SBTN – kortlæg og sæt videnskabelige mål for din biodiversitets- og naturindsats
Du kender måske Science Based Targets initiative (SBTi) - et non-profit initiativ som skal sikre, at virksomheders klimamål er på linje med klimavidenskaben. Nu suppleres de videnskabelige klimamål, som mange danske virksomheder har tilsluttet sig, med videnskabelige mål for naturen (SBTN).
Foto: Dansk Erhverv
Vi befinder os i en biodiversitetskrise. Tab af biodiversitet og natur er et fokusområde, der har fået voksende opmærksomhed på den globale og nationale bæredygtighedsscene. Senest har billeder og indsigter fra de danske havbunde også sat spotlys på naturkrisen i Danmark. På tværs af brancher sætter de danske virksomheder et stort fodaftryk på naturen både herhjemme og i udlandet. Ifølge World Economic Forum udgør tab af biodiversitet den tredjestørste globale risiko for verdensøkonomien over de næste ti år.
I takt med at der skabes et større fokus på krisen, er flere virksomheder begyndt at få en forståelse for deres indvirkning på tabet af biodiversitet og retter fokus på initiativer, der kan skabe en positiv forandring på området. Området kan være komplekst – og det kan for mange virksomheder være kompliceret at kortlægge og sætte mål for deres fodaftryk på natur og biodiversitet.
Derfor er det også positivt at Science Based Targets Network (SBTN) giver virksomheder mulighed for at tilslutte sig langsigtede mål, rapportere og måle deres fodaftryk og forpligte sig til at investere i en positiv påvirkning på naturen. SBTN skal supplere de eksisterende videnskabelige klimamål, Science Based Targets Initiative (SBTi).
”Klima- og naturkrisen er indbyrdes afhængige, og vi kan ikke løse den ene uden at løse den anden. Det er dog meget mere kompliceret for virksomhederne at kortlægge og sætte mål for deres aftryk på naturen og biodiversiteten. Derfor er det en kæmpe game changer for planetens fremtid, at virksomhederne nu får nogle fælles anerkendte videnskabeligt baserede retningslinjer for, hvordan de udregner deres aftryk på naturen og sætter mål for at reducere deres fodaftryk. Dermed kan virksomhederne tage deres del af opvasken i forhold til de fælles mål for naturen, som verdens lande vedtog i Kunming-Montreal-aftalen sidste år,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden.
I Kunming-Montreal-aftalen der blev vedtaget i 2022 – der også kaldes for ’Naturens Paris-aftale’ - forpligter verdens lande sig til i fællesskab at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030. Læs mere om aftalen her: Ny global aftale om beskyttelse af biodiversitet ved COP15
Dansk erhvervslivs rolle
Danske virksomheder påvirker biodiversiteten på flere områder, både via deres globale værdikæde og i en lokal dansk kontekst. Ifølge Bo Øksnebjerg kan biodiversitetskrisen vise sig at overstige de udfordringer og omkostninger, som vi i dag står over for i forbindelse med klimakrisen.
Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, er også bekymret for den udvikling, som vi ser med tab af biodiversitet og danske havbunde uden liv.
”Jeg bliver dybt bekymret og meget bange for vores fremtid. Når først havbunden ser ud, som den gør, kommer det ikke tilbage igen. Det går mig meget på. De fleste virksomheder, jeg snakker med hver dag, føler et moralsk ansvar for det. Lad os prøve at gøre det til en forretning for danske virksomheder, hvor vi påtager os ansvaret som virksomheder. Derudover vil danske og europæiske virksomheder meget snart også opleve skærpede rapporteringskrav jf. CSRD om deres påvirkning på miljø, natur og biodiversitet. Der er derfor alle gode grunde til at igangsætte et arbejde med området."
Meget tyder samtidig på, at virksomheders der formår at skabe natur-positive forandringer ikke kun skaber værdi for naturen men også for bundlinjen. Ifølge en rapport fra World Economic Forum anses virksomheder med en positiv indvirkning på naturen for at have en forretningsmæssig fordel. En global overgang til en mere naturpositiv forretningsmodel forventes at skabe årlige forretningsmuligheder til en værdi af 10,1 billioner amerikanske dollars i 2030.
⇒Læs hele rapporten The business of protecting biodiversity – and why it’s your business her
Bo Øksnebjerg understreger også vigtigheden for at vise handling nu:
”De danske virksomheder står i en sårbar situation, når naturen forsvinder. Tabet af natur globalt vil medføre stigende råvarepriser, manglen på ressourcer og vand samt et behov for at skifte til nye produktionsmetoder. Hvis vi ikke får vendt udviklingen, vil naturtabet derfor blive både dyrt og besværligt for mange virksomheder – og befolkningen som helhed. Heldigvis er det også en rigtig god forretning at tage ansvar og indføre løsninger, der er i pagt med naturen og ikke i kamp med naturen”
I første omgang lanceres mål for land og ferskvand
Hvor Science Based Targets Initiative (SBTi) udelukkende sætter mål for virksomhedernes klimaindsats udvider Science Based Target Network (SNTN) målene til også at indbefatte naturområder som land, ferskvand, biodiversitet, hav og byer.
I første omgang lanceres metoder til at sætte videnskabeligt baserede mål for ferskvand og landnatur. I løbet af de næste to år vil der løbende lanceres flere metoder og sektorer og i 2025 vil alle metoder og dermed et samlet SBTN være tilgængelige.
Alle virksomheder kan bruge metoderne til at begynde at sætte mål, men selve målvalideringsprocessen bliver lige nu testet med en pilotgruppe af virksomheder. WWF der er en af parterne bag initiativer, er tæt involveret i hele metodeudviklingsprocessen.
