06.05.2019 | Samfund
Nye kæmpe-vandværker skal give københavnerne blødere drikkevand
Indhold fra partner Hvad er dette?
HOFOR er i gang med at erstatte tre af deres allerstørste vandværker med helt nye og topmoderne anlæg, så hovedstadsområdet kan få blødere drikkevand og bedre forsyningssikkerhed. Fra et fælles projektkontor i Rødovre arbejder landets førende specialister sammen om at løse det udfordrende stor-skala projekt.
Tre nye vandværker opføres i fleksible, bæredygtige og åbne design med respekt for omgivelserne. Værket ved Søndersø er opdelt i to hovedbygninger forbundet af en mellembygning, så man oplever vandværket som en helhed. Visualisering: PLH Arkitekter
Københavnerne vil fremover få drikkevand af høj kvalitet og samtidig en større sikkerhed i vandforsyningen. HOFOR er nemlig gået i gang med at erstatte tre af deres største vandværker, som leverer drikkevand til hovedstadsområdet.
Med de tre vandværker, som ligger vest for Ishøj, ved Søndersø og ved Gevninge, vil HOFOR blive i stand til at levere blødere vand til mere end halvdelen af forbrugerne i København og omegnskommunerne. Moderniseringen af vandværkerne vil også betyde, at drikkevandet, som strømmer ind til københavnerne gennem kilometervis af vandledninger, vil få en højere fødevaresikkerhed. Det sker via nye, bedre standarder, hvor vandbehandlingen foregår i helt lukkede kredsløb i stedet for på anlæg med åbne vandoverflader og iltningstrapper som på de gamle anlæg.
”Med de nye vandværker vil mere end halvdelen af HOFORs drikkevandsproduktion være blødgjort. Vi er i gang med en proces, hvor hele vores produktion skal omstilles til de nye standarder – og sådan en proces tager tid. Der er stor efterspørgsel på blødere vand fra både forbrugere og virksomheder i vores forsyningsområde, så vi vil løbende udrulle denne modernisering på alle vores syv regionale vandværker,” siger Erling Fischer, som er projektchef i HOFOR for vandværker og blødgøring.
Tre ældre damer
Med etablering af vandværkerne Søndersø, Thorsbro og Gevninge står HOFOR over for nogle udfordrende og fagligt krævende projekter. Samlet set vil de nye vandværker koste mere end én mia. kroner, og arbejdet strækker sig over en årrække, idet man først forventer, at alle tre værker er i drift i 2024.
Det er både selve bygningerne og vandværkernes indmad i form af procesanlæg, der skal bringes ind i det ’nye’ årtusind. Vandværkerne Søndersø, Thorsbro og Gevninge har nemlig en del år på bagen – de har alle produceret drikkevand i mere end 70 år.
De største vandværker i landet
Til den udfordrende opgave har HOFOR samlet et bredt hold af landets dygtigste specialister og rådgivere. For at løfte opgaven om at implementere blødgøring i en skala, som ikke tidligere er gennemført i Danmark, har rådgiverne NIRAS og Krüger valgt at forene kræfterne i et konsortium, der projekterer de komplicerede procesanlæg – de tre vandværkers nye indmad. For at sikre den bedste, internationale viden om blødgøring har konsortiet tilknyttet det hollandske rådgiverfirma Witteveen + Bos. Det skal sikre, at hollandske erfaringer inddrages i projektet.
”Det er tre af de allerstørste vandværker, der findes i Danmark. Der er ikke bygget så store vandværker i landet de seneste 50 år, så alene anlæggenes størrelser er en udfordring. Nu skal vi tilmed indføre en helt ny blødgøringsteknologi efter danske forhold, og her ligger de største udfordringer,” siger John Kristensen, som er NIRAS’ projektleder på opgaven.
”Det er virkelig spændende at være med til at udvikle nogle af Danmarks første, rigtig store blødgøringsanlæg i et konsortium med en masse kompetente mennesker. Det vil generere en masse ny viden imellem både rådgiverne på opgaven og HOFOR – det ser vi allerede nu,” siger Max Toft Pedersen, som er projektleder hos Krüger.
”Vi lægger firmakasketterne fra os”
Det gode samarbejde og vidensdelingen imellem de mange specialister på opgaven bliver styrket ved, at hele holdet arbejder sammen på et stort projektkontor hos HOFOR i Rødovre. Her arbejder HOFORs egne medarbejdere side om side med rådgivere fra NIRAS, Krüger, COWI, ØLLGAARD, Emcon, PLH Arkitekter og SWECO.
”Vi sidder sammen og projekterer på tværs af alle rådgiverteams for at hjælpe hinanden. Dermed lægger vi firmakasketterne fra os og udnytter kompetencerne mere optimalt – vi spiller simpelthen hinanden bedre, og efter at have været i gang i godt et år kan vi se, at det virker,” siger Erling Fischer fra HOFOR.
Samfund

Krügers medarbejdere giver julegaver til udsatte børn
For tredje år i træk har miljøvirksomheden Krüger fået et Rotary Ønsketræet op, hvor medarbejderne kan give en julegave til et udsat barn. Krüger var den første virksomhed i Danmark til at introducere et ønsketræ.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

585 kilo forurening fjernet med vores bæredygtige teknologi
Region Midtjylland er blevet næsten 600 kilo klorerede opløsningsmidler lettere, efter vi har oprenset en tidligere industrigrund i Boulstrup nær Odder. Som resultat er jorden blevet endnu renere end forventet, og risikoen for forurenet drikkevand er fordampet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Krüger holder Green Friday - Se et bæredygtigt alternativ til Black Friday
Danskerne har i høj grad taget Black Friday til sig, og det betyder, at vi den ene dag om året køber en masse materielle ting, der udleder en stor mængde CO2. Som miljøorganisation vil vi gerne tilbyde et bæredygtigt alternativ. Derfor lancerer vi vores version af “Green Friday” d. 27. November. Denne dag sætter vi fokus på teknologi og services sammen med Verdensmål.
Indhold fra partner

Danmarks største vandværk bliver bygget i tæt rådgiversamarbejde
Forsyningsselskabet HOFOR har valgt at fortsætte et succesfuldt samarbejde med NIRAS og Krüger i nybygningen af deres regionale vandværker.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Byggeriet af Danmarks første højhusvandværk starter
Det forberedende arbejde er slut, og nu tages første spadestik til Frederiksbergs nye, bæredygtige vandværk. Vandværket skal forsyne byens over 100.000 kunder med blødgjort vand. Derfor var bl.a. borgmester Simon Aggesen og formand for Frederiksberg Vand Thyge Enevoldsen forbi Frederiksberg Forsyning d. 29/10 for at markere, at byggeriet er gået i gang. Krüger er totalentreprenør i et konsortium med Arkil.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Overbevisende resultater lover godt for oprensning af giftdepot på Harboøre Tange
Indhold fra partner