26.03.2019  |  Samfund

Skoleelever og TDC ruller digitalt kørekort ud

Indhold fra partner Hvad er dette?

TDC Group, Danske Skoleelever og elever fra hele landet står bag WiFive og Det Digitale Kørekort – et undervisningsmateriale målrettet 4.-6. klasse med fokus på god digital opførsel Nu udvides projektet til indskolingen, og i foråret tilbydes der også workshops for lærere.

High-five til WiFive

Vi skal tale ordentligt til hinanden på sociale medier, vi skal misforståelser til livs, og vi skal være opmærksomme på, hvilke fodspor, vi efterlader os i den digitale trafik. Sådan lyder budskabet fra elever, der sammen med Danske Skoleelever og TDC Group har udviklet undervisningsmaterialet WiFive – det gode digitale fællesskab. Det sidste punktum er nu sat, og der er trykket på speederen, for nu skal WiFive rulles ud til elever i resten af landet.

Det er nu snart tre år siden, at WiFive blev sat i søen med det formål at styrke den digitale dannelse blandt børn og unge. Og en undersøgelse foretaget af Epinion i 2017 for TDC Group understregede behovet: 30 pct. af skoleeleverne oplever, at der foregår mobning på de sociale medier, og knap halvdelen af de adspurgte elever mener, at de digitale konflikter påvirker fællesskabet i klassen negativt. 

’Digital dannelse ligger i naturlig forlængelse af vores forretning’

- Digitaliseringen af vores samfund sker med en enorm hast, og naturligvis er vi glade for, at de unge bruger vores netværk meget. Samtidig er vi ikke blinde for, at digitaliseringen også rummer udfordringer. Og mens vi ofte refererer til de unge som ’de digitalt indfødte’, der swiper sig gennem tilværelsen og surfer rundt blandt vennerne på sociale medier, så skal vi huske, at de er blevet kastet ud i den digitale trafik med sømmet i bund uden klare retningslinjer, siger koncerndirektør i TDC Group, Jens Aaløse.

Helt konkret består WiFive af fire undervisningsmoduler: Den gode tone, teknologiforståelse, sikkerhed online og den gode stil og ikke mindst det digitale kørekort, som med fordel kan tages som afslutning på projektet som en lakmusprøve på, at man kan forholde sig kritisk til forskellige digitale dilemmaer. Materialet er gratis og ligger frit tilgængeligt på wifive.dk.  

- Den digitale dannelse blandt børn og unge er et vigtigt strategisk område for os, som ligger i naturlig forlængelse af vores forretning. Vi lever af at give danskerne adgang til nye teknologier ud, og hvis digitaliseringen af vores samfund for alvor skal skabe værdi, så kræver det mere, end at man ved, hvordan teknologien fungerer, og hvor pedalerne sidder. Vi vil gerne tage et medansvar for, at børn og unge får et balanceret forhold til de digitale medier, siger Jens Aaløse og fortsætter:

- For dem er nettet et vilkår, som det kræver nogle grundlæggende forudsætninger at leve med og leve af. Det bliver dem, der en dag sender Facebook på pension, fordi de har opfundet nye og bedre måder at kommunikere på. De kommer til at skabe fremtiden, og vi vil gerne hjælpe dem godt på vej.

WiFive er elevernes projekt

Tidligt stod det klart, at hvis WiFive for alvor skulle gøre en forskel, så skulle eleverne have fuldt ejerskab og udstikke retningslinjerne for, hvad der er god stil på nettet med udgangspunkt i deres egen digitale virkelighed.

Og eleverne er gået til opgaven med stort engagement. Feedback fra de ti første klasser var ikke til at tage fejl af: 77 pct. af eleverne er enige i, at WiFive har været med til at gøre dem trygge, når de færdes online, 94 pct. mener, at WiFive har givet dem en god forståelse for digitale fodspor, mens knap 85 pct. er enige i, at WiFive har været med til at sikre et godt digitalt fællesskab i klassen.

Next stop lærerkurser og udvidelse til indskolingen

Med afsæt i den positive feedback, tages der nu hul på WiFive 2.0, hvor elever ned til anden klasse skal have mulighed for at prøve kræfter med digitale dilemmaer i en tilrettet version. Samtidig vil lærere over hele landet blive tilbudt workshops til i, hvordan man kan bruge materialet.

- Det digitale fællesskab er ligeså vigtigt som fællesskabet i skolegården eller klasselokalet – og undersøgelser viser også tydeligt, at digitale konflikter påvirker indlæringsevnen negativt. Derfor vil vi gerne tilbyde lærerne nogle redskaber til, hvordan man kan tage hul på problemet i klassen, hvis det digitale klima ikke er i orden, siger Jens Aaløse.

Tags: TDC

Mere fra TDC

TDC

https://tdcgroup.com/da

  • Teglholmsgade 1, 0900 København C

TDC er Danmarks største teleselskab, som i 136 år har forbundet danskerne med hinanden. Vi udvikler og udbreder teknologi og stiller forbindelser til rådighed, der bringer mennesker tættere sammen.TDC har været danskernes teleselskab i generationer, og det vil vi også gøre os fortjent til at være i fremtiden. Vi er stolte af at bidrage positivt til det samfund, vi er vokset op i, og vi arbejder må…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere