Nyt projekt skal styrke det psykiske arbejdsmiljø i virksomheder

Velliv Foreningen har bevilliget godt 3,8 millioner kr. til Cabi, som skal gennemføre projektet Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder. Målet med projektet er, at små og mellemstore virksomheder får viden og redskaber til at styrke det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes mentale sundhed.

11.04.2019

Sponseret

CABI

Ifølge seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen oplever hver fjerde dansker, at de har et højt stressniveau, og stress udgør et stigende problem for folkesundheden, fremgår det af rapporten.

Den viser også, at flere danskere har dårligt mentalt helbred. Det kommer fx til udtryk gennem udbrændthed, angst eller depression.

Det kan også mærkes på landets arbejdspladser, og nu skal et nyt projekt med titlen Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder give landets små og mellemstore virksomheder den rette viden og de rigtige værktøjer til at sætte fokus på trivslen på arbejdspladserne og medarbejdernes mentale sundhed.

Direktør: Behov for styrket indsats

Velliv Foreningen har bevilliget 3,8 millioner kr. til projektet, som skal gennemføres af Cabi, der selv målretter en del af sine egne midler mod indsatsen.

”Vi er meget glade for, at Velliv Foreningen har givet os muligheden for at sætte det her i gang. Projektet ligger fuldstændig i tråd med Cabis mission om at fremme et arbejdsmarked med plads til flere, og en af vejene til det er gennem et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er allerede mange virksomheder, som arbejder med det psykiske arbejdsmiljø, men vi ved også, at der er et behov for at styrke indsatsen i de små og mellemstore virksomheder,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi.

Konkret er målet med Tag hånd om trivslen at nå ud til 2.600 små og mellemstore virksomheder og give dem praksisnær viden om, hvad der giver et godt psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Og derudover får lederne redskaber til at omsætte den nye viden til handling.

Tag problemerne i opløbet

Mange virksomheder vil fx gerne blive bedre til at spotte symptomer på stress tidligt, så udfordringer kan tages i opløbet. I den situation skal virksomheden have redskaber til dialog om stress mellem ledere og medarbejdere.

”I sådan en dialog er det vigtigt at få talt om, hvad vi hver især opfatter som stress? Hvad er det, der presser os i hverdagen? Hvilke vilkår i hverdagen kan vi ændre på? Det er sådan noget, der skal tages fat i, og som er med til at forebygge mistrivsel, inden sygemeldingen kommer. Og det er ikke mindst ledelsens ansvar,” siger Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi og projektleder for Tag hånd om trivslen.

Hotline for virksomheder

I projektet skal Cabi med en telefonisk hotline vejlede 1.000 små- og mellemstore virksomheder om deres konkrete udfordringer med det psykisk arbejdsmiljø. Cabi opretter derudover et rejsehold, som skal besøge 100 små og mellemstore virksomheder og give dem yderligere rådgivning.

Samtidig stiller Cabi redskaber til rådighed for alle virksomheder, der vil forebygge eller håndtere stress og sygefravær, via Cabis hjemmeside. For at nå ud til de mange virksomheder samarbejder Cabi bl.a. med revisorer og erhvervsråd rundt om i landet. Foruden dette, skal der gennemføres mindst 70 netværksarrangementer om mental sundhed, og der skal etableres 12 erfagrupper, hvor virksomheder kan udveksle erfaringer.

Birgitte Poulsen fortæller, at der er lavet flere aftaler om oplæg i flere virksomheder, og at der generelt er stor interesse for det, som projektet tilbyder.

"Vores rejsehold har allerede gennemført seks virksomhedsbesøg, og vi har to åbne arrangementer i april og maj, hvor vi sætter fokus på, hvordan man kan skabe god trivsel i organisationen, så vi har fået en rigtig god start," siger hun.

Tag hånd om trivslen bygger på Cabis mangeårige erfaring med at rådgive og støtte virksomheder i at sætte fokus på arbejdsmiljøet og medarbejdernes mentale sundhed. Med en helt individuel tilgang til hver enkelt virksomhed forventer Cabi at nå bedre ud til virksomhederne og skabe større forandringer, end det er muligt at gøre gennem traditionelle kampagner.

Mere information

Læs mere om Tag hånd om trivslen på Cabis hjemmeside

22.09.2023CABI

Sponseret

ESG-dokumentation: Hvad pokker gør jeg lige?

13.09.2023CABI

Sponseret

Her er vinderne af CSR People Prize 2023

05.07.2023CABI

Sponseret

Nominerede til CSR People Prize 2023: Seks frontløber virksomheder, der gør en forskel for arbejdsmarkedets mest udsatte

16.06.2023CABI

Sponseret

8 sociale nøgletal, der styrker din ESG-score i dag

16.06.2023CABI

Sponseret

Scor højt på socialt ansvar – og få en konkurrencefordel

Virksomheder kan allerede nu score højt på S’et i ESG

12.06.2023CABI

Sponseret