05.11.2021 | Klima, miljø og energi
Stærk udvikling inden for genanvendt beton
Indhold fra partner Hvad er dette?
Der er for alvor ved at komme fart på genanvendelsen af beton. Lige nu genanvendes fem procent af betonaffaldet, og andelen er stigende. Forventningen er, at vi inden for fem år vil kunne forarbejde halvdelen af alt betonaffald til genanvendelse.
Bygningsaffald er en af de helt tunge poster i Danmarks affaldsregnskab. Hvert år genereres over fire millioner tons bygningsaffald, som rummer ressourcer, der både er begrænsede og efterspurgte - blandt andet sand og sten, der bruges i fremstillingen af beton.
Efterspørgslen er stigende
RGS Nordic har i de senere år taget hul på at omdanne betonaffald til ny beton, og efterspørgslen er stigende.
I 2020 modtog vi knap 300.000 tons betonaffald, hvoraf godt 10.000 tons blev genanvendt i ny beton (resten blev knust og nyttiggjort i bl.a. fundamenter under veje). Det er en fordeling, der er ved at blive ændret kraftigt. I 2021 forventer vi at omdanne omkring 20.000 tons betonaffald til ny beton.
Det nuværende anlæg har en kapacitet på 30.000 tons om året, hvilket svarer til 10 procent af betonaffaldet. Men det er forventningen, at vi kan skalere det op til at forarbejde halvdelen af al betonaffald inden for de kommende år.
Dertil kommer et nyt anlæg i Vemmelev på Sjælland, der tilsvarende har en kapacitet på 30.000 tons. Anlægget bliver brugt til at forarbejde overskudsbeton fra virksomheden Spæncom, der leverer præfabrikerede etageadskillelser til byggesektoren. Samarbejdet er startet op i 2021 og går ud på, at RGS Nordic modtager og behandler overskydende beton fra deres produktion og leverer råvarer retur til dem, som kan indgå i ny produktion.
Der er en CO2 gevinst
Både i forhold til ressourcer og CO2 giver det god mening. Der er allerede i dag begyndende mangel på sand og sten, og brancheforeningen Dansk Beton har beregnet, at der kan være en gevinst på omkring 7.000 tons CO2 per år ved at genanvende beton.
Genanvendt beton er et projekt, vi tog hul på i 2018, hvor vi i samarbejde med Teknologisk Institut og betonproducenten DK Beton gennemførte et storstilet projekt om at udvikle den teknologi, der gør det muligt at forvandle betonaffald til en råvare.
Projektet var en succes, og anlægget er nu i kommerciel drift. Den genanvendte beton leveres til betonproducenter i certificeret kvalitet, der er på højde med traditionel beton og indgår i især bæredygtige byggerier, som er i kraftig vækst.
Beton er sammen med træ de to ressourcer, hvor potentialet for genanvendelse er størst - og dermed er det også der, vi har en stor del af vores fokus i disse år.
Læse mere om dette i vores bæredygtighedsrapport her
Klima, miljø og energi

Insekter får fjordudsigt på biovolde
Jordvolde kan meget mere end reducere larm fra skydebaner og veje. Det mener samarbejdspartnerne Danmarks Naturfredningsforening og RGS Nordic i hvert fald. Fremover står vilde bier, fugle og padder have gavn af såkaldt ”biovolde”, som indrettes med fokus på biodiversitet. Den første af slagsen er netop indviet i Høje-Taastrup.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Banedanmark og RGS Nordic samarbejder om at genanvende beton
Banedanmark er i fuld gang med at udvikle jernbanen mellem Ringsted og Femern, så banen har dobbeltspor, nyt signalsystem og er elektrificeret, når den faste forbindelse over Femern Bælt åbner.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Samarbejde med NÆSTE kickstarter systematisk genbrug af konstruktionstræ
NÆSTE er en dansk virksomhed, der bygger træskure i genbrugsmaterialer. Vi samarbejder med NÆSTE om at levere træ fra byggeaffald. Det er en direkte vej til, at mere træaffald kan genbruges.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Beton har et kæmpe genanvendelsespotentiale
Beton er et af de mest energikrævende byggematerialer at fremstille – og et af de mest anvendelige, fleksible, holdbare og udbredte. Derfor er der god grund til at genanvende beton. Det sparer energi - og dermed CO2, og det sparer ressourcer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

RGS Nordic og Næste vil recirkulere træ i stor skala
RGS Nordic og Næste har indgået et strategisk samarbejde om at skalere oparbejdning af kvalitetstræ til produktion og afsætning af Næste skure.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Deklaration af genanvendte byggematerialer skaber bedre genanvendelse
I 2025 er vores ambition, at tallet for genanvendelse er steget til 40 procent. Og i de efterfølgende år er vores ambition, at tallet kan stige til over 80 procent.
Indhold fra partner