Se de indstillede virksomheder til CSR People Prize 2019
I alt 18 virksomheder er med i opløbet om at vinde årets udgave af CSR People Prize, som uddeles til en virksomhed, der tager et særligt socialt ansvar. Prisen overrækkes til en event på Roskilde Festival Højskole 21. november.
CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er en hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Bag prisen står videns- og netværkshuset Cabi, som har arbejdet tæt sammen med de seks regionale erhvervshuse om at finde kandidater til prisen.
Seniorkonsulent hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson, takker erhvervshusene for samarbejdet. De har hver indstillet tre virksomheder, som har et højt niveau af socialt ansvar, og som derfor matcher kriterierne for at komme i betragtning til prisen.
”Vi har fået 18 rigtig stærke kandidater til prisen, og det er meget inspirerende at dykke ned i virksomhedernes indsats og se, hvor forskelligt virksomhederne arbejder med deres sociale ansvar,” siger Marianne Lyngberg Nilsson.
”Erhvervshusene har søgt kandidater vidt og bredt, og haft dialog med erhvervskonsulenter i mange kommuner for at finde de bedste kandidater til prisen,” fortsætter hun.
Se de 18 indstillede virksomheder til CSR People Prize på Cabis hjemmeside
FAKTA OM CSR People Prize:
Formålet med prisen er at vise hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper, og vise potentialet ved at ansætte ledige, der har brug for en ekstra hånd, eller har været uden for arbejdsmarkedet længe.
Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte mennesker på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion.
CSR People Prize er samtidig et eksempel på hvordan verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder.
CSR People Prize uddeles den 21. november til en konference på Roskilde Festival Højskole. Ved samme lejlighed afsløres også vinderen af CSR People Challenge
Socialt ansvar kommer i mange former
Virksomhederne tager fx socialt ansvar ved at sikre god trivsel blandt medarbejderne, forebygge stress og nedslidning eller ved at ansætte mennesker, der længe har været uden for arbejdsmarkedet.
Det kan også være virksomheder der gør en ekstra indsats for at rekruttere sårbare unge eller ansætter mennesker med forskellige udfordringer, som gerne vil arbejde., men fx ikke kan arbejde 37 timer.
Vi skal lære af de gode eksempler
I år er CSR People Prize særligt fokuseret på partnerskaber og FN’s Verdensmål 8 – anstændige job og økonomisk vækst.
”Formålet med CSR People Prize er at fejre de virksomheder, der gør mere end man forventer af dem. Vi vil gerne inspirere flere virksomheder til at tage et socialt ansvar, og det gør vi ved at fremhæve de gode eksempler på virksomheder, der får socialt ansvar og god forretning til at gå op i en højere enhed,” siger Marianne Lyngberg Nilsson.
Den endelige vinder af CSR People Prize afsløres den 21. november, hvor Cabi afholder eventen på Roskilde Festival Højskole