Regeringer fremlægger CO2-løfter
UNFCCC har modtaget en liste med løfter om CO2-reduktioner fra 55 lande, der sammenlagt repræsenterer 78 % af verdens samlede udslip af drivhusgasser.
Som opfølgning på decembers klimatopmøde i København, har FNs klimapanel, UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change), modtaget en liste med løfter om nedskæringer og begrænsninger i udslippet af CO2 fra 55 lande over hele verden. De 55 nationer står sammenlagt for 78 % af verdens udslip af drivhusgasser, og listen ses derfor som et vigtigt skridt på vejen mod at nå de reduktioner, der skal til, for at den stigning i verdens temperatur på maksimalt to grader Celcius, der blev forhandlet om i København, er realistisk.
Dette repræsenterer en vigtig styrkelse af FNs klimaforhandlinger, både i forhold til de langsigtede aftaler under Konventionen, og i forhold til Kyoto-protokollen. Engagementet til at konfrontere klimaforandringerne på højeste plan er utvivlsomt. Løfterne er blevet kommunikeret formelt af UNFCCC. Større ambitioner er nødvendige for at håndtere omfanget af udfordringen. Men jeg ser disse løfter som et klart signal om velvilje i forhold til at skubbe forhandlingerne i retning af en succesfuld konklusion, siger Yvo de Boer, Executive Secretary for UNFCCC.
Hele listen over de forskellige landes løfter kan ses her: http://unfccc.int/home/items/5264.php
Næste forhandlingsrunde er planlagt til af løbe af stabelen i Bonn i Tyskland i slutningen af maj. Flere lande har ønsket at vende hurtigere tilbage til forhandlingerne og afholde flere møder end de planlagte sessioner, og UNFCCC vil derfor løbende opdatere listen på sin hjemmeside, unfccc.int.
-AK