Salling Fondene og Salling Group støtter ofre for jordskælvskatastrofe gennem Folkekirkens Nødhjælp

Salling Fondene og Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, donerer 1 mio. kr. til hjælpearbejdet efter jordskælvet i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien.

Illustration: Salling Fondene og Salling Group støtter ofre for jordskælvskatastrofe gennem Folkekirkens Nødhjælp..

Ødelæggelserne og de menneskelige lidelser efter mandagens jordskælv i Tyrkiet og Syrien er massive og kalder på omgående støtte til hjælpearbejdet i hele regionen, hvor der er behov for husly, mad og omsorg til de berørte
 

Derfor donerer Salling Fondene og Salling Group nu sammen 1 mio. kr. til Folkekirkens Nødhjælp, som er aktiv med hjælpeindsatser i området og en mangeårig samarbejdspartner for såvel Salling Fondene som Salling Group.


”Tv-billederne viser en katastrofe af historisk omfang. Vi har mange medarbejdere i Netto, føtex og Bilka, der har rødder, bekendte, venner og familie i de berørte områder. Nogle er og har været ansat i mange år, andre er kommet til inden for de senere år på flugt fra krigen i Syrien. Derfor berører katastrofen os ekstra meget, og vi ønsker at kunne være med til at gøre en forskel,” siger Per Bank, adm. direktør i Salling Group og formand for Købmand Ferdinand Sallings Mindefond, der er den ene af de to fonde, der ejer Salling Group.


Donationen fra Salling Fondene og Salling Group gør det nu muligt at uddele varme måltider, tæpper og madrasser til mennesker, som har mistet alt i deres sammenstyrtede boliger og nu opholder sig udendørs dag og nat i bidende kulde, fortæller generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.

Se også: Det gør Folkekirkens Nødhjælp, når katastrofer rammer


”Jordskælvet er en katastrofe, der allerede har kostet 11.000 menneskeliv i Syrien og Tyrkiet og tallet stiger time for time. Vores job er at hjælpe de overlevende med at få dækket deres akutte behov. Vi uddeler også kontanter, så folk selv kan købe det, de har brug for. Mange af de mennesker, der er ramt, er i forvejen på flugt fra borgerkrigen i Syrien, og derfor er jordskælvet en katastrofe i katastrofen. Vi vil gøre alt, hvad der er muligt for at hjælpe, og vi er meget taknemmelige for donationen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
 

Salling Group og Salling Fondene har haft et fast samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp i 18 år, og har senest haft et stærkt fokus på hjælpearbejdet i Ukraine, hvor invasionen har efterladt tusinder uden hjem og sendt endnu flere på flugt. Samarbejdet indebærer generelt støtte til hjælpearbejde i krise- og konfliktområder i hele verden og har siden opstarten betydet, at der er indsamlet, doneret og solgt varer for omkring 45 mio. kr. til hjælpearbejde.
 

Se også: Nødhjælp kan se ud på mange måder
 

”Vi ønsker at være en aktiv del af det samfund, vi er en del af. Det gør vi dels ved at investere i at udvikle vores butikker til gavn og glæde for kunderne, men også i høj grad ved at støtte bl.a. sociale formål som for eksempel nødhjælpsarbejde.” siger Per Bank.

12.03.2024Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Millioner i mønter: Salling Group håndterede danskernes donationer til mennesker i nød

22.11.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Folkekirkens Nødhjælp tændte 10.000 lys for fred i verden

Chokoladesalg i Wefood støtter unge mødre på flugt i Uganda

02.06.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

31.03.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Global klimatilpasning: Behov for en holdindsats

13.03.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Gavmilde danskere og tæt samarbejde med Salling Group sikrer 11 millioner kroner til verdens brændpunkter

06.03.2023Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Salling Group stiller butikker til rådighed for Folkekirkens Nødhjælp