Nyt grønt indkøbsmål for tekstiler

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI) har netop vedtaget nyt indkøbsmål for tekstiler. Målet har fokus på at gøre miljøbelastningen mindre i hele produktets livscyklus fra udvinding af råvarer til genanvendelse eller bortskaffelse.

Det nye indkøbsmål gælder for linned og håndklæder og arbejdstøj i bred forstand..

Det koster mange ressourcer at producere tekstiler, og med det nye indkøbsmål er POGI med til at skabe en bevægelse hen imod et klogere forbrug af tekstiler. Det indebærer blandt andet, at tekstilernes levetid forlænges, så mængden af nyproducerede tekstiler bliver mindre.

Det nye indkøbsmål gælder for linned og håndklæder, arbejdstøj for både sundheds-, køkken-, kantine- og rengøringspersonale og ansatte i Park og vej samt for måtter.

Det centrale krav er, at miljømærker skal bruges som minimumskrav, tildelingskriterium eller konkurrenceparameter, hvis der er produkter på markedet, som lever op kriterierne for enten de officielle mærker Svanemærket og EU-Blomsten eller alternativt det private mærke OEKO-TEX. Desuden har indkøbsmålet krav til fibre og antal fibertyper i nyproducerede tekstiler. Indkøbsmålet indeholder også en række anbefalinger til at sikre længere levetid for tekstiler, emner til markedsdialog samt løbende dialog med ens leverandører om at fremme genbrug og minimere spild.

Udbudskonsulent Natascha Mehlin Lund Hansen fra Frederiksberg Kommune har været med i den arbejdsgruppe, som har udviklet indkøbsmålet for tekstiler. Hun er meget tilfreds med, at indkøbsmålet både giver konkrete anvisninger til, hvordan man kan bruge kravene som minimumskrav, giver eksempler på udbudstekst, men også at indkøbsmålet giver anbefalinger til tildelingskriterier, som kan anvendes i udbuddet.

- Som udbudskonsulent givet det en yderligere kvalificering af mulighederne for at indarbejde det grønne i udbuddet, at der i indkøbsmålet også er anbefalinger og eksempler på udbudstekst og tildelingskriterier. Derfor synes jeg, at det nye indkøbsmål for tekstiler er et paradigmeskifte for POGI’s indkøbsmål, som førhen kun har fokuseret på krav. Noget vi bør gøre endnu mere i udvikling og revidering af indkøbsmål fremover, siger Natascha Mehlin Lund Hansen.

Se alle POGI’s indkøbsmål her

06.06.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Ny EU-lovgivning skal beskytte skove og biodiversitet under pres: Er din virksomhed forberedt?

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Key insights: The OECD – OCDE Forum on due diligence in the garment and footwear industry

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

CSRD sikrer handling og troværdighed

15.04.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Det bliver lovpligtigt for EU’s største virksomheder, at udvise due diligence

15.02.2024Etisk Handel Danmark

Sponseret

Nomineret til Verdens Bedste Indkøber i 2023

16.11.2023Etisk Handel Danmark

Sponseret

Region Midtjylland kåret som ’Verdens Bedste Indkøber 2023’