Social merværdi i distribution af vasketøj

DFD har været med i innovationsforløbet COCONF gennem det Roskilde-baserede netværk CORO – CoLab Roskilde. Her har vi efterspurgt en konkret løsning på, hvordan vi kan udnytte det tomme sæde i førerhuset på vores lastbiler til at skabe social merværdi.

COconference er et innovationsforløb, som siden starten i foråret har samlet aktører på tværs af brancher og fagligheder med henblik på at løse nogle af de aktuelle samfundsudfordringer, vi står over for. Samtidig har det været et mål at løfte på FN’s Verdensmål. En række virksomheder og organisationer har stillet konkrete udfordringer til rådighed, og gennem forløbet har forskellige innovatører givet deres bud på nye løsninger. Læs mere om forløbet og udfordringerne her.

Fra idé til konkret handling
Vores velkendte lastbiler med dråber eller viskestykketern tilbagelægger mange kilometer på de danske veje. DFD har en stor distribution af tekstiler til eksempelvis hospitaler og plejehjem i hele Danmark, og typisk kører chaufførerne blot fra A til B. Ud af det opstod en tanke om, hvorvidt vi kunne øge værdien af vores kørsel ved at udnytte pladsen ved siden af chaufføren til at skabe en form for social merværdi. Noget som på sigt måske kan udvikle sig til et konkurrenceparameter for os i vores offentlige udbud.

Med deltagelsen i innovationsforløbet COCONF har vi fået mange spændende input fra en række workshops, hvor de forskellige udfordringer blev kvalificeret og døbt CoChallenges, fordi de netop skal løses i fællesskab. Løsningerne er løbende blevet udviklet henover efteråret, og i sidste uge blev alle vinderne så kåret.

Vinderen er…
Forløsningen kom i sidste uge, og vi kunne udnævne vinderen af vores udfordring. Det blev virksomheden NaboGo, som med en åben platformsløsning, har formået at kombinere det sociale og det logistiske fokus i vores udfordring. Deres innovative løsning adresserer også alle tre Verdensmål (8, 9 og 10). I vores vurdering har vi bl.a. lagt vægt på det kommercielle potentiale, som løsningen indeholder, og som kan bidrage til at skabe merværdi for os i offentlige udbud til kommuner og regioner. Særligt to af ideerne i løsningen vækker vores begejstring:

  • Ideen om, at kommunerne har mulighed for selv at booke ture i førerhuset til udsatte unge, ledige, indvandrere eller andre personer, hvor det kan have en positiv effekt med en køretur med en erfa-ren chauffør.
  • Ideen om, at personalet på f.eks. et plejehjem kan booke ture til beboere, der har brug for at komme ud og se andet end plejehjemmet i nogle timer. 

Vi ser et stort potentiale for at kunne skalere løsningen til flere afdelinger i DFD, og så er der flere udviklingsmuligheder i app-løsningen, som f.eks. at tage forsendelser med fra én kunde til en anden. 

David Paulli Juul Andersen, der er distributionsleder i DFD, er glad for at have deltaget, og han uddyber:

”For os har det været yderst interessant at deltage, og det har været anderledes på den gode måde. Distribution handler om planlægning, om hvordan vi får transporteret vores varer fra A til B, og derfor har det også været helt nyt for os at skulle tænke i social merværdi. Men hvorfor skulle vi ikke kunne bruge det tomme sæde ved siden af chaufføren? Det har været et meget inspirerende forløb, og det har lært os at tænke i nogle andre baner.”

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Derfor skal I vælge en professionel samarbejdspartner til vask og håndtering af jeres tekstiler

04.03.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk

24.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Vaskeri i Aalborg hjælper tidligere kriminelle ind på arbejdsmarkedet

18.01.2024Textilia Group A/S

Sponseret

Textilia sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen

20.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Aalborg Universitetshospital gør op med engangsforbruget: Dropper engangstermojakker af plastik

18.12.2023Textilia Group A/S

Sponseret

Sinatur Hotel og Konference samarbejder med Textilia om at nedbringe hotelkædens klimaaftryk