Skarpere lager kan løfte bæredygtighed
Nordiske virksomheder kan reducere enorme mængder CO2 og forbrug af knappe ressourcer. Hvis de bliver skarpe på deres lager. Det er konklusionen på ”The Unnecessary Report 2021” fra Optilon.
Rapporten omfatter 400 store nordiske virksomheder, og konklusionen er, at de tilsammen har cirka 20 procent overflødigt lager. Det er altså 20 procent, der direkte belaster bæredygtighed, kapitalapparat, transportkapacitet, produktionskapacitet samt plads, og som ikke tilfører virksomheden konkurrencemæssige fordele eller strategisk værdi. De 20 procent svarer til 19 milliarder euro.
Og 19 milliarder euro svarer til 320.000 nye jobåbninger, som kunne forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Eller prisen for at opføre Stockholms Tele2 Arena, Københavns BLOX bygning, Oslos Operahuset og Helsinkis hovedbibliotek Oodi. Tilsammen.
Læs også: Logistikvirksomheder mangler konkrete bæredygtighedsværktøjer
Det overflødige lager optager hver femte lagerkvadratmeter i de 400 nordiske virksomheder, der er undersøgt. Det udgør cirka 6.900.000 m2, hvilket svarer til 34.400 padelbaner. De 400 virksomheder er fordelt på de 100 største virksomheder i hver af de fire lande. Undersøger man alle virksomheder, er tallene naturligvis en del større.
Lagerstyring er undervurderet
”Effektiv lagerstyring og -optimering er en undervurderet succesfaktor i stort set alle virksomheder. Det gælder ikke mindst for virksomhedens klima- og miljømæssige aftryk. Det er synd, for potentialet er enormt. Det viser denne undersøgelse meget tydeligt”, fortæller John Wikström, der er salgs- og marketingmedarbejder hos Optilon, på online konferencen Optilon Supply Chain Sustainability i uge 8, 2022.
Han tilføjer, at coronakrisen har vist, at de nordiske lande er afhængige af resiliente og bæredygtige virksomheder, der kan bidrage til velfærdssamfundet og til landenes evne til at modstå alvorlige kriser samt til opnå en bedre harmoni mellem forretningsdrift og klima samt miljø.
”Nordiske virksomheders nøgle til både bæredygtighed og international konkurrenceevne er blandt andet at allokere ressourcer effektivt og intelligent; og krisen har vist, at ledelse af forsyningskæden er helt afgørende. Måske kan man sige, at effektiv styring af lageret aldrig har været vigtigere end, det er i dag”.
Mindre, men korrekt, er mere
Men hvad vil det sige at være ’effektiv’? Det vil ifølge John Wikström i sin mest enkle form sige at ’reducere eller undgå spild’. Optilon har med denne undersøgelse derfor sat sig for at undersøge, hvor meget og hvordan nordiske virksomheder kan reducere deres lager.
Undersøgelsen dækker virksomheder inden for forbrugergoder, industri- og naturressourcer, detail, tech & life science samt grossister og professionelle tjenesteydelser.
”Undersøgelsen viser, at der er unødvendigt lager i alle virksomhedstyper på tværs af sektorer og brancher. Vi må konkludere, at ’mindre, men korrekt, er mere’ forstået på den måde, at nøglen er at have det helt rigtige mix af lagerbeholdning, hverken mere eller mindre”, fortæller han og tilføjer: ”Hvis vi ser nærmere på tallene og konsekvenserne af tallene, kommer vi frem til, at der er tre kategorier af konsekvenser eller perspektiver, nemlig: Det økonomiske, det strategiske og det bæredygtige perspektiv”.
Økonomi, strategi og bæredygtighed
Det ved første øjekast mest åbenlyse perspektiv ved en effektiv lagerstyring er det rent økonomiske perspektiv. Det økonomiske perspektiv fordeler sig på tre aspekter, som alle har dominoeffekter for alle dele af virksomheden. De omfatter:
- Omsætningsvækst: Det rette lagermix sikrer, at virksomheden altid har de varer, der er efterspørgsel på. Det betyder, at virksomheden ikke går glip af salgsmuligheder på grund af restordrer.
- Reduktion af omkostninger: Færre varer på lager medfører lavere indkøbsomkostninger, færre kassationer og lavere omkostninger til administration samt håndtering.
- Lavere arbejdskapital: Eftersom der er færre varer på lagerhylderne, er der mindre kapital bundet i lageret. Det frigør kapital til mere værdiskabende aktiviteter.
Det strategiske perspektiv indebærer, at frigørelsen af lager ikke kun frigør kapital, men også frigør medarbejderressourcer, der ellers skulle bruge tid og kræfter på at administrere og håndtere varerne. Det åbner mulighed for at bruge ressourcer på andre mere værdiskabende processer som for eksempel kundeservice, mere strategiske aktiviteter, bedre prognoser og bedre planlægning. Enkelt sagt: Tid er penge.
Det bæredygtige perspektiv indebærer for eksempel færre kassationer og færre transportkilometer eftersom, der er færre varer at transportere. Effektiv lagerstyring medfører en mere bæredygtig tilgang til at producere, transportere og sælge varer på tværs af kloden, hvilket er et emne, der kommer højere og højere op på agendaen i særligt Europa, som er dybt afhængig af import.
Der vil også være mulighed for at anvende de frigjorte lagerkvadratmetre, som måtte være placeret i attraktive byområder, til alternative formål som for eksempel boliger, velfærdsfaciliteter eller grønne områder.
Plads til forbedring – for alle
John Wikström understreger, at undersøgelsen viser, at der er plads til forbedring for alle på tværs af brancher, geografi og størrelse.
Læs også: Lysvirksomhed vil hjælpe grønne udbud på vej
”Planlægning og lagerstyring bliver ofte undervurderet og nedprioriteret, og det gælder både små og store virksomheder. Det er synd, fordi en skarpere lagerstyring i alle virksomheder er ensbetydende med forbedret bæredygtighed. I mindre virksomheder kunne det også lede til ansættelse af en medarbejder til holdet, og i større virksomheder kan det frigøre kapital, der kan bruges til at vækste og gå ind i nye forretningsområder”, fortæller han og supplerer:
”Det er vigtigt at være opmærksom på, at effektiv lagerstyring har en direkte afledt effekt, og at det også har en positiv indirekte dominoeffekt i form af de alternative investeringer, der bliver åbnet op for. Det sidste skal ikke mindst ses i lyset af den omfattende digitale udvikling, der foregår, som kræver mange digitale investeringer i virksomhederne for at fastholde og forbedre konkurrenceevnen”.