Rapport: Menneskerettigheder bør være bindende i forsyningskæder

I disse dage mødes repræsentanter fra 187 lande i Geneve, hvor den internationale arbejdstagerorganisation ILO afholder sin årskongres. I den forbindelse bør de mange delegerede sætte gang i en proces for at udvikle en bindende international konvention, der kan sikre at menneskerettighederne bliver overholdt i globale forsyningskæder.

Læs også: Mange slaver i verden kan øge risiko i værdikæder

Sådan lyder i hvert fald opfordringen fra NGO’en Human Rights Watch (HRW) i en ny rapport ”Human Rights in Supply Chains: A Call for a Binding Global Standard on Due Diligence”, som organisationen netop har udgivet.

Den 21-sider lange rapport bygger på 20 års arbejde med research i børnearbejde, misbrug og andre typer rettighedsbrud, miljøskadelig virksomhed og overtrædelser forbundet med sundhed, sikkerhed og ressourcer i globale supply chains. Og konklusionen er klar.

”Millioner af mennesker verden over bliver udsat for brud på deres menneskerettigheder på baggrund af virksomheders dårlige praksisser og mangelfuld lovgivning. Juridisk bindende regler er den eneste realistiske vej til at sikre at virksomheder ikke udnytter arbejdere eller bidrager til misbrug”, siger associate children’s rights director hos HRW, Juliane Kippenberg.

Rapporten fremhæver en lang række forskellige overtrædelser af de basale menneskerettigheder i globale forsyningskæder. Brud på arbejdstagerrettigheder, fagforeningsbekæmpende tiltag over for fabriksarbejdere, farligt børnearbejde i tobaksplantager og dødsulykker i guldmineindustrien.

Regler skal være bindende for at gøre en forskel
HRW estimerer, at 450 mio. mennesker verden over er ansat i globale forsyningskæder. Stribevis af verdensomspændende virksomheder er afhængige af stadig mere komplekse supply chains, men deres utilstrækkelige handlen i forhold til menneskerettighederne har givet misbrugsmønstret lov til at sprede sig. Samtidig hermed konstaterer HRW, at diverse regeringer ofte ikke er gode nok til at opfylde deres forpligtelser til at beskytte de ansatte gennem reguleringer.

Derfor bør ILO og deltagerne på kongressen altså skubbe på for en juridisk bindende konvention, med hvilken regeringer kan pålægge virksomheder at beskytte menneskerettighederne i deres forsyningskæder. Og netop det juridiske aspekt er vigtigt, understreger Juliane Kippenberg.

”Frivillige standarder omkring menneskerettigheder og erhvervsliv er ikke nok. Nogle virksomheder indarbejder dem, men andre er ligeglade og ignorerer deres ansvar. ILO’s konference er en unik mulighed for at ændre dette ineffektive laissez-faire-system”, siger hun.

Som grundlag for den nye, juridiske aftale peger HRW på FN’s Guiding Principles on Business and Human Rights, som man mener ”på mange måder sætter en brugbar ramme for ansvarlig forretningsførelse”, og at de er bredt anerkendte af både regeringer, virksomheder og organisationer.

Læs også: Menneskerettigheder: Resultattrang møder ting der tager tid

Problemet ligger i princippernes status som frivillige, der ikke giver mulighed for straf af overtrædelser. En juridisk bindende aftale kunne tage hånd om dette problem.