Slut med ny kul i EU efter 2020 - næsten

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

Fra 2020 skal det være slut med at bygge nye kulkraftværker i EU (minus Polen og Grækenland). Der vil dog stadig blive gravet efter kul i Europas miner, som her i Tyskland, idet der i udmeldingen fra Eurelectric ikke indgår en plan for udfasning af de eksisterende kulværker, hvilket NGO'er da også efterlyser.

Opfyldelsen af CO₂-målsætningerne i Parisaftalen er essentiel for at sikre den langsigtede bæredygtighed i den globale økonomi. Her er en carbonneutral energiproduktion i Europa i 2050 blandt de centrale målsætninger, og den får nu en hjælpende hånd.

Læs også: København vinker endegyldigt farvel til kul

LÆS OGSÅ

Samfund

25.09.2023 | Af Lidl Danmark

Medarbejdere og kunder bakker op om udfasning af tobak i Lidl

Hvordan har kunderne reageret? Hvad siger medarbejderne? Lidl har spurgt både medarbejdere og kunder, og tilbagemeldingerne er positive.

Indhold fra partner

I samlet flok har energiselskaber fra næsten hele EU – kun Polen og Grækenland er ikke med – meldt ud, at der ikke vil blive bygget nye kulkraftværker i Unionen efter 2020. Annonceringen blev leveret i onsdags af organisationen Eurelectric, der repræsenterer omkring 3.500 energiproducenter på hele kontinentet med en samlet værdi på over 200 mia. euro (godt 1.500 mia. kr.).

”Europas energiselskaber sætter handling bag deres ord- 26 ud af 28 EU-medlemsstater har slået fast, at de ikke vil investere i kul efter 2020. Historien vil bedømme den besked, vi kommer med i dag. Det er en klar besked, der taler for sig selv, og som skal ses i tæt relation til Parisaftalen og vores ambition om at levere 100 procent CO2-neutral elektricitet i 2050”, siger Eurelectrics danske generalsekretær, Kristian Ruby, ifølge The Guardian.

Begrænset optimisme
Tilhængere af vedvarende energi er selvsagt positive over udmeldingen, selvom der stadig bliver efterladt rum til nye kulinvesteringer de næste tre år. Og så er de mange kulkraftværker, der allerede er i drift også en udfordring, der skal adresseres.

”Debatten er forbi. Det her er den eneste vej fremad i forhold til afcarboniseringen. Men det ville være godt også at se en plan for en udfasning af de eksisterende kulkraftværker”, siger en unavngiven kilde til den engelske avis.

Fra NGO’en Climate Action Network (CAN) Europe er der ligeledes begrænset glæde på baggrund af onsdagens besked fra Eurelectrics.

”Bekendtgørelsen gør ikke meget mere end at fastslå det åbenlyse, i det opførelsen af nye kulkraftværker efterhånden har været anset som en håbløs investering længe. Et virkelig fremtidsorienteret elektricitetsselskab, der gerne vil leve op til Parisaftalen og være profitable på langt sigt, bør forpligte sig til at udfase alle sine eksisterende kulværker inden 2030”, siger organisationens direktør, Wendel Trio, med henvisning til en nylig undersøgelse, der peger på netop 2030 som skæringsår for et europæisk kulstop, hvis Parisaftalen skal forblive realistisk. Et sigte Canada i øvrigt allerede har taget til sig, i skarp modsætning til sin store nabo mod syd.

Skepsis i kulindustrien
Ikke overraskende er kulindustrien mere skeptisk over indholdet i Eurelectrics besked, og peger på de udfordringer, man mener vedvarende energi stadig slås med.

”Dampmaskinen blev erstattet af noget, der var bedre, billigere og mere effektivt, nemlig el- og dieselmotorer. Når vi ser et energisystem – med masser af lagringskapacitet – der fungerer til en overkommelig prise, så vil der ikke længere være brug for kul, olie og gas. Indtil da er vi stadig afhængig af de konventionelle kilder”, siger secretary-general handelsgruppen Euracoal, Brian Ricketts, til The Guardian.

Læs også: Verdens største kulselskab på fallittens rand

Opførelsen af nye kulkraftværker er i forvejen kraftigt for nedadgående, og her er de to manglende medlemslande i onsdagens fælles front da også blandt undtagelserne. Næsten 90 procent af Polens elektricitet kommer således fra kul, og både her og i Grækenland er der nye kulværker på tegnebrættet.

-AK