Sixt Biludlejning og CLEVER sammen om elbil-leje
Nu kan du leje en spritny Nissan LEAF elbil for kun 126 kr. pr. dag hos Sixt Biludlejning. Bestiller du samtidig et opladningskort fra CLEVER, får du adgang til et landsdækkende ladenetværk af hurtiglade-stationer.
Nu kan du leje elbilen Nissan LEAF hos Sixt og samtidig lade bilen op i hele landet, med et opladningskort fra CLEVER..
En billigere og grønnere løsning
Elbiloperatøren CLEVER og Sixt er gået sammen om udlejning og opladning af elbilen Nissan LEAF. Og arbejdsfordelingen er klar; Sixt fokuserer på elbilerne og CLEVER på opladningen.
For kun 3.800 kr. pr. måned inkl. moms, kan du hos Sixt leje den prisvindende World car of the year 2011 og der er ingen udbetaling som ved traditionel leasing. Vælger du samtidig at bestille et opladningskort online, der giver adgang til CLEVERs landsdækkende ladenetværk, får du de første 300 kilometer eller opladning for 200 kroner gratis. Til sammenligning koster en tilsvarende konventionel bil i Golf-klassen 4.900 kr. plus brændstof i leje.
Forventer man at leje elbilen i længere tid, kan man også få en ladeboks til at oplade elbilen nemt og hurtigt hjemme eller på arbejdspladsen. CLEVER ladeboksen kan både lejes for kortere tid (under tre måneder) og for en længere periode. Gør man det, får man både sin tankstationen hjemme i garagen, samt adgang til at lade billigere på CLEVERs landsdækkende ladenetværk.
Sixt forventer at modtage mere end 100 Nissan Leaf fra fabrikken i løbet af 2013 og mener, at med det gode tilbud, så er der nu særdeles god økonomi i at vælge en elbil:
Nissan LEAF er blandt markedets bedste og mest tidssvarende elbil. Komfort og sikkerhed er i top, og køreegenskaberne er klasser over mange biler af samme størrelse. Vi tilbyder kort sagt én af markedets mest attraktive elbiler, til en pris der ligger under en tilsvarende benzin- eller dieselbil. Vores tiltag gør det nu økonomisk attraktivt at vælge en elbil, siger bestyrelsesformand for Sixt, Henrik Isaksen.
Lad bilen op over hele landet
Hos CLEVER er adm. direktør Lars Bording også glad for, at danskerne nu også får mulighed for at leje den populære elbil:
Investeringen i en ny bil er for mange en stor beslutning, derfor giver muligheden for at leje elbilen Nissan LEAF også en masse folk mulighed for, at prøve om elbilen kan dække deres kørselsbehov. Elbilens begrænsede rækkevidde fylder meget i mediebilledet, og det er lidt ærgerligt, da elbilen faktisk kan dække langt de fleste menneskers daglige kørselsbehov.
CLEVERs landsdækkende ladenetværk består af mere end 100 lademuligheder herunder over 50 hurtigladestationer fordelt over hele landet, hvor elbilen kan lades på 20-30 minutter.