Skibsfragtindustrien forbereder sig på nye regler om svovludledning
Til næste årsskifte træder de nye regler om svovludledning i shippingindustrien i kraft, og selvom forberedelserne er i fuld gang, bliver det dyrt for branchen. Der hersker en del forvirring omkring, hvad det præcis kommer til at betyde.
Skibsfragtindustrien står overfor en af de største forandringer siden overgangen fra kul til olie, når nye regler for udledning af svovl træder i kræft fra begyndelsen af 2020. Mens forberedelserne er i fuld gang, så gætter mange på, hvad de nye regler kommer til at betyde for branchen.
Det skriver The Wall Street Journal.
Læs også: DFDS vil rense svovl fra skibe for 300 mio.
Ifølge vurderinger fra skibsfarten kommer omstillingen til at påvirke mindst 60.000 fartøjer og koste industrien op mod 330 mia. kr. Grundet det høje beløb er der internt i shipping-branchen bred enighed om, at kunderne og forbrugerne bliver nødt til at dække omkostninger.
“Hvis de ekstra omkostninger ved brændstof med lavt svovlindhold ender hos shippingvirksomhederne, vil vi se konkurser”, siger administrende direktør i A.P. Møller-Maersk, Søren Skou, til The Wall Street Journal.
Mange shippingvirksomheder accepterer dog, at de som udgangspunkt kommer til at bære til noget af regningen. Forhandlerne er storforbrugere af containerskibe, og det vil derfor være op til dem og andre shippingkunder om omkostningerne så bliver sendt videre til forbrugerne.
“På nuværende tidspunkt er det uklart, hvilken påvirkning omkostningerne ved brændstof vil få for forbrugsvarerne. Jeg tror, at det kommer til at afhænge af forhandlerne og deres strategi”, siger Jon Gold, vicepræsident for supply chain i National Retail Federation, til The Wall Street Journal.
Nogen shippingvirksomheder brokker sig dog over den manglende klarhed omkring omkostningerne og mener, at de ofte får tillæg, der er svære at forstå.
Svovlindhold på 0,5 procent
Det nye brændstof med lavt svovlindhold skal erstatte den bunkerolie, som i dag driver de fleste af verdens fartøjer og har et svovlindhold på 3,5 procent, hvilket er langt over det tilladte i bilindustrien i USA – og som er hovedårsagen til at shippingindustrien bidrager med omkring 13 procent af verdens svovludledning.
Det nye maritime brændstof vil have et svovlindhold på 0,5 procent. Et studie foretaget i Finland i 2016 viser, at uden skiftet af brændstof vil udledningen fra skibe bidrage til mere end 570.000 yderligere for tidlige dødsfald globalt mellem 2020 og 2025.
De reelle omkostninger ved brændstoffet med lavt svovlindhold er fortsat kun et gæt. Shippingvirksomheder forventer at betale 25 til 40 procent mere, end de gør i dag pga. de højere omkostninger, der er forbundet med at producere brændstoffet.
For at leve op til de nye regler er et scrubber-system også en mulighed. Det er et svovlfangende udstødningssystem, der behandler skibsrøg, inden de slippes ud i atmosfæren.
Systemet koster mellem 3 og 10 mio. dollars pr. skib, men dem, der anvender systemet, satser på, at de kan dække omkostningerne på cirka to år ved at brænde bunkerolie i stedet for det nye, dyrere lavsvovlbrændstof.
Læs også: Dansk teknologi skal øge eksporten af ren luft
Scrubber-systemet er dog kontroversielt, da kritikere mener, at det ikke fjerne miljøskaderne.
“Der er meget snak om scrubbere, men i sidste ende vil omkring 90 procent af den globale flåde bruge brændstof med lavt svovlindhold”, siger administrende direktør for rederiet Hapag-Lloyd, Rolf Habben Jansen, der selv planlægger at installere scrubbersystemer på ti ud af deres 227 skibe.
- JMA