksonomi har til formål at fremme et bæredygtigt finansielt system ved at sikre, at bæredygtighed og klimarisici bliver en del af beslutningsgrundlaget for investeringer. Det betyder, at finansielle institutioner i højere grad skal integrere bæredygtighedsaspekter i deres strategier, i deres risikohåndtering og i deres afrapportering.
”Det stiller krav til investorer, men også til de virksomheder, der i deres forretning har mulighed for direkte at ændre praksis og positivt bidrage til, at grænseværdierne bliver opnået. Det bliver en økonomisk fordel og ikke kun et krav at tydeliggøre, hvordan man bidrager til at nedbringe CO2-udledninger og sikrer, at virksomhedens aktiviteter er tilpassede fremtidens klima,” forklarer Alexander Kaae Petersson.
Er energirenoveringen grøn?
Som eksempel på taksonomiens rammer for, hvornår noget er bæredygtigt og grønt, peger Alexander Kaae Petersson på ejendomsinvesteringer. Her opstiller taksonomien grænseværdier for, hvornår en energirenovering af en bygning kan have en positiv indflydelse på klimaforebyggelse, eller hvordan man kan tydeliggøre og sikre, at en nybygget bygning er klimatilpasset.
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

Ørsted udvider krav om 100 procent vedvarende energi til alle leverandører
Ørsted bliver det første energiselskab i verden, der stiller krav til alle sine leverandører om, at de skal anvende 100 % vedvarende energi i 2025.
Supply chain

Aalborg Havns guldæg er Power-to-x
Det spirende marked inden for klimavenlige brændstoffer er et betydeligt vækstpotentiale for Aalborg Havn. Men det handler også om at tiltrække andre spillere i branchen, mener udviklingschef.
Klima, miljø og energi

Novo Nordisk får ros for klimaindsats
Danmarks største medicinalselskab er langt i deres arbejde med at reducere CO2-udledninger. Det er ikke tilfældigt.
Strategi & ledelse

Omfattende sag om greenwashing varsler nye tider
Deutsche Banks investeringsarm blev sidste dag i maj ransaget og beskyldt for omfattende greenwashing. Samtidig melder de amerikanske myndigheder om en stramning af reglerne for markedsføring af ESG-mærkede investeringer.
Kommunikation

Dine gamle sneakers kan redde en bid af regnskoven
Et nyt initiativ fra The Athlete’s Foot giver kunderne rabat på nye sko samtidigt med, at kampen mod rydningen af regnskoven i Ecuador får en hjælpende hånd
Menneskerettigheder

Gode råd til at undgå anklager om pinkwashing
Når Copenhagen Pride begynder på lørdag, vil der med sikkerhed komme kritik af virksomheder, der vælger at deltage. Pinkwashing - lyder anklagen, som CBS-forsker har flere råd til, hvordan virksomheder kan undgå.