Rhinens faldende vandstand skaber bekymring
Under sidste sommers lange tørke kunne der i periode ikke sejle skibe på Rhinen, der ellers er en af Europas vigtigste transportfloder. Det kunne mærkes økonomisk og viser med alt tydelighed, hvor store konsekvenser klimaforandringerne kan få.
Vandstanden i Rhinen, som her ved den tyske by Koblenz, faldt voldsomt sidste sommer. Det fik store konsekvenser for flere shippingvirksomheder og den tyske økonomi..
Da Europa sidste sommer var ramt af en flere måneder lang tørke, kunne man herhjemme især mærke konsekvenser ved det afbrændingsforbud, der blev indført i mange kommuner. Det fik samtidig flere til at få øjnene op for klimaforandringerne store betydning.
Tørken betød dog også, at vandstanden i Rhinen, der er en af Europas vigtigste shipping-floder, sank voldsomt, og det fik mærkbare konsekvenser – både for de lande, som floden løber igennem, og de shippingvirksomheder for hvem Rhinen er en vigtig transportvej.
Læs også: Tre løsninger kan være ramme om miljøvenlig shipping
Det skriver Bloomberg og uddyber, at vandstanden faktisk i en længere periode var så lav, at skibe slet ikke kunne sejle på floden og dermed ikke kunne benyttes til varertransport.
Og sommerens tørke var bare seneste eksempel på, hvordan effekterne ved klimaforandringerne påvirker selv avancerede industrielle økonomier.
“Man kan se, at vandstanden falder hvert eneste år. Det er skræmmende at se klimaet forandre sig”, fortæller Kevin Kilps, der i 15 år har sejlet en bilfærge over Rhinen ved den lille tyske by Kaub, til Bloomberg.
Rhinen er Europas travleste flod. Den får sit vand fra de schweiziske alper, slanger sig derefter 1.300 km gennem Schweiz, Tyskland, og Hollands industriområder, før den tømmes ud i havet ved Rotterdam. Dens geografiske placering gør, at Rhinen tjener som en nøglevej for producenter som Daimler, Robert Bosch GmbH og Bayer AG.
Derfor er det også klart, at den manglende fragt på Rhinen satte en dæmper på den tyske industri og sænkede den økonomiske vækst i tredje og fjerde kvartal.
Kostede BASF 250 mio. euro
Som eksempel kostede restriktionerne på Rhinen BASF omkring 250 millioner euro (ca. 1,9 milliarder kroner), da det pressede kemikalieproducenten til at benytte dyrere transportmuligheder.
Det har efterfølgende fået CEO i BASF, Martin Brudermüller, til at gå i medierne og opfordre til at foretage store investeringer i infrastruktur som sluser og dæmninger, der kan frigive vand og på den måde sikre, at de vigtige vandveje kan forblive åbne.
”Vi har allerede set påvirkninger på landes økonomiske vækst. Problemet hænger sammen med den globale opvarmning, og det kan ske igen”, siger den tyske økonom hos Oxford Economics Oliver Rakau til Bloomberg.
Selvom der nu igen sejler skibe på Rhinen, så plager vandstanden ved Kaub, der i næsten hele anden halvdel af 2018 var den laveste i 12 år, stadig.
Helt frem til slutning af december blev skibe, der typisk transporterer mere end 18.000 tønder diesel, forhindret i at laste med fuld kapacitet, og de svingende vandstande fortsatte ifølge den Rotterdam-baserede mægler Riverlake Barging med at påvirke aktiviteterne ind i januar.
Læs også: Bæredygtig shipping er ikke kun mindre CO2
Selvom Tyskland er kendt for sin omfattende infrastruktur med veje og jernbaner, så er Rhinen en transportvej, der er svær at undvære. Pramme kan nemlig bære mere end fem gang sin egen vægt, hvilket gør dem billige at drive. Shipping fra Rotterdam til Basel koster således omkring 40 procent mindre end transport med jernbane.
Sommerens problemer har da også sat tankerne i gang hos Angela Merkels tyske regering, der undersøger flere muligheder for at forhindre fremtidige transportrelaterede forstyrrelser af økonomien. Blandt mulige løsninger er at lette begrænsningerne på lastbilkørsel i delstaterne omkring Rhinen om søndagen, sænke godsmængderne på prammene og forbedre godstogsforbindelserne.
- JMA
