Pensioneret organist giver musikken videre

Frivillighed har været en stor del af diakonisse søster Bente Birkmoses liv, siden hun i 1972 blev optaget på sygeplejerskeuddannelsen og i søsterfællesskabet ved Diakonissestiftelsen, hvor ulønnet arbejde i en god sags tjeneste altid har været et omdrejningspunkt.

”Jeg blev pensioneret fra mit job som organist i Emmauskirken på Diakonissestiftelsen for tre år siden. Men jeg har jo fortsat lyst til og behov for at bruge mine faglige kompetencer og menneskelige egenskaber. Så nu er jeg blandt andet frivillig som leder af et kor for psykisk sensitive. Det giver mig stor glæde at kunne give noget videre – for jeg føler selv, at jeg har fået så meget i mit liv,” fortæller søster Bente Birkmose ved kirkens flygel, før hun lader fingrene løbe hjemmevant over de sorte og hvide tangenter.

Musikken kan noget specielt

Det er vigtigt for søster Bente Birkmose, at det frivillige engagement er fyldt med både mening og glæde. Det lever arbejdet med koret til fulde op til. Her er målgruppen personer med en sensitivitet af den ene eller den anden art.

”Musikken kan noget specielt. I koret skaber musikken et rum, som deltagerne kan mødes i uden udfordringer og problemer for en stund. De mødes om det fælles udgangspunkt: korsangen. Det rum vil jeg gerne være med til at skabe – det giver mening for mig. Og det fylder mig med glæde at være sammen med deltagerne og opleve, hvor opmærksomme og nænsomme de er over for hinanden. De har en stor følsomhed i relationen til hinanden. Det giver mig så meget, at deltagerne kommer og tør vise deres sårbarhed over for hinanden og over for mig,” siger søster Bente Birkmose, ” … for sårbare, det mener jeg dybest set, alle vi mennesker er", tilføjer hun eftertænksomt.

Den frivillige korleder understreger vigtigheden af, at koret er et præstationsfrit tilbud. Der er ikke nogen afsluttende koncert eller forestilling. Korprøverne har kun til formål at være et frirum, som skaber glæde og tryghed her og nu.

Et liv med frivillighed

Diakonissen søster Bente Birkmoses engagement i koret er langt fra den tidligere organists eneste erfaring med frivilligt arbejde. Hun spiller også klaver og arrangerer fællessang på Diakonissestiftelsens plejehjem samt hjælper beboere med at komme frem og tilbage til kirken, når der er højmesse. Hun har tidligere været frivillig på Kvindenødherberget i Valdemarsgade på Vesterbro i 24 år og er hvert år med til at arrangere Danmissions sommerlejr for piger.

”Jeg er frivillig, fordi det giver mig glæde at kunne dele mit overskud med andre. Samværet og interaktionen med dem, man er frivillig for – og sammen med – bærer lønnen i den frivillige indsats. Nogle gange kan jeg opleve at få mere med fra en korprøve, end jeg oplever selv at have givet", fortæller søster Bente Birkmose.

Som organist på Diakonissestiftelsen igennem 25 år oplevede hun også frivilligheden på en anden måde – som ansat, der arbejdede sammen med frivillige i kirkens kor.

”Det var en stor fornøjelse at være korleder for de frivillige, som sang i Emmauskoret. Det gav en god følelse at opleve deres engagement og glæde ved at være i kirken og synge ved højmesserne. De kom af lyst og løste en vigtig opgave med stor trofasthed og ordentlighed. Og det er vigtigt, når man påtager sig et frivilligt arbejde. Frivillighed forpligter! Man skal gøre sig umage og være tro mod den opgave, man har taget på sig at løse", afslutter søster Bente Birkmose og lukker låget på det sorte flygel.