Nyt bordbænkesæt i tekstilaffald

Da Carsten Thor i 2021 modtog en invitation fra Tekstilsymbiose Herning til at kigge ind i hvordan man kan bringe nyt liv til tekstilaffald, var han hurtig til at takke ja. Læs mere om hans bevæggrunde og den rejse det satte gang i her, og mød Minnie - resultatet af 1 års produktudvikling.

”Bolværkstræ er en fantastisk ressource. Det er smukt, og det har sjæl. Men det essentielle for mig er ikke at vi arbejder med bolværkstræ, men med genbrug af ressourcer.”

Derfor blev det også et ja-tak fra Carsten Thor, da han i 2021 fik en invitation fra Tekstilsymbiose Herning til at kigge ind i, hvordan man kan bringe nyt liv til tekstilaffald.

Carsten så straks muligheder i det nye materiale. Et materiale som ikke bare byder på et helt andet udtryk og andre designmuligheder end bolværkstræ gør, men som stadig giver mulighed for at skabe unikke, bæredygtige produkter.

Bl.a. har Carsten siden han etablerede Thors Design haft et ønske om at udvikle et børnemøbel. Og mens det stærke bolværkstræ begrænser sig til meget massive møbler, åbner det nye materiale pludselig døren for nogle lettere møbeldesigns, og dermed muligheden for nogle elegante, flytbare børnemøbler.

Først – minor detail – skulle materialet selvfølgelig udvikles!

”Bolværkstræ er en fantastisk ressource. Det er smukt og det har sjæl. Men det essentielle for mig er ikke at vi arbejder med bolværkstræ, men med genbrug af ressourcer”.

Og ambitionerne var store! Både produktets funktion, formfuldhed og feel skulle være helt i top. Og så skulle materialet være så bæredygtigt som muligt. Alt i alt en masse dejlige udfordringer som satte skub i udviklingsprocessen her i butikken.

I løbet af det forgangne år har vi derfor prøvet meget af og gået mange veje. Nogle af de veje endte blindt, og nogle var endnu ikke trådt til.

Vi har bl.a. haft et ønske om at udvikle holdbare udendørsmøbler, som stadig føles som tekstil. Og vi har haft et ønske om at bindemidlet som skulle holde tekstilaffaldet sammen skulle bestå af vandglas (smeltet sand), og dermed være så naturligt og rent som muligt.

Det har vi stadig. Men vi er også blevet erfaringerne rigere, og har besluttet os for at lande på månen før vi hopper videre ud til stjernerne, da der stadig er et stykke vej med afprøvning og udvikling af materialekoncepter før ovenstående krav kan opfyldes.

Og faktisk synes vi også, at månen er et smukt sted at lande!

Derfor er det med stor stolthed og glæde, at vi d. 15. marts 2023 lancerer Minnie, vores første børnemøbel skabt ud af tekstilaffald.

Minnie er en miniatureudgave af vores klassiske Omega bordbænkesæt, med en bordplade og bænk i presset tekstilaffald, bundet sammen af plastikbinder. For at skabe en holdbar konstruktion og en smuk finish, er stellet lavet med en klemløsning omkring tekstilpladen. Bordpladen er 20 mm tyk og belagt med laminat, for at sikre en hårdfør overflade som er nem at rengøre. Minnie passer til 4-6 børnehavebørn og er til indendørs brug. Den er stærk og stabil, kan ikke vælte og tåler vægten fra voksne.

Minnie er et unikum som vil variere i farven alt efter det pågældende tekstilaffald. Prototypen her er lavet ud af udtjente tæpper fra Dansk Wilton, og tekstilpladerne er pressede af CONVERT.

Vi håber, I vil tage godt imod Minnie!

22.06.2023Thors-Design ApS

Sponseret

Samarbejde med Møltrup Optagelseshjem

12.05.2023Thors-Design ApS

Sponseret

Portræt af Carsten Thor; CEO og stifter af Thors Design

07.03.2023Thors-Design ApS

Sponseret

Nyt bordbænkesæt i tekstilaffald