Olieproducenter i Europa vil have klare rammer for prisen på udledninger
Fem europæiske olie- og gasproducenter har kastet sig ind i klimadebatten. Det møder kritik fra kulindustrien og deres amerikanske kollegaer.
Lederne af fem af Europas største olie- og gasproducenter har i fællesskab udsendt en erklæring, hvor de beder regeringerne om at blive enige om en model for carbon pricing (prisen på udledningen af drivhusgasser) ved COP21 mødet i Paris i slutningen af 2015.
Et sådant aktivt indspark i klimadebatten er et hidtil uset fænomen fra olie- og gasvirksomhedernes side. De forklarer deres udspil med, at de har brug for klare, stabile, langsigtede rammebetingelser og følger den seneste tids kommentarer fra nogle af virksomhedernes administrerende direktører om, at producenterne bør være en del af debatten om aftalen om at begrænse udledningen af drivhusgasser.
Læs også: Grøn energi overgår brunkul i Tyskland
I en artikel i Bloomberg Business antydes det dog, at der kan være andre bevæggrunde. For det første har der de seneste måneder kørt kampagner som opfordrede institutionelle investorer til at skille sig af med deres investeringer i fossile brændstoffer. For det andet er olie- og gasproducenterne presset af det stigende momentum i den europæiske debat om og investeringer i vedvarende energikilder, en debat hvor disse virksomheder stort set ikke har en rolle at spille.
Kritik fra kulindustien
Initiativet fra de fem virksomheder bag brevet, BP Plc, Eni SpA, Royal Dutch Shell Plc, Total SA and BG Group Plc, er ikke blevet lige vel modtaget i alle kredse. Kulindustrien har f.eks. reageret med en udtalelse om, at mange af verdens lande ikke har andre muligheder end at satse på kul i de kommende årtier.
Læs også: Forbruget af kul steg i 2013
Amerikanske olieselskaber som Exxon Mobil Corp. and Chevron Corp. har valgt ikke at deltage i initiativet med udtalelser om, at de ikke har tænkt sig at fake it i forhold til klimaforandringer som Exxon Mobils direktør har udtrykt det. Det forklares af Bloomberg Business med europæiske regeringer, virksomheder og forbrugeres langt stærkere holdninger og handlinger på klimaområdet, end det er tilfældet i USA.