13.02.2021  |  Klima, miljø og energi

Nyt værktøj til SMV'er: Få hul på din grønne omstilling

Indhold fra partner Hvad er dette?

Det nye projekt Klimaklar SMV giver 50 mindre virksomheder et gratis forløb, så de får hul på den grønne omstilling. Dansk Sintermetal og AM Tooling er med fra start.

Alle taler om det. Mange vil gøre noget ved det. Men hvordan kommer man i gang?

Emnet er grøn omstilling og CO2-belastning. Og dem, der stiller spørgsmålet er landets underskov at mindre og mellemstore virksomheder, som af kunder, samfund og medarbejdere i stigende grad bliver stillet en udfordring, der skal omsættes i handling.

"Vi kan se, at det er den vej udviklingen går – og så skal vi være med. Men det kan være svært at komme helt konkret i gang, så derfor er der først fremmest brug for at få nogle fakta på bordet."

Sådan siger direktør Hans Olling fra Dansk Sintermetal, der er specialister i at presse metalpulver til en lang række forskellige produkter til alt fra biler til støvsugere og kontormaskiner.

Værktøjsfabrikanten AM Tooling ved Odense er i en tilsvarende situation. Affaldssortering har været det første skridt i at blive mere klimavenlig, og nu skal virksomheden tage det næste.

"Det har været et stort spørgsmålstegn for os, hvordan vi kommer videre herfra. Vi får naturligvis en masse viden fra medierne, men det har været svært at omsætte det til handling i virksomheden", fortæller produktionsdirektør Carsten Laursen.

Nyt projekt baner vejen

Nu er der hjælp på vej. Med ”Projekt Klimaklar SMV” inviterer Dansk Industri 50 virksomheder til at være med i et forløb med gratis rådgivning i 2021, der skal gøre dem i stand til at omsætte grønne ideer til en helt konkret plan, der nedbringer virksomhedens CO2-belastning. 

DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen ser et stort potentiale i projektet. Det kan hjælpe mange mindre virksomheder med en af deres største udfordringer, hvis de ikke skal risikere at miste konkurrencekraft.

"Jeg hører fra mange af vores virksomheder, at de stadig oftere møder kravet fra deres kunder om, at de skal levere bæredygtig produkter. Og her får vores små virksomheder brug for en hjælpende hånd. Den rækker vi dem nu med projektet, også fordi det er en fælles opgave, hvis vi skal nå det ambitiøse mål om et bedre klima og en CO2-reduktion på 70 procent i 2030", siger DI-direktøren.

Læs også: Siemens Gamesa – Vores underleverandører skal med på grøn bølge

Det er rettidig omhu for os at gå i gang nu, før det bliver et krav fra både offentlige og private kunder.

Hans Olling, adm. direktør, Dansk Sintermetal

I gang med kortlægning
Dansk Sintermetal og AM Tooling er i gang med dataindsamlingen,som er første fase i projektet. Virksomhedernes forbrug af blandt andet el, vand, råvare og kørsel bliver med rådgiveres hjælp nu samlet ind og kortlagt. Samlet koges oplysningerne ind til et CO2-regnskab, baseret på den internationale standard Science Based Targets, der med afsæt i Paris-aftalen fastlægger en konkret plan til at halvere virksomhedens CO2-udledning inden 2030 og helt fjerne den i 2050.

"Det er rettidig omhu for os at gå i gang nu, før det bliver et krav fra både offentlige og private kunder. Vi forventer kravene kommer, og så kan vi risikerer at blive valgt fra som leverandør, hvis vi ikke er klar", siger Hans Olling.

Kunder kræver grønnere produkt
AM Tooling er også i gang med at kortlægge virksomhedens klimaaftryk.

"Jeg tror, at det bliver et krav fra kunderne om ganske kort tid, at vi kan redegøre for, hvordan vi arbejde med at mindske vores klimabelastning. Kunderne vil i dag gerne have et grønnere produkt, og det er kun et spørgsmål om tid, før de også ønsker et svar på, hvad selve produktionen koster i CO2-regnskabet", siger produktionsdirektør Carsten Laursen.

Evnen til at svare på CO2-spørgsmålet bliver vigtigt for konkurrenceevnen.

"Vi leverer mange værktøjer til eksempelvis bilindustrien, og så nytter det ikke noget, hvis vi i produktionen udleder fire gange så meget CO2 som vores konkurrenter. Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang", siger Carsten Laursen.

Hos Dansk Sintermetal ser direktør Hans Olling den største udfordring i processen at få medarbejderne overbevist om behovet. Hos AM Tooling er den største udfordring at få hul på kortlægningen af klimabelastningen.

Læs også: Bliv del af startup-miljø for CO2-jægere

Mere fra Dansk Industri

Dansk Industri

www.di.dk

  • di@di.dk
  • 3377 3377
  • H. C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI arbejder for at sikre de bedst mulige rammer for virksomhedernes CSR-arbejde på såvel dansk, europæisk og globalt plan.DI's indsats spænder bredt, da CSR-arbejdet ofte baseres på globale principper såsom FN’s konventioner og OECD retningslinjer og udmønter sig i såvel EU som national lovgivning.CSR adresserer globale udfordringer, hvorfor de fleste virksomheder refererer til globale princip…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere