08.04.2021 | Klima, miljø og energi
Roadmap for verdensmål skal styrke det bæredygtige byggeri
Indhold fra partner Hvad er dette?
Den danske regering har i et udspil fra september 2020 fremsat en målsætning om, at verdensmålene skal indtænkes i alle ministerier, ligesom der opfordres til, at hele det danske erhvervsliv, kommuner og regioner, organisationer og civilsamfundet adopterer de 17 farverige mål. Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar vil med dialogredskabet Roadmap for verdensmål sikre, at alle aktører i byggebranchen kommer med på rejsen mod det bæredygtige byggeri.
Regeringen forpligter sig til, at relevante lovforslag skal konsekvensvurderes i forhold til de 17 mål, ligesom der allerede bliver gjort i forhold til fx økonomiske, ligestillings- og miljømæssige konsekvenser. Sådan lød udmeldingen fra regeringen i september 2020, der var startskuddet for en ny handlingsplan for verdensmål, hvor der blev sat fokus på udfoldelsen af de 17 farverige mål i det danske samfund:
”Danmark og verden er i gang med at arbejde sig ud af coronakrisen. Der er en enorm udfordring, men heri ligger også et potentiale, som vi skal turde række ud efter. Vi skal ikke tilbage til den samme verden, men en bedre verden. En mere bæredygtig verden,” siger finansminister Nicolaj Wammen (S) i forbindelse med lanceringen af arbejdet frem mod den nye handlingsplan.
I 2020 har projektet ”Vores mål”, ligeledes engageret civilsamfundet og erhvervslivet i udviklingen af nationale indikatorer for verdensmålene for at skabe en fælles national vision om bæredygtighed baseret på de 17 mål.
Her kommer bygge- og anlægsbranchen ind i billedet. Som Danmarks fjerdestørste branche, der står for omkring 35 procent af al affald produceret i Danmark og 40% af CO2-udledningen, spiller byggeriet nemlig en afgørende rolle i den grønne omstilling. Med afsæt i verdensmålene har Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar derfor udarbejdet et dialogværktøj, der skal sætte de 17 mål i spil i netop den danske bygge- og anlægsbranche.
Danmarks fjerdestørste branche i fuld gang med anbefalinger til den sociale og grønne omstilling
Da verdensmålene gælder for alle sektorer, og som udgangspunkt hverken er branche- eller landespecifikke, er det vigtigt at de bliver tilpasset de forhold, der gør sig gældende for netop den danske bygge- og anlægsbranche, påpeger Palle Adamsen, bestyrelsesformand i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og direktør i Lejerbo:
”Vi har taget udfordringen op og udarbejdet et værktøj, der skal sikre en effektiv og brugervenlig guide til at implementere de 17 verdensmål i den danske ejendoms-, bygge- og anlægsbranche. Det skal være nemt og ligetil at arbejde med verdensmålene, uanset om man er bygherre, rådgiver, entreprenør eller materialeleverandør.”
Claus Ellemann, direktør i entreprenørvirksomheden Arkil og ansvarlig for taskforcen for verdensmål 17 i foreningens Arbejdsgruppe for verdensmål, der står bag værktøjet, fortsætter:
”Værktøjet skal fungere som et kvalificeret dialogredskab mellem byggeriets parter for sikring af det gode samarbejde, og de inkluderede elementer er nøje udvalgt med afsæt i deltagernes professionelle viden på netop deres område inden for branchen,” siger Claus Elleman.
Nøglen til bæredygtighed ligger i tidlig dialog
I værktøjet sættes der fokus på hele processen fra opstartsfasen til leverancen af byggeriet, og hvilke verdensmål, der er særligt relevante for den specifikke aktør i et byggeprojekt, alt afhængigt af om man er bygherre, rådgiver, entreprenør eller materialeleverandør:
”Håbet med Roadmap for Verdensmål er at skabe mulighed for så tidligt som muligt, at formulere en vi-sion for det enkelte bygge- eller anlægsprojekt og få forståelse for den proces, der skal til for at kunne følge visionen til dørs,” fortæller Trine Ivarsen, arkitekt MAA, projektleder hos Christensen & Co og ansvarlig for task forcen for verdensmål 12.
Værktøjet indeholder indtil videre anbefalinger, redskaber, cases og indikatorer på tre ud af de 17 mål, nemlig mål 8, 12 og 17 om hhv. anstændige jobs og økonomisk vækst, ansvarligt forbrug og produktion og partnerskaber for handling.
Målet er at samle den eksisterende viden i branchen på alle 17 mål, men også at udbrede de bæredygtige diskussioner til branchens projekter på et mere overordnet og tværgående plan, og her kan man allerede nu bruge Roadmap for verdensmål på alle 17 mål.
Information om Arbejdsgruppen for verdensmål og den første version af Roadmap for verdensmål kan findes her.
Denne artikel er en del af temaet I fokus: bæredygtigt byggeri 2021
Strategi & ledelse

Stærk almen profil overtager forpersonsposten i Byggeriets Samfundsansvar
Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.dk er trådt ind som forperson i Byggeriets Samfundsansvar. Han afløser Palle Adamsen, adm. direktør i Lejerbo, der har været forperson i foreningen siden dens etablering i 2014. Den nye forperson ønsker bl.a. at samle byggeriet på tværs for en mere bæredygtig udvikling og videreføre foreningens markante stemme i debatten.
Indhold fra partner
Samfund

FBSA vil sætte diversitet på skoleskemaet
Med et nyt samtaleværktøj, der tager fat på autentiske problemstillinger og dilemmaer omkring diversitet i bygge- og anlægsbranchen, vil Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar nu sætte diversitet på skoleskemaet på både erhvervsskoler, universiteter og arkitektskoler. Håbet er, at det kan være med til at skabe bedre forudsætninger for at udbrede diversitet og inklusion i branchen fremadrettet.
Indhold fra partner
Medarbejder

Byggeriets Samfundsansvar opruster med ny stærk CSR-profil
Nadia Sander Strange træder ind i Byggeriets Samfundsansvars sekretariat som ny projektleder med en stærk praksisnær forståelse for bæredygtighed i byggeriet. Nadia kommer fra en stilling som CSR-ansvarlig og bæredygtighedsleder hos CCO Arkitekter.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Millionstøtte skal skabe mere diversitet og en bedre arbejdskultur i byggebranchen
I et nyt udviklingsprojekt med støtte fra Realdania skal Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar udvikle konkrete værktøjer, der skal gøre kulturen på tværs af byggebranchen mere inkluderende, særligt over for kvinder, men også andre minoriteter. Et af målene er at skabe en bedre arbejdskultur, der kan tiltrække mere arbejdskraft i en branche, der har store udforinger med rekruttering.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Derfor skal du interessere dig for eu-taksonomiens sociale minimumsgarantier
De sociale minimumsgarantier er et centralt element inden for EU-taksonomien,som alle aktører i byggeriet derfor bør blive fortrolige med. Bl.a. fordi at den sociale bæredygtighed vil blive sidestillet med den grønne, og fordi social bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter. Find her flere gode grunde til at du skal begynde at interessere dig for detsamt noget relevant baggrundsviden her.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Forening vil hjælpe den danske byggebranche med at bruge FN’s Verdensmål
I et nyt projekt skal Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar nu udvikle undervisningsmateriale, der består af værktøjer og anbefalinger, som kan skabe en fælles tilgang til implementeringen af FN’s Verdensmål i den danske byggebranche. Værktøjerne vil bl.a. give branchen konkrete anvisninger, der skal hjælpe alle aktører i værdikæden med at handle ud fra Verdensmålene.
Indhold fra partner