01.05.2022 | Klima, miljø og energi
Nye krav til ladestandere skal fremme funktionaliteten
Indhold fra partner Hvad er dette?
Teknologien til el-biler og andre elektriske transportmidler udvikler sig hurtigt. Det stiller også nye krav til el-transportmidlernes infrastruktur. Derfor skal den mest anvendte standard til opladningssystemer, DS/EN 61851-1, nu revideres.
Elektriske transportmidler er blevet vejen frem, når vi skal undgå brugen af fossile brændstoffer. Til elektriske transportmidler hører også ladestandere, og de skal opfylde en række krav ligesom selve transportmidlet, og de skal ligeledes CE-mærkes.
- Det betyder, at ladestanderne skal leve op til en række krav om bl.a. elektrisk sikkerhed, elektromagnetisk kompatibilitet og radioudstyr, som er underlagt relevante EU-direktiver. Den mest anvendte standardserie til at sørge for, at ladestanderne opfylder disse krav, er DS/EN 61851-serien, siger Søren Storm, seniorkonsulent i Dansk Standard.
Den første standard i serien, standarden for generelle krav til konduktive opladningssystemer til el-køretøjer, DS/EN 61851-1:2019, er hamoniseret. Dette betyder, at hvis du som producent følger standarden, har du ret til at formode, at ladestanderen opfylder de sikkerhedskrav, der stilles i direktiverne, og dermed kan ladestanderen CE-mærkes.
Du kan få indflydelse på den kommende revision af DS/EN 61851-1
Standarden blev implementeret som europæisk standard i 2019, men den blev allerede publiceret i internationalt regi i 2017. Det betyder, at den er fem år gammel, og med en konstant udvikling inden for el-køretøjer er det tid til at forny standarden.
- Derfor er der påbegyndt en revision af standarden, og hvis du har viden og interesse inden for området, har du mulighed for at være med til at udvikle indholdet i standarden og dermed få indflydelse på fremtidens krav til ladestandere, fortæller Søren Storm.
Du kan læse mere her om udvalget S-454, der er med til at revidere standarden, og se, hvilke virksomheder der deltager i arbejdet.
Nye emner til den kommende standard
Et af de nye emner, der er foreslået til den nye version af standarden, er bi-direktionel energitransmission, som sammen med kommunikationssystemerne iht. standardserien ISO 15118 kan give mulighed for at tilbyde services som energilager for lokale, netbaserede bæredygtige energiforsyninger (vindmøller og solceller).
For at understøtte denne bi-direktionelle transmission af strøm skal kommunikationsgrænsefladen, der er elektrisk forbundet imellem ladestander og køretøj, også opdateres.
Et andet nyt emne, der vil blive behandlet, er adapterløsninger. Når man skal oplade sin el-bil, kan adaptere imellem de forskellige ladestik, give større fleksibilitet. Men adaptere udgør potentielt en risiko for, at beskyttelsesfunktioner og kommunikation mv. ikke bliver overført imellem lade-infrastruktur og køretøj, hvilket der skal findes en løsning på.
Derudover ønskes display-visningen på fx ladestandere at blive standardiseret, således at det bliver lettere for brugerne at betjene ladestanderne, uanset hvilken stander de benytter.
Den nye udgave af standarden, DS/EN 61851-1, forventes at blive udgivet i løbet af 2025.
Få yderligere information
Meget mere standardisering omkring ladestandere er i gang bl.a. et forslag om ”charging performance” samt et forslag om en systemkomité, der har til formål at skabe bedre standardisering tvær-sektorielt med fokus på hele forsyningskæden.
Få mere information her om det arbejde, der er i gang, og om udvalget S-454, der arbejder med standardisering inden for genopladelige batterier, el-forsyningssystemer til køretøjer og vejkøretøjer, eller kontakt Søren Storm, seniorkonsulent i Dansk Standard, på sst@ds.dk.
Strategi & ledelse

Ledelsesstandarder er et rigtig godt udgangspunkt for al compliance
Mange har allerede et system, der kan hjælpe dem med at blive klar til de nye rapporteringskrav. De ved det bare ikke altid selv.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Standarder bidrager til den grønne omstilling, viser analyse fra Teknologisk Institut
Analysen har undersøgt virksomheders køb af grønne, internationale standarder samt deres effekt. Det står klart, at standarderne i høj grad har hjulpet virksomhederne i den grønne omstilling og styrket deres konkurrenceevne.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Sådan kan din virksomhed spare ressourcer og bidrage til den grønne omstilling
Der er mange fordele at hente ved at reducere virksomhedens ressourceforbrug, men det kan være svært at komme i gang. I denne artikel får du nogle konkrete bud.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Grønne standarder gavner både miljø og forretning
Efterspørgsel på bæredygtighed og dokumentation heraf var hvad virksomheden Ellab pludselig oplevede fra deres kunder. Derfor valgte Ellab at implementere et energi- og miljøledelsessystem, hvilket siden har vist sig at være fordelagtigt.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Energiledelse kan hjælpe kommuner med at reducere ressourceforbruget og tackle energikrisen
Samfundet står over for to store udfordringer – energikrisen og CO2-udledningen. Derfor er det en god idé for kommuner at anvende standarden for energiledelse til at arbejde struktureret og målrettet med at reducere energiforbruget.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny guide til en mere bæredygtig produktion
Det er god forretning at arbejde med bæredygtighed i virksomheden og produktionen, men hvordan gør man det i praksis? Dansk Standard har netop udgivet en guide, der giver inspiration til, hvordan standarder kan vise vej til en mere bæredygtig produktion.
Indhold fra partner