20.06.2019 | Klima, miljø og energi
På lørdag afholdes Løb Mellem Husene, hvor alle kan opleve det mangfoldige liv i almene boligområder
Indhold fra partner Hvad er dette?
På lørdag afvikles Løb Mellem Husene. Det atypiske løb går gennem nogle af byens almene boligområder – og alle deltagere får en bæredygtig gymnastikpose, der er syet hos den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden af kasserede Berendsen-tekstiler
Almene boliger er også til glæde og gavn – og de udgør en femtedel af boligmassen i Danmark
Legende unger i opgangen, sommerfest med kulørte lamper i gården, nabofællesskab og plads til alle… det er noget af dét, der præger hverdagen for mange af de danskere, der lever i landets almene boligområder. Det oprindelige formål med de almene lejeboliger var at sikre økonomiske boliger til mennesker med knappe ressourcer, og almene boliger udgør i dag en femtedel af boligmassen i Danmark. Men på trods af alle de gode intentioner er det ord som "ghetto" og "parallelsamfund", der præger mediedebatten. Løb Mellem Husene og den efterfølgende "folkefest" skal vise omverdenen, at de omstridte boligområder har mere at byde på – og løbet arrangeres bl.a. af KAB, der bygger, udlejer og administrerer almene og kommunale boliger og har 60.000 lejemål i hovedstadsregionen.
”Almene boliger sikrer, at vi bliver ved med at have en by, som den almindelige dansker også har råd til at bo i. Vores trivselsundersøgelser viser, at mange af beboerne har det fint med at bo, hvor de gør – men flere er kede af, at deres boligområde er stigmatiseret. Ved Løb Mellem Husene kan alle opleve det mangfoldige liv og de engagerede beboere, der er den frivillige drivkraft bag vores byhaveforeninger, lektiecaféer og hyggelige fællesaktiviteter. Og det er fantastisk, at Berendsen og I Tråd Med Verden bakker op om projektet med upcyclede gymnastikposer, der er med til at undgå både tekstilspild og menneskeligt ressourcespild", siger Stephane Parize, boligsocial konsulent hos KAB.
Socialt ansvarlige og miljørigtige gymnastikposer til løberne
Den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden (ITMV) er partner med boligforeningen 3B, som er en del af KAB. Hos ITMV's syværksteder i Høje Gladsaxe og Urbanplanen er udsatte kvinder i praktik- og afklaringsforløb, der hjælper dem ind på arbejdsmarkedet – og ITMV skal sy løbernes gymnastikposer, som KAB også vil bruge til at fragte deltagernes ejendele fra start- til målstregen.
”Vores syværksteder ligger i 3B's boligområder med almene boliger – og de opgaver, vi løser hos ITMV, skaber liv og beskæftigelse dér. Vi arbejder med mange genbrugsmaterialer, og gymnastikposerne til Løb Mellem Husene giver tekstilerne et 2. og forhåbentlig også 3. liv – for de skal bl.a. sys af kasserede duge og renrumstøj fra Berendsen, og de kan også bruges af deltagerne efter løbet. Hver løber får en helt unik taske, og på nogle af dem er f.eks. lommer og lynlåse fra det originale Berendsen-tøj bevaret", siger Martha Nina Ozmec, daglig leder hos ITMV.
Berendsens CSR-partnerskaber gør en langsigtet forskel
Berendsen har doneret 197 kasserede renrumsdragter og 50 duge til gymnastikposerne. Men den store tekstildonation er kun en lille del af det daglige CSR-partnerskab, som Berendsen allerede har med ITMV, der indtil nu har syet over 1.700 vaskeposer, tasker, hynder, iPad-covers mv. ud af virksomhedens kasserede arbejdstøj.
”Hos Berendsen har vi fokus på FN's verdensmål nr. 17, Partnerskab for handling – fordi vi oprigtigt tror på, at vi kan gøre den største forskel for miljøet og mennesker i fællesskab med andre. Vores partnerskab med ITMV er på én gang med til at skabe meningsfulde jobs for udsatte kvinder og spare naturen for tekstilaffald og nyproduktion af bomuld. Og Løb Mellem Husene er også et eksempel på, at mange parter sammen kan føre et stort event ud i livet, der minder os alle om værdien af at være et rummeligt land med plads til alle mennesker og almene boligområder", siger Henrik Luxhøj, administrerende direktør hos Berendsen Danmark.
Du kan læse mere om Berendsens samarbejde med I Tråd Med Verden i artiklen her
Løb Mellem Husene er arrangeret i et samarbejde mellem:
- KAB
- Boligforeningen 3B
- Boligselskabet AKB, København
- Områdefornyelsen Folehavekvarteret
- SSP København
- SURF Valby
- Fællesskaberne Sjælør/Sydhavnen
- Idrætsprojektet
- I Tråd Med Verden
- DGI Storkøbenhavn – Outdoor
- DIN TRÆNING
- Folehaven Tryghedspartnerskab
- Adidas
Klima, miljø og energi

Sammen gør Rygaards Skole og Elis en bæredygtig forskel
Elis (tidl. Berendsen) og Rygaards Skole vil gøre en forskel for mennesker og naturen. I år er det 10 år siden, de startede deres samarbejde, som skaber miljøvenlige og sunde rammer for skolens elever og mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.
Indhold fra partner
Kommunikation

CSR-rapport: Årsrapport: Se Elis’ 2021-resultater for miljø, mennesker og økonomi
Nu har Elis Danmark (tidl. Berendsen) offentliggjort årsrapporten for 2021. Den viser, at mere end 92 % af Elis’ omsætning sidste år var bundet op på cirkularitet, og at Elis fik taget store skridt på virksomhedens bæredygtige rejse.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis Danmark har kortlagt virksomhedens samlede CO2-udledning
Elis’ (tidl. Berendsen) vil have et fuldt overblik over, hvordan de bedst kan gøre en forskel for klimaet. Derfor har virksomheden nu fået kortlagt den samlede CO2-udledning for hele deres værdikæde.
Indhold fra partner
Medarbejder

Elis baner vej for, at virksomhedens lederteams samler sig om afdelingens fælles mål
I Roskilde-afdelingen har hver af Elis’ (tidl. Berendsen) ledere hængt et kort op, som beskriver deres teamrolle, styrker og ageren på en god og dårlig dag. Det minder alle ledere om at respektere hinandens forskelligheder og samles om fælles mål.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny analyse: Stor CO2-besparelse ved svanemærket tekstilservice
Alle Elis’ (tidl. Berendsen) vaskerier er svanemærkede – og en ny analyse fra Nordisk Miljømærkning dokumenterer, at man kan spare mindst 27 % CO2 ved at vælge svanemærket tekstilservice til vask af arbejdstøj.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis er på en bæredygtig rejse mod en fremtid med cirkulære tekstiler og ressourceforbrug
Danmarks førende tekstilservicevirksomhed Elis’ (tidl. Berendsen) tager et stort ansvar for at drive en cirkulær forretning – så både Elis og landets virksomheder kan nedbringe forbruget af tekstiler og naturressourcer.
Indhold fra partner