P+-investering skal understøtte den grønne omstilling i Brasilien.

Pensionskassen P+ er medinvestor i det brasilianske energiselskab Origo Energia, der leverer vedvarende energi til mere end 50.000 forbrugere.

Via Danish SDG Investment Fund er pesionskassen P+ medinvestor i en investering på 85 millioner amerikanske dollar i det brasilianske energiselskab Origo Energia. Investeringen er fondens største enkeltinvestering og er kommet i stand som et samarbejde mellem Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) og fund manageren Augment Infrastructure.

Origo Energia leverer strøm til mere end 50.000 forbrugere og mindre virksomheder via en række mindre solcelleanlæg, der typisk ligger udenfor de store byområder. På den måde bidrager selskabet til at udvide adgangen til vedvarende energi og øger forsyningssikkerheden. 

Investeringen skal bidrage til den fortsatte udvikling af Origo Energia, øge produktionen og salget af vedvarende energi samt understøtte den grønne omstilling i Brasilien.

"Med investeringen kan Origo Energia fremskynde opførslen af nye solcelleparker og udvide sin service til nye områder i landet, hvilket vil bidrage til en demokratisering af adgangen til solenergi. Samtidig er selskabet konkurrencedygtigt i forhold til de fossile energiselskaber, og vi forventer således både, at investeringen vil bidrage positivt til den bæredygtige udvikling i Brasilien og til medlemmernes pensionsopsparinger," siger chef for alternative investeringer i P+, Anders Christian Schelde.
 

26.11.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny P+-investering skal understøtte verdensmålene i udviklingslande

23.05.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Nye risikoprofiler i P+ Bæredygtig

04.04.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ når nye milepæle i arbejdet med samfundsansvar

29.02.2024P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ styrker indsatsen for biodiversitet

13.12.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

Ny investering sætter strøm til den grønne omstilling

30.10.2023P+, Pensionskassen for Akademikere

Sponseret

P+ har sagt farvel til alle store olie- og gasselskaber