Rynkeby runder milliardomsætning

Både omsætning og bundlinje vokser hos Nordens største juiceproducent, som går ud af 2014 med den højeste nettoomsætning til dato og et resultat 60 pct. over 2013. Forventningerne til fremtiden er positive.

Et klart nordisk fokus, procesoptimering og et bredere sortiment sender Rynkeby ud af 2014 med den højeste omsætning i den fynske juiceproducents 80-årige historie. Således steg omsætningen med knap 187 mio. kroner til 1.104,1 mio. kroner, mens nettoresultatet landede på 52,1 mio. kroner. Dette er en stigning på godt 60 pct. i forhold til 2013, hvor resultatet lød på 32,5 mio. kroner. Samlet set leverer Rynkeby Foods A/S fremgang på alle nøgletallene og cementerer positionen som Nordens førende producent af juice og andre frugtbaserede drikke.

”Resultatet skal læses i lyset af, at vi har løftet omsætningen i et generelt faldende marked, hvor særligt markante stigninger i råvarepriserne har medført et fald i efterspørgslen på frugtjuice blandt forbrugerne. Vi har dog formået at møde den faldende efterspørgsel med en langt mere trimmet virksomhed baseret på flere års fokus på at udvikle vores produktionskapacitet, øge vores effektivitet og udvide vores sortiment. Tilsammen har det bidraget til et positivt resultat,” forklarer adm. direktør Jørgen Dirksen.

I efteråret 2014 overtog Rynkeby Foods distributionen af Innocent, hvilket sikrer Rynkeby en stærk dækning på alle segmenter inden for juice og frugtbaserede drikke.

Tættere på slutkunderne
Trods fortsat høje råvarepriser, en stigende dollarkurs og en lav forbrugerefterspørgsel giver årsresultatet en optimistisk forventning til 2015. Ekspansionen på det nordiske marked fortsætter med uformindsket styrke, ligesom der arbejdes målrettet på at sikre et bredere sortiment og styrke den oplevede værdi af Rynkebys produkter blandt de nordiske forbrugerne.

”Hele nerven i vores forretning er at producere de bedste, mest naturlige og ansvarlige juice- og frugtbaserede drikke på markedet. Men vi skal også sikre at detailhandlen og forbrugerne ved, at vi gør det. Kun på den måde kan vi indfri det vækstpotentiale, som vi ser på det nordiske marked,” forklarer Jørgen Dirksen og fortsætter:

”Samtidig skal vi blive bedre til at være der, hvor forbrugerne er; Både når det kommer til trends, tendenser og noget så basalt som, hvor man køber sin juice. Derfor skal vi både kigge på nye distributionskanaler, ligesom vi skal turde tænke bredere inden for kategorien. Det kan både være i forhold til at udvikle nye produkter og indgå partnerskaber, som det samarbejde, vi i 2014 har indgået med Innocent om distribution af produkter”.

For yderligere oplysninger, kontakt: Administrerende direktør Jørgen Dirksen, tlf.: 63 62 32 00, e-mail: jd@rynkeby.dk.

Om Rynkeby Foods A/S
Rynkeby Foods A/S er Nordens største producent af juice og saft. På et år fremstiller vi mere end 150 millioner liter baseret på de bedste bær, frugter og grøntager, naturen byder på.

Hos Rynkeby Foods A/S har vi mostet juice og saft siden 1934, hvor Inger Rasmussen etablerede sin produktion i familiens bryggers ved hjælp af simple husholdningsredskaber. Siden overtog datteren Dagmar Andreasen, som gjorde Rynkeby til den virksomhed, vi er i dag. Juice og saft udgør fortsat størstedelen af vores produktion, som i dag også tæller smoothies, frugtdrikke og andre frugtbaserede fødevarer.

Rynkeby Foods A/S har hovedsæde i Ringe på Midtfyn, beskæftiger godt 200 ansatte og omsætter for 1,1 mia. kr. (2014). Rynkeby Foods A/S står for produktion og distribution af mærkerne Rynkeby, God Morgen og Innocent i Norden.

www.rynkeby.dk

Rekordstor interesse for at komme med på Team Rynkeby

27.08.2015Rynkeby Foods A/S

Sponseret

12.05.2015Rynkeby Foods A/S

Sponseret

BØRN MED KRÆFT DESIGNER EMBALLAGEN TIL NY JUICE

Rynkeby runder milliardomsætning

07.05.2015Rynkeby Foods A/S

Sponseret