Hofor

Slået op d. 28.06.2024

Seniorprojektleder og talsperson for regn- og spildevandsprojekter i Hovedstadsområdet

Vil du være med til at klimasikre hovedstadsområdet og kommunikere de udfordringer, vi oplever som spildevandsforsyning? Så har du mulighed for at blive en del af holdet i Spildevand Plan HOFOR.

Stilling
Seniorprojektleder
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Hovedstaden
Arbejdssted
Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København, Øster Allé 6, 2100 København Ø
Kontaktmail
cacr@hofor.dk
Telefonnummer
+45 2795 4617
Ansøgningsfrist
22.07.2024
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Spildevand Plan har disse år mange store opgaver inden for skybrudshåndtering, klimatilpasning og bedre vandmiljø i HOFORs otte ejerkommuner i Hovedstadsområdet. Vi er ansvarlige for dialog og planlægning af regn- og spildevandsprojekter inden overdragelse til vores kolleger i Byggeri & Anlæg. 

Vi søger i den forbindelse en projektleder, der har interesse for regn-og spildevandsområdet og som vil være med til at kommunikere udfordringer til vores omverden. 

Kommunikere klimaudfordringer og de rigtige løsninger
Som vores kommende prokektleder bliver du talsperson for regn-og spildevandsområdet i HOFOR og skal indgå i den offentlige debat samtidig med, at du vil være tilknyttet den praktiske løsning af konkrete problemer og projekter.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Kommunikation af løsninger på regn-og spildevandsudfordringer til vores interessenter
  • Omsætte overordnede strategiske planer og udfordringer til konkrete hydrauliske løsninger
  • Løbende opfølgning på projekter og input til kommende projekter
  • Faglig understøttelse af vores mindre erfarne projektledere

Erfaren projektleder med hydraulisk forståelse og gode formidlingsevner 
Vi forstiller os, at du er en erfaren projektleder, og at du er udannet ingeniør, geograf eller lignende. Derudover har du en god hydraulisk forståelse og synes regn- og spildevand er et spændende fagligt område. Derudover forventer vi, at du:

  • Har evnerne og lysten til at understøtte dine kollegaer i projektledelse, risikohåndtering mm.
  • Er en god formidler med gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Trives i rollen som faglig talsperson

Dine kommende kollegaer er klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af Spildevand Plan Øst, som består af 16 dygtige projektledere, planlæggere og specialister. Vi har et stærkt fagligt og socialt miljø med plads til at videreudvikle vores faglige kompetencer. Samtidig har vi et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde, så der er plads til dig og til, at du har et bæredygtigt arbejdsliv. Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest d. 23. juli 2024. Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Vi holder løbende ansættelsessamtaler i juli og august måned, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Carsten Cronqvist på 2795 4617 eller cacr@hofor.dk .

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.