Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar

Det er ikke længere nødvendigt at diskutere, hvorvidt bæredygtighed og ESG bliver afgørende for din virksomheds succes eller ej.

Men hvordan sikrer du, at du opnår den succes? Det har vi glemt at snakke om midt i dialogen om taksonomier, due diligence og dobbelt væsentligheds-analyser. Jeg vil derfor gerne slå et slag for, at lederne påtager sig ansvaret for en effektiv ESG og bæredygtighedstransformation.

De nødvendige kompetencer er afgørende
ESG er komplekst. Det er udfordrende. Og det er for mange ukendt. Men det er ikke raketvidenskab at modne en virksomhed til også at tænke bæredygtighed og ESG. Det er en transformation, der skal drives – sammenlignelig med andre tidligere projekter i virksomheden.

ESG-transformationen kræver specifikke og forskelligartede kompetencer. Du bør derfor som ejer, bestyrelse, direktion eller leder stille dig selv spørgsmålet: Har vi de nødvendige processer og kompetencer til at kunne drive den transformation?

Er din QHRS Manager den bedste projektleder? Er din nye ESG Business Controller din go to, når I skal lave partnerskaber? Går din Sustainability Officer død i at lave rød/gul/grøn rapporteringsopfølgning til jeres kvartalsvise ledermøde? Kan din kerneansvarlige løfte opgaven?

Sådan skaber du succes med ESG
I Dansk Industri ser vi virksomheder, der er godt i gang med ESG og bæredygtighedstransformationen, men hvor effekten flader ud, fordi det stadig er CSR-organisationen (en-mands-hæren), der skal løse de meget forskelligartede opgaver.

Vi møder også virksomheder, der giver rapporteringsansvaret til økonomimedarbejderen med erfaring inden for ledelseskontrol. Desværre er det typisk ikke den person, der har lyst til at stå på talerstolen, når resten af virksomheden skal onboardes.

I stedet bør du derfor som leder tage ansvaret for ESG- og bæredygtighedstransformationen. Du skal sikre dig, at ESG-arbejdet bliver forankret rigtigt i virksomheden, og de rigtige roller og ressourcer er til stede. Det kan du gøre på mange måder. Men titler og organisation er ikke lig effekt. Næsten lige gyldig organiseringen, vil I få effekt af de(n) rette person(er) med motivation og kompetencer, med adgang til de rette fora (beslutningsmandat). Du kan også sikre, at de har mandat til at ESG-diskussionerne bliver integreret i de eksisterende processer, f.eks. strategi, performance og data. Hvis du gør det, så er det min erfaring, at du kommer godt fremad som en stærk og bæredygtig virksomhed.

DI hjælper medlemmerne i gang med ESG
I Dansk Industri hjælper vi allerede vores medlemmer med at tage dialogen omkring ESG, og dialog omkring at lave et effektivt ESG-set-up. Det gør vi bl.a. på DI’s bestyrelsesuddannelse og kurset Tag ledelse på ESG og bæredygtighed.

Tag ledelse på ESG og bæredygtighed
Tag ledelse på ESG og bæredygtighed er et nyt kursus målrettet virksomheder, der endnu ikke har fået overblik over deres ESG-aktiviteter. Her guider vi virksomhedsejere og beslutningstagere til at skabe deres eget ESG-udgangspunkt for til slut at stå med deres egen plan og fortælling om virksomhedens ESG og bæredygtighedsaktiviteter. Formålet er, at ledelsen sætter sig selv foran og dermed gør ESG til et aktiv i virksomheden. På dette kursus bruger vi også en del tid på, hvordan virksomheden ”sætter det rigtigt op”, da ejerskab og roller er afgørende.

DI’s bestyrelsesuddannelse
På DI’s bestyrelsesuddannelse videreuddannelser vi bestyrelsesmedlemmer og løfter dermed G’et på tværs af danske bestyrelser. Uddannelsen varer 3 måneder. Ét modul i uddannelsen er specifikt målrettet ESG - med udgangspunkt i en stor dansk koncern med globale værdikæder. Her får deltagerne i den grad løftet blikket fra den enkelte virksomhed mod, at ESG-ledelse ikke kun er en etisk forpligtelse, men også en vej til at skabe værdi og til at opnå globale og konkurrencemæssige fordele. De finder også ud af, at det kræver organisatorisk investering at drive en effektiv ESG-transformation. 

Ved at integrere ESG-faktorer i både bestyrelse- og ledelsespraksis fremtidssikres virksomhederne, og de kan imødekomme de forventninger, der stilles af interessenterne.

Du finder mere information om udvalgte DI ESG aktiviteter målrettet virksomhedsudvikling her:

Et godt råd til dig som leder
Hvad skal du så gøre? Du kan starte med at sætte et dedikeret og kompetent team til at løfte de forskelligartede opgaver, som en ESG-transformation kræver. Den største hjælp, du kan gøre som leder er derfor at stille din go-to person spørgsmålet: Har vi de nødvendige processer og kompetencer til at kunne drive den transformation?

I kan jo passende tage et møde efter sommerferien for at vende, hvad og hvem der skal til for at drive transformationen i mål med effekt.

Om Gitte Knoth Sørensen
Gitte er Chefkonsulent i DI, med stor erfaring i at lede tværfaglige Strategiske Transformationer. Gitte driver Gitte mange Bæredygtighed/ESG dialoger, Netværk, Kurser og Videnfora for DI medlemmer og partnere.
Danske Virksomheder vinder på Bæredygtighed, hvis vi bliver gode til at lære af hinanden, i Communityet omkring CSR/Bæredygtighed/ESG. Så ræk gerne ud for sparring og idé-udveksling.
Gitte Knoth Sørensen / +45 2894 5259 / giks@di.dk

Denne artikel er del af et tema:

ESG uddannelse - kompetenceudvikling til tiden

Efterspørgslen på ESG-kompetencer er enorm i takt med at alle prøver at få deres kompetence-beredskab inden for arbejdet med bæredygtighed og ESG på plads i takt med at lovgivnings- og investorkrav stiger. Temaet viser en palette af uddannelsesmuligheder - med hovedfokus på hvordan man kan udvikle eksisterende medarbejdere.

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar