Regeringens affaldsudspil kan blive 10 gange dyrere
Prisen for øget affaldssortering bliver markant højere, end regeringen har meldt ud. Det viser nye tal fra Dansk Affaldsforening, der på trods af opbakning til ambitionen frygter, at kommunerne mister mulighederne for at holde styr på borgernes omkostninger og miljøeffekterne.
Regeringens ambition om at kommunerne skal udbyde behandling af borgernes affald vækker bekymring i Dansk Affaldsforening. Kommunerne skal have frihed til at drive infrastrukturen - herunder eftersorteringsanlæg - indtil 1. led efter sortering, hvor affaldet er klar til virksomhederne. Her ser vi gerne – ligesom regeringen – at det er danske virksomheder, der overtager affaldet. Foto: Dansk Affaldsforening..
Ca. 55 kr. om året for en husstand. Sådan lød vurderingen fra Miljøminister Lea Wermelin (S), da regeringen som en del af klimaudspillet præsenterede sit forslag om, at 10 typer affald skal sorteres ved husstanden i hele Danmark.
Regningen bliver dog markant større. Det viser nye tal fra Dansk Affaldsforening, som har regnet på forslaget. Meromkostningen for en husstand vurderes typisk at komme op på ca. 500 kr. Altså ca. 10 gange så dyrt, som Miljøministeren har vurderet.
- Vi støtter helhjertet regeringens forslag om øget affaldssortering og er klar til at give den fuld skrald for at skabe en klimaneutral affaldssektor. Men når kommuner og affaldsselskaber med folkevalgte i spidsen skal rulle nye beholdere ud og bede borgerne sortere endnu mere, skal de både kunne sige, at det nytter, og forklare, hvad det koster. Her viser tallene tydeligt, at omkostningerne bliver mange gange højere, end hvad Miljøministeren har meldt ud. Der er brug for en åben og faktabaseret dialog omkring vejen frem, siger Mikkel Brandrup, direktør i Dansk Affaldsforening.
At rulle affaldsbeholdere ud i indkørsler og gårde, grave containere ned og involvere borgerne samt den konstante indsamling af affaldet er en stor, dyr og kompleks opgave. Sådan er det både i de dele af landet, hvor det er langt mellem husene, og i byer med begrænset plads i gårdmiljøer og byrum. Og hvor beholderne samtidig skal kæmpe om pladsen med parkeringspladser, cykelstier og grønne områder.
Kommunerne kan miste styringen med borgernes omkostninger og miljøet
Arbejdet med affaldet slutter dog ikke, efter affaldsbilerne er kørt fra husstandene. Derfor vækker særligt eet initiativ i regeringens klimaudspil stor bekymring: At kommunerne pålægges udbudspligt på behandlingen af det affald, borgerne sorterer til genanvendelse.
Det er uklart, hvad forslaget reelt omfatter, men de store erhvervsorganisationer og flere politikere i Folketinget har allerede tolket udspillet som udbudspligt på de kommunale driftsaktiviteter på affaldsområdet.
- Det handler om ansvaret. Når folkevalgte skal sende regningen til borgerne og stå på mål for miljøet, så skal de også selv kunne løse opgaven. Det er ikke holdbart, hvis kommunerne bindes til opgaver, uden at kunne styre borgernes omkostninger eller holde snor i miljøbehandlingen. Alternativet svarer til, at kommunerne hverken må eje eller drive plejehjem, ansætte SOSU’ere eller køre biler til hjemmebesøg, men samtidig er pålagt at sikre borgerne ældrepleje – og leve op til servicemål om madens kvalitet og antal ugentlige bade. Vi mener, at kommunerne skal have frihed til at drive infrastrukturen indtil 1. led efter sortering, hvor affaldet er klar til virksomhederne. Her ser vi gerne – ligesom regeringen – at det er danske virksomheder, der overtager affaldet, siger Mikkel Brandrup.
Affald koster penge at sende til genanvendelse
Han understreger, at affaldssektoren ikke fungerer som traditionelle markeder, og at det ofte ikke kan betale sig at sikre genanvendelsen. Mister kommunerne muligheden for at drive anlæg og sortere, kan omkostningerne løbe løbsk, ligesom det bliver vanskeligt at sikre sig, at borgernes affald genanvendes bedst muligt.
Udover genbrugspladser kan kommunerne i dag drive anlæg til bl.a. at omlaste, grovsortere emballageaffald eller forbehandle madaffald, før det sendes til biogasanlæg.
Selv efter affaldet er indsamlet og sorteret, koster affaldet borgerne penge, da priserne er negative. Det betyder, at virksomheder, der kan genanvende affaldet, får penge for at modtage det. Ifølge Dansk Affaldsforening er dette en vigtig årsag til, at der er brug for styring med affaldet og gennemsigtighed, da det ofte ”ikke kan betale sig” rent økonomisk at sikre den bedste miljøbehandling.
Danmark er i dag både blandt de lande i EU, der genanvender mest husholdningsaffald, og dem, der laver mest om til energi. Det skyldes, at store dele af EU stadig smider store mængder affald i deponi – det, vi i Danmark i gamle dage kaldte lossepladser.
